Forskel mellem versioner af "Haraldskær"
Dbn (diskussion | bidrag) |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Haraldskær1.JPG|300px|thumb|right|Hovedgården Haraldskær, 1860'erne]] | [[Billede:Haraldskær1.JPG|300px|thumb|right|Hovedgården Haraldskær, 1860'erne]] | ||
| − | Herregård ved Skibet, nær [[Vejle Å]] | + | Herregård ved Skibet, nær [[Vejle Å]]. Herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet. Den ældste del af hovedbygningen er det vestlige stenhus med tårn, opført ca. 1590. I 1700-tallet blev der opført to bindingsværksfløje. I løbet af 1800-tallet blev hele herregården moderniseret, og gravene omkring blev tilkastet. Efter at Haraldskær blev omdannet til kursusvirksomhed, skete der en betydelig modernisering. |
| − | Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 | + | Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 ejede gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677. Albert Friis der ejede Haraldskær 1570-1601, udførte flere tilføjelser til gården. Han forøgede således gårdens gods ved flere mageskifter, især ved købet af præstegården ved [[Skibet Kirke]], ligeledes byggede han af flere omgange på Haraldskær. |
| − | + | Efter Albert Friis's død kom Haraldskær til at føre en omtumlet tilværelse i en længere årrække, med flere hurtigt skiftende ejere og en del gæld. | |
| − | + | Gården blev sat på auktion i 1731 og blev købt af oberstløjtnant Pierre D`Andischou, der bl.a. anlagde [[Haraldskær Fabrik]]. | |
| − | I | + | I 1751 blev herregården købt af købmand [[Gerhard de Lichtenberg]] fra Horsens. Han solgte dog hurtigt gården videre til sin svigersøn Christen de Linde i 1754. Fra slutningen af 1700-tallet havde herregården en del skiftende ejere. |
| − | Til Haraldskær hørte helt frem til 1930'erne | + | I 1916 købte [[Christian Martin Hess]] Haraldskær, og han iværksatte en opfattende indvendig restaurering af hovedbygningen. Haraldskær forblev i Hess-slægten indtil man i 1969 solgte hovedbygningen til Boligselskabernes Landsforening, som omdannede stedet til kursusejendom. Selve avlsgården og det meste af jorden blev i 1980 overtaget af [[Vejle Kommune]]. |
| + | |||
| + | I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske [[Dronning Gunhild]]. Moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i [[Sct. Nicolai Kirke]] i Vejle. | ||
| + | |||
| + | Til Haraldskær hørte helt frem til 1930'erne Skibet Kirke. | ||
| + | |||
| + | ==Ejere af Haraldskær== | ||
| + | |||
| + | 1434-1448 Niels Friis | ||
| + | |||
| + | 1448-1507 Anders Nielsen Friis | ||
| + | |||
| + | 1507-1543 Bodil Christensdatter Steenfeld gift Friis | ||
| + | |||
| + | 1543-1549 Jørgen Andersen Friis | ||
| + | |||
| + | 1549-1557 Iver Andersen Friis | ||
| + | |||
| + | 1557-1570 Sophie Albertsdatter Glob gift Friis | ||
| + | |||
| + | 1570-1601 Albert Iversen Friis | ||
| + | |||
| + | 1601 Karen Albertsdatter Friis gift Bryske | ||
| + | |||
| + | 1601-1622 Truid Bryske | ||
| + | |||
| + | 1622-1634 Frederik Munk Lange | ||
| + | |||
| + | 1634-1654 Sophie Albertsdatter Friis gift Munk Lange | ||
| + | |||
| + | 1654-1662 Jørgen Frederiksen Munk Lange | ||
| + | |||
| + | 1662-1677 Anne Frederiksdatter Munk Lange | ||
| + | |||
| + | 1677-1696 Conrad von der Brincken | ||
| + | |||
| + | 1696-1731 Godske Conradsen von der Brincken | ||
| + | |||
| + | 1731-1751 Pierre D`Andischou | ||
| + | |||
| + | 1751-1754 [[Gerhard de Lichtenberg]] | ||
| + | |||
| + | 1754-1767 Christen de Linde | ||
| + | |||
| + | 1767-1768 Hans Henrik de Lichtenberg | ||
| + | |||
| + | 1768-1781 Ove Bernhardt von Lüttichau | ||
| + | |||
| + | 1781-1793 Henrik Schmidt | ||
| + | |||
| + | 1793-1794 Birgitte Ravn gift (1) Schmidt (2) Lautrup | ||
| + | |||
| + | 1794-1806 Severin Laurentius Lautrup | ||
| + | |||
| + | 1806-1820 Johannes Ditlev Rahr | ||
| + | |||
| + | 1820-1829 [[Nicolaj Nyholm]] | ||
| + | |||
| + | 1829-1838 [[August Theodor Schütte]] | ||
| + | |||
| + | 1838-1842 [[Danquart Neergaard]] | ||
| + | |||
| + | 1842-1871 Carl August Søltoft | ||
| + | |||
| + | 1871-1872 Oluf Henrik Niels de Bang | ||
| + | |||
| + | 1872-1914 Hjalmar Olufsen de Bang | ||
| + | |||
| + | 1914-1916 Oluf Hjalmarsen de Bang | ||
| + | |||
| + | 1916-1931 [[Christian Martin Hess|C.M. Hess]] | ||
| + | |||
| + | 1931-1962 [[Christian Hess]] | ||
| + | |||
| + | 1962-1969/80 [[Christian M. Hess]] & [[Mogens Hess]] | ||
| + | |||
| + | 1969- Boligselskabernes Landsforening (hovedbygningen) | ||
| + | |||
| + | 1980- [[Vejle Kommune]] (godset) | ||
| − | |||
| − | |||
==Billeder== | ==Billeder== | ||
Nuværende version fra 6. jun 2016, 13:58
Herregård ved Skibet, nær Vejle Å. Herregården har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet. Den ældste del af hovedbygningen er det vestlige stenhus med tårn, opført ca. 1590. I 1700-tallet blev der opført to bindingsværksfløje. I løbet af 1800-tallet blev hele herregården moderniseret, og gravene omkring blev tilkastet. Efter at Haraldskær blev omdannet til kursusvirksomhed, skete der en betydelig modernisering.
Den ældste kendte ejer af Haraldskær var stormanden Niels Friis, der i 1434 ejede gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677. Albert Friis der ejede Haraldskær 1570-1601, udførte flere tilføjelser til gården. Han forøgede således gårdens gods ved flere mageskifter, især ved købet af præstegården ved Skibet Kirke, ligeledes byggede han af flere omgange på Haraldskær.
Efter Albert Friis's død kom Haraldskær til at føre en omtumlet tilværelse i en længere årrække, med flere hurtigt skiftende ejere og en del gæld.
Gården blev sat på auktion i 1731 og blev købt af oberstløjtnant Pierre D`Andischou, der bl.a. anlagde Haraldskær Fabrik.
I 1751 blev herregården købt af købmand Gerhard de Lichtenberg fra Horsens. Han solgte dog hurtigt gården videre til sin svigersøn Christen de Linde i 1754. Fra slutningen af 1700-tallet havde herregården en del skiftende ejere.
I 1916 købte Christian Martin Hess Haraldskær, og han iværksatte en opfattende indvendig restaurering af hovedbygningen. Haraldskær forblev i Hess-slægten indtil man i 1969 solgte hovedbygningen til Boligselskabernes Landsforening, som omdannede stedet til kursusejendom. Selve avlsgården og det meste af jorden blev i 1980 overtaget af Vejle Kommune.
I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske Dronning Gunhild. Moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i Sct. Nicolai Kirke i Vejle.
Til Haraldskær hørte helt frem til 1930'erne Skibet Kirke.
Ejere af Haraldskær
1434-1448 Niels Friis
1448-1507 Anders Nielsen Friis
1507-1543 Bodil Christensdatter Steenfeld gift Friis
1543-1549 Jørgen Andersen Friis
1549-1557 Iver Andersen Friis
1557-1570 Sophie Albertsdatter Glob gift Friis
1570-1601 Albert Iversen Friis
1601 Karen Albertsdatter Friis gift Bryske
1601-1622 Truid Bryske
1622-1634 Frederik Munk Lange
1634-1654 Sophie Albertsdatter Friis gift Munk Lange
1654-1662 Jørgen Frederiksen Munk Lange
1662-1677 Anne Frederiksdatter Munk Lange
1677-1696 Conrad von der Brincken
1696-1731 Godske Conradsen von der Brincken
1731-1751 Pierre D`Andischou
1751-1754 Gerhard de Lichtenberg
1754-1767 Christen de Linde
1767-1768 Hans Henrik de Lichtenberg
1768-1781 Ove Bernhardt von Lüttichau
1781-1793 Henrik Schmidt
1793-1794 Birgitte Ravn gift (1) Schmidt (2) Lautrup
1794-1806 Severin Laurentius Lautrup
1806-1820 Johannes Ditlev Rahr
1820-1829 Nicolaj Nyholm
1829-1838 August Theodor Schütte
1838-1842 Danquart Neergaard
1842-1871 Carl August Søltoft
1871-1872 Oluf Henrik Niels de Bang
1872-1914 Hjalmar Olufsen de Bang
1914-1916 Oluf Hjalmarsen de Bang
1916-1931 C.M. Hess
1931-1962 Christian Hess
1962-1969/80 Christian M. Hess & Mogens Hess
1969- Boligselskabernes Landsforening (hovedbygningen)
1980- Vejle Kommune (godset)
Billeder
Hovedbygningen ved Haraldskær, set fra haven, ca. 1900
Hovedbygningen ved Haraldskær, 1981
