Forskel mellem versioner af "Randbøldal Klædefabrik"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'I Engelsholm Papirmølles gamle bygninger – efter at papirmøllen brændte i 1845, og bygnignerne var blevet genopbygget, blev produktionen ændret til klædefremstilling…') |
Poupo (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | I [[Engelsholm Papirmølle]]s gamle bygninger – efter at papirmøllen brændte i 1845, og bygnignerne var blevet genopbygget | + | [[Billede:RandboeldalK1.jpg|300px|thumb|right|Randbøldal Klædefabrik ca. 1910]] |
| + | I [[Engelsholm Papirmølle]]s gamle bygninger – efter at papirmøllen brændte i 1845, og bygnignerne var blevet genopbygget - blev produktionen ændret til klædefremstilling. I 1925 ændredes produktionen endnu engang, til bomuldsvæveri. | ||
Klædefabrikken benyttede vandkraften fra Vejle Å, først ved hjælp af de traditionelle over- og underfaldsvandhjul, senere turbiner. | Klædefabrikken benyttede vandkraften fra Vejle Å, først ved hjælp af de traditionelle over- og underfaldsvandhjul, senere turbiner. | ||
| Linje 5: | Linje 6: | ||
Fabrikken blev i 1871 overtaget af [[L.J.T. Grøn]]. Fabrikken brændte igen i 1875 og denne gange byggede man helt nyt, så den store røde fabrik blev opført, i tre etager og med de karakteriske kamgavle. | Fabrikken blev i 1871 overtaget af [[L.J.T. Grøn]]. Fabrikken brændte igen i 1875 og denne gange byggede man helt nyt, så den store røde fabrik blev opført, i tre etager og med de karakteriske kamgavle. | ||
| − | I 1918 blev der opført et nyt stort væveri på | + | I 1918 blev der opført et nyt stort væveri på venstre side af [[Rodalsvej]], og her fortsatte produktionen frem til midten af 2. Verdenskrig. Her opkøbte Tekstilfabrikantforeningen vævestolene og lod dem ødelægge af konkurrencehensyn. I 1944 beslaglagde den tyske Værnemagt bygningerne. Efter krigen blev der spundet de såkaldte vigonegarner, som var fremstillet af gamle klude, der blev spundet op med ny bomuld. Fabriksbygningerne var langsomt ved at forfalde og spindemaskinerne var gamle og nedslidte. I 1973 stoppede produktionen endegyldigt. |
| − | + | Bygningerne blev herefter handlet flere gange, og forfaldet blev mere og mere tydeligt. Bygningerne blev fredet i 1979, men de økonomiske omkostninger ved en istandsættelse var enorme, hverken [[Egtved Kommune]] eller [[Vejle Amt]] ønskede at bidrage økonomisk. I 1983 styrtede dele af den ene gavl ned, og det blev besluttet at nedrive hele fabrikken på nær et tubinetårn og en enkelt lagerbygning, disse bygninger huser i dag [[Randbøldal-Museet]]. | |
Ligeledes står den gamle hovedbygning stadig på den lille bakke overfor den gamle fabriksgrund. | Ligeledes står den gamle hovedbygning stadig på den lille bakke overfor den gamle fabriksgrund. | ||
| Linje 13: | Linje 14: | ||
* N.M. Schaiffel-Nielsen: Randbøldal | * N.M. Schaiffel-Nielsen: Randbøldal | ||
* N.M. Shaiffel-Nielsen: ”Randbøl – Glimt af et hedesogns historie” | * N.M. Shaiffel-Nielsen: ”Randbøl – Glimt af et hedesogns historie” | ||
| + | |||
| + | ==Billeder== | ||
| + | <gallery> | ||
| + | Billede:RandboeldalK2.jpg|Randbøldal Klædefabrik fra luften, 1930'erne | ||
| + | </gallery> | ||
[[kategori:Håndværk & industri]] | [[kategori:Håndværk & industri]] | ||
Nuværende version fra 13. okt 2011, 12:32
I Engelsholm Papirmølles gamle bygninger – efter at papirmøllen brændte i 1845, og bygnignerne var blevet genopbygget - blev produktionen ændret til klædefremstilling. I 1925 ændredes produktionen endnu engang, til bomuldsvæveri.
Klædefabrikken benyttede vandkraften fra Vejle Å, først ved hjælp af de traditionelle over- og underfaldsvandhjul, senere turbiner.
Fabrikken blev i 1871 overtaget af L.J.T. Grøn. Fabrikken brændte igen i 1875 og denne gange byggede man helt nyt, så den store røde fabrik blev opført, i tre etager og med de karakteriske kamgavle.
I 1918 blev der opført et nyt stort væveri på venstre side af Rodalsvej, og her fortsatte produktionen frem til midten af 2. Verdenskrig. Her opkøbte Tekstilfabrikantforeningen vævestolene og lod dem ødelægge af konkurrencehensyn. I 1944 beslaglagde den tyske Værnemagt bygningerne. Efter krigen blev der spundet de såkaldte vigonegarner, som var fremstillet af gamle klude, der blev spundet op med ny bomuld. Fabriksbygningerne var langsomt ved at forfalde og spindemaