Forskel mellem versioner af "Vejle Amts Rekylkorps 1911-1919"

Nuværende version fra 24. jul 2023, 08:08

Vejle Amts Rekylkorps 1911-1919.

Rekylkorpsene var en række danske frikorps, der blev oprettet i begyndelsen af 1900-tallet til støtte for Danmarks forsvar. Fra omkring 1909 blev der i 16 amter, herunder Vejle Amt, oprettet frikorps, der gik under betegnelsen rekylkorps. Der kom skred i sagen i Vejle Amt i oktober 1910:

”De frivillige Skyttekorps. Paa Skydebanerne i Mølholmsdalen ved Vejle foretog i Gaar en Afdeling af Akademisk Skytteforening med Overretssagfører Moltke-Leth som Leder en Skydning med Rekylgeværer for at vise dette Vaabens Brugbarhed og Skudsikkerhed, idet det er Tanken at oprette et Rekylskyttekorps for det sydlige Jylland. Skydningen overværedes af 600 Mennesker. Om Eftermiddagen foretog den samme Afdeling en lignende Skydning i Bramdrup”. Viborg Stiftstidende (25.10.1910).

Ved et møde i Fredericia i november 1910 oplyste en af initiativtagerne, lektor ved Vejle Højere Almenskole H. C. A. Ishøy , at hovedopgaven ved oprettelse af rekylkorpsene i Jylland, var at støtte hærledelsen, når hæren var opstillet. Oprettelsen af disse korps ville styrke troen på Danmarks forsvar. Det endelige mål var at gøre hver landsdels forsvarskraft så stor, at ofrene ved at bryde den ville blive større end fordelene ved erobring af landsdelen.

Vejle Amts Rekylkorps blev oprettet den 13. august 1911 og hørte under Centralkomiteen for De frivillige Korps. Initiativet til det lokale frivilligkorps blev taget af direktør Westenholz allerede i september 1910, og korpset begyndte sin udrustning i august 1911.

Rekylkorpset var et frivilligt cykelkorps, hvis medlemmer skulle være bosiddende i Vejle Amt. Korpset var en militær enhed, der under krigsforhold skulle samarbejde med regulære styrker. I fredstid afholdt rekylkorpset øvelser og forberedte sig på at forsvare Danmark. De tog på øvelser i det fri, og der findes mange billeder fra deres øvelsesture.



Rekylskytte i Vejle Amts Rekylkorps 1913 Foto: Vejle Stadsarkiv B53668

Ved oprettelsen i 1911 var der i Vejle Amts Rekylkorp 52 mand. I 1919 var der der 73 mand incl. en reservestyrke oprettet i 1914. Medlemmerne optrådte i lyseblå uniformer og i huer med mørkeblå kant og havde hver en cykel, som de transporterede sig rundt på. Senere fik de grå uniformer. Officererne bar først dolk, senere sabel. Bevæbningen var overvejende gevær model 89 (1913: 40 stk. 1914-19: 50 stk.), men de havde også enkelte Madsen 8.8 mm rekylgevær model 1903.

Korpsets første regnskabsprotokol for årene 1911 til 1913 er bevaret, og her fremgår hvad der blev indkøbt af uniformer, cykler, geværer, patroner, udgifter til øvelser og rejser m.v.

Medlemmerne af korpsets bestyrelsen kom fra alle dele af amtet, bl.a. Ærespræsident, stiftamtmand Bardenfleth. Formand, læge Knud Møller. Kasserer, bankbogholder Petersen. Prokurist Hindborg. Borgmester Valentiner-Brandt. Korpsfører var løjtnant, købmand Th. Lund og Hindborg var intendant. Bøssemager indtil 1913 E. Frandsen og derefter H.A.E. Gronberg ved 9. Regiment.

Korpset fik medlemmer fra flere af amtets byer, bl.a. Vejle, Jelling, Fredericia og Kolding. Men ikke alle var begejstrede for oprettelsen. Den 11. maj 1911 kunne man i Kolding Social-Demokrat læse: "Militærgalskaben. Der skal saamænd være ikke mindre en 60 unge Mænd, der har meldt sig til Optagelse i Vejle Amts Rekylkorps, deriblandt skal være 10 fra Kolding. Der synes at være en god Del militær Forrykthed i vort Folk endnu." I 1917 fik korpset stor tilgang fra landsognene syd for Kolding.

Medlemmernes civile beskæftigelse var i 1914:

Godsejer 1

Proprietær 1

Gartner 2

Husmænd 2

Arbejdsmænd 4

Tjenestekarle 2

Kusk 1

Købmænd 2

Prokurist 1

Agent 1

Møller 1

Bogholder 1

Handelsmedhjælpere 15

Kontormedhjælpere 4

Lagerformand 2

Lagerekspedient 1

Bankassistenter 2

Fisker 1

Fiskehandler 1

Lærer 1

Bude 2

Håndværkere 12

Fra 1911 til 1919 var ca. 29% håndværkere. Ca. 26% arbejdsmænd og arbejdskarle. Ca. 20% forretningsfolk. ca. 25% øvrige stillinger.

