Forskel mellem versioner af "Storlockouten 1899"

Nuværende version fra 20. apr 2011, 14:15

Arbejdere, muligvis fra Grejsdal Hammerværk, ca. 1900

I 1899 kom det til den første store styrkeprøve på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne havde som modtræk mod den fremstormende fagbevægelse dannet Dansk Arbejdsgiverforening i 1896. De Samvirkende Fagforbund blev dannet i 1898.

Snedkersvendene begynder kampen

Arbejdskampen havde været på vej gennem nogen tid. Forud var gået en periode, hvor det i stor udstrækning var lykkedes at få gennemført fagforeningernes krav lokalt gennem begrænsede aktioner. En strejke blandt snedkersvendene i syv jyske byer, udløst den store konflikt. Snedkersvendene afviste et overenskomstforslag, og dermed blev samtlige snedkersvende lockoutet den 2. maj 1899. I Vejle betød det, at 51 snedkersvende blev udelukket fra arbejdet.

Da lockouten udvidedes til også at gælde samtlige byggefag og jernindustrien, blev omkring 40.000 arbejdere direkte udelukket fra deres arbejdsplads. I Vejle ramtes ved lockoutens begyndelsen hen ved 700 arbejdere svarende til omkring halvdelen af fagforeningernes medlemmer. De berørte familier ramtes hårdt. Der var alt for få penge i fagforeningernes konkliktkasser til at klare en sådan storkonflikt.

Nød blandt de lockoutede

Den hjælp, de berørte familier kunne få, var lille. De led nød, eller som Vejle Social-Demokrat skrev, så var i alt ca. 2.500 mennesker gjort brødløse.

Fagforeningerne forsøgte at afbøde problemerne ved at sende medlemmer til udlandet. Den 6. maj var 30 snedkersvende taget fra Vejle til Tyskland. Tømrerne kunne senere på måneden melde, at ca. 50 tømrersvende havde forladt landet. En del arbejdere fra Hess fik senere på sommeren arbejde hos omegnens bønder og var klar til at tage del i høsten.

Resultatet

Lockouten afsluttedes den 5. september med det såkaldte "Septemberforlig", som fastsatte reglerne for forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere. Ved et stort friluftsmøde i Vejle den 6. september med 1.500 deltagere vedtoges en resolution, der accepterede forliget og anerkendte hovedledelsens arbejde.

Litteratur

Arbejdernes kulturhistorie i Vejle, 1991, s. 28 ff.