Forskel mellem versioner af "Christian Eckardt"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Født i 1823, død i 1899. Christian Eckardt var født i Helsingør i 1823 som søn af en velhavende købmand. Efter studentereksamen i 1841 studerede han jura i København o…') |
Totte (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Billede:Christian_Eckart1.jpg|200px|thumb|right|Etatsråd, gårdejer Christian Eckardt, 1890'erne]] | ||
Født i 1823, død i 1899. | Født i 1823, død i 1899. | ||
Christian Eckardt var født i Helsingør i 1823 som søn af en velhavende købmand. Efter studentereksamen i 1841 studerede han jura i København og var stærkt optaget af de nationalliberale ideer om frihed og skandinavisme. Han opgav imidlertid studierne og lærte i stedet landvæsen. Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig til hæren, men måtte tage sin afsked i 1849 på grund af sygdom. Året efter tog han på en større rekreations- og studierejse rundt i Europa, hvor han var en flittig gæst i kunstsamlinger. | Christian Eckardt var født i Helsingør i 1823 som søn af en velhavende købmand. Efter studentereksamen i 1841 studerede han jura i København og var stærkt optaget af de nationalliberale ideer om frihed og skandinavisme. Han opgav imidlertid studierne og lærte i stedet landvæsen. Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig til hæren, men måtte tage sin afsked i 1849 på grund af sygdom. Året efter tog han på en større rekreations- og studierejse rundt i Europa, hvor han var en flittig gæst i kunstsamlinger. | ||
| − | I 1851 købte Christian Eckardt | + | I 1851 købte Christian Eckardt ”Ørumgård” i Daugård mellem Vejle og Horsens. Han drev godset som et mønsterbrug med de mest moderne metoder og redskaber. Hans kvæg og mejeriprodukter blev ofte præmieret. Han fik en lang række tillidsposter: Sognerådsformand, landvæsenskommissær, amtsrådsmedlem og folketingsmedlem, og han var foregangsmand for mange andre samfundsnyttige tiltag. Han var en ofte benyttet foredragsholder og skrev artikler i fagtidsskrifter. |
| + | Under krigen i 1864, nærmere betegnet d. 1. april 1864, blev Eckardt, sognefoged Poul Pedersen og gårdmand Peder Olsen taget til fange af preusserne. Tilfangetagelsen samt fjendens plyndring og nedbrænding af et pakhus ved Daugård Strand blev flittigt omtalt i landets aviser. Nogle dage efter episoden blev snedker Eduard Hinrichsen, Daugård, anholdt på Daugård Kro mistænkt for at spionere for fjenden. Hinrichsen havde boet ca. 25 år i Danmark, men han var født i Mecklenburg. Ved landsoverretten i Viborg d. 27. februar 1865 blev han idømt 2 års fængsel for sit landsforræderi. I 1889 udsendte Eckardt et skrift om sit fangenskab i 1864. | ||
| + | |||
Foruden det intense engagement i samfundsforhold var han en passioneret samler, og i 1898 gav han tilsagn om at skænke sine sjældne samlinger af kunst, kobberstik, raderinger, mønter og oldsager til Vejle by som grundlag for et museum. Efter hans død i januar 1899 udstedte hans enke, etatsrådinde [[Sine Eckardt]], et gavebrev som bekræftelse af hans løfte i 1898. | Foruden det intense engagement i samfundsforhold var han en passioneret samler, og i 1898 gav han tilsagn om at skænke sine sjældne samlinger af kunst, kobberstik, raderinger, mønter og oldsager til Vejle by som grundlag for et museum. Efter hans død i januar 1899 udstedte hans enke, etatsrådinde [[Sine Eckardt]], et gavebrev som bekræftelse af hans løfte i 1898. | ||
| + | |||
| + | |||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||
Damsgaard, Nina: Sort på Hvidt, 1999. | Damsgaard, Nina: Sort på Hvidt, 1999. | ||
| − | [[Kategori:Personer]] | + | Eckardt, C. E.: Mit fangenskab i 1864, H. Rosendal, 1889. |
| + | |||
| + | Aarhus Stiftstidende (02.04.1864, 20.04.1864, 11.03.1865) | ||
| + | |||
| + | ==Billeder== | ||
| + | <gallery> | ||
| + | Billede:Ørumgaard.JPG|Forvalteren på Ørumgaard til hest, 1905 | ||
| + | </gallery> | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Personer|Eckardt, Christian]] | ||
Nuværende version fra 27. nov 2015, 10:46
Født i 1823, død i 1899.
Christian Eckardt var født i Helsingør i 1823 som søn af en velhavende købmand. Efter studentereksamen i 1841 studerede han jura i København og var stærkt optaget af de nationalliberale ideer om frihed og skandinavisme. Han opgav imidlertid studierne og lærte i stedet landvæsen. Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig til hæren, men måtte tage sin afsked i 1849 på grund af sygdom. Året efter tog han på en større rekreations- og studierejse rundt i Europa, hvor han var en flittig gæst i kunstsamlinger.
I 1851 købte Christian Eckardt ”Ørumgård” i Daugård mellem Vejle og Horsens. Han drev godset som et mønsterbrug med de mest moderne metoder og redskaber. Hans kvæg og mejeriprodukter blev ofte præmieret. Han fik en lang række tillidsposter: Sognerådsformand, landvæsenskommissær, amtsrådsmedlem og folketingsmedlem, og han var foregangsmand for mange andre samfundsnyttige tiltag. Han var en ofte benyttet foredragsholder og skrev artikler i fagtidsskrifter.
Under krigen i 1864, nærmere betegnet d. 1. april 1864, blev Eckardt, sognefoged Poul Pedersen og gårdmand Peder Olsen taget til fange af preusserne. Tilfangetagelsen samt fjendens plyndring og nedbrænding af et pakhus ved Daugård Strand blev flittigt omtalt i landets aviser. Nogle dage efter episoden blev snedker Eduard Hinrichsen, Daugård, anholdt på Daugård Kro mistænkt for at spionere for fjenden. Hinrichsen havde boet ca. 25 år i Danmark, men han var født i Mecklenburg. Ved landsoverretten i Viborg d. 27. februar 1865 blev han idømt 2 års fængsel for sit landsforræderi. I 1889 udsendte Eckardt et skrift om sit fangenskab i 1864.
Foruden det intense engagement i samfundsforhold var han en passioneret samler, og i 1898 gav han tilsagn om at skænke sine sjældne samlinger af kunst, kobberstik, raderinger, mønter og oldsager til Vejle by som grundlag for et museum. Efter hans død i januar 1899 udstedte hans enke, etatsrådinde Sine Eckardt, et gavebrev som bekræftelse af hans løfte i 1898.
Litteratur
Damsgaard, Nina: Sort på Hvidt, 1999.
Eckardt, C. E.: Mit fangenskab i 1864, H. Rosendal, 1889.
Aarhus Stiftstidende (02.04.1864, 20.04.1864, 11.03.1865)
Billeder
Forvalteren på Ørumgaard til hest, 1905