Typograf Valdemar C. Petersen, Fredericia, i uniform som halvdelingsfører af 1. grad (sergeant).

Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn (B9752).

Allerede 18. november 1911 fik korpset lejlighed til at komme på langfart og sejlede med dampskib fra henholdsvis Vejle og Fredericia til København, hvor korpset sammen med de andre dengang eksisterende frivillige korps skulle defilere forbi kronprinsen, den senere Kong Christian X, på Rosenborg Eksercerplads.

En af deltagerne på denne tur har fortalt: ”Senere da Kronprinsen passerede langs fronten, blev han opmærksom på den cykelbåre, som var kantinesoldatens ridedyr, og udtalte overfor chefen ønsket om at få den at se i virksomhed. Der blev kaldt en mand frem af geleddet, og han fik en ordre, som hverken mandskabet eller vi andre, der stod bag korpset, kunne høre. Vi så manden bestige cyklen, og vi troede, at Kronprinsen ville se ham manøvrere med cyklen fuldt bepakket, som både han og den var.

Pludselig stivnede vi alle af rædsel, da vi så manden styrte af cyklen og blive liggende. Det var ikke på mandens vegne, vi blev forskrækkede, men på korpsets. Vi undte ham i øjeblikkets hede det allerværste, når han kunne prostituere sig og korpset på så udsøgt en måde, og det var ikke lutter elskværdigheder, der afleveredes, da vi så ham dumpe af cyklen for øjnene af Kronprinsen, hans ledsagere og alle korpsene. På et vink af chefen tonede nu kantinesoldaten frem med sin båre. At springe af dyret, bukke forbindtlig smilende for Kronprinsen var et øjebliks sag for den aldrende Jens, og nu fik han lejlighed til at vise, at han kunne andet end bukke. Som lyn og torden fik han lagt en forbinding på det fingerede brækkede ben, fik den sårede anbragt på båren og kørte sødt smilende bort med sit bytte.

Først senere gik det op for os, at manden havde ordre til at styrte med cyklen, og vort raseri afløstes af munterhed og velvilje overfor manden, der havde ladet sig falde så naturligt, at ingen af os opdagede, at det hele var komedie.”

Korpset deltog 12. august 1914 i øvelser med Hæren og det blev besluttet samtidig at foretage en prøvealarmering, som forløb hurtigt og effektivt.



Officerer i Vejle Amts Rekylkorps Foto: Vejle Stadsarkiv Ø1001

I 1919 blev de fleste rekylkorps opløst, herunder også Vejle Amts Rekylkorps.

Korpset havde depot i Tønnesgade 2, og herfra solgtes i oktober 1920 bl.a. ca. 70 uniformer ”udmærkede til Arbejdsbrug, Chaufførdragter e.l.” Det var Hærloven af 1937, der nedlagde de resterende rekylkorps. I 1930´erne forbyder de såkaldte Urolove visse sammenslutninger, herunder frivillige korps, som eks. amternes rekylkorps.

Se billeder af Vejle Amts Rekylkorps på arkiv.dk

Litteratur og kilder:

Litteratur:

- De frivillige korps. Hjemmeværnets udstilling 1997/1998. Udg. 1997.

Thomas Bendixen: En undersøgelse af de danske frivillige korps 1918-1937. Upubliceret speciale, Københavns Universitet, 2000.

Hermansen: Vore frivillige Korps samt Dansk Ungdomsforbund og vore Ungdomskorps. Udg. 1913. Red. af H.A. Hanson.

Viggo J. von Holstein Rathlou: De danske frivillige Korps. Historisk Fremstilling udg. 1930 af Centralkomiteen for de frivillige Korps.

Erik Housted: Til rigernes forsvar gavn og bedste. Udg. 1979.

Aviser:

Vejle Amts Folkeblad 30. december 1961 og 5. september 1975. www.mediestream.dk: Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Horsens Avis, Kolding Social-Demokrat, Kolding Folkeblad.

Arkivalier:

Vejle Stadsarkiv: Arkivfond: A647. Billeder: B 53668, B 57738, B 59516, B 72396-B 72418 og B350071. Materialesamling: M 229. Udklip: U 50524. Billedserie: Ø1001.

Vejle Stadsarkiv: Månedens billede, september 2020. Vejle Amts Rekylkorps ved Tørring Station, 1914.

Statens Arkiver, Rigsarkivet: 2. Generalkommando, Vejle Amts Rekylkorps (indeholder bl.a. vedtægter, regnskaber, mødereferater, korrespondance, stamoplysninger/-blade og billeder).

Research: Henrik Nedergaard Olsen