Forskel mellem versioner af "Egtvedpigen"

Nuværende version fra 6. jun 2016, 13:55

Egtvedpigens dragt er flere gange blevet rekonstrueret - her er et af de seneste forsøg

I februar 1921 havde gårdejer Peter Platz ved Egtved besluttet, at en ubekvem høj på hans mark skulle fjernes inden forårspløjningen. Under arbejdet stødte han på en svær egetræskiste og tilkaldte Nationalmuseet, hvorved det hidtil bedste og mest velbevarede fund fra Bronzealderen blev bevaret for eftertiden. Egtvedpigen er et af Europas mest berømte fund fra oldtiden; aldrig før var man kommet så tæt ind på livet af bronzealderens mennesker.

Ved hjælp af dendrokronologi blev det fastlagt, at fældningsåret for Egtvedpigens kiste var år 1.370 før Kristi Fødsel, og man må derfor også regne med, at det var det år, hun døde. Af selve pigen var kun hår, hjerne, tænder, negle og lidt hud tilbage

Bunden af kisten var dækket med et koskind. Oven på det lå kvinden, der på overkroppen bar en bluse af brun uld med trekvartlange ærmer og på underkroppen et snoreskørt flettet af uldne snore. Om livet havde hun et bælte med en smykkeplade af bronze. Desuden to armringe og en ørering.

Ingen bronzealderkvinde står så tydeligt for os, som denne 160 cm høje og 16-18 årige unge kvinde. I kisten lå en tøjbylt med de brændte ben af et barn på fem til seks år. På grund af den unge kvindes alder kan hun ikke have været moder til dette barn. Placeret ved Egtvedpigens fødder stod en større spand af birkebark med resterne af en gæret drik, der var tilberedt med honning; en slags øl eller mjød. En blomstrende røllike, som tilfældigt var kommet i kisten, viste, at begravelsen havde fundet sted i sommerhalvåret.

Resterne af Egtvedpigen opbevares på Nationalmuseet, men ved hendes grav er der rejst en lille bygning med udstilling om fundet.

Litteratur

Vejles Historie, bind 1, 1997, s. 27-29

Billeder

• 

  Egtvedpigens kiste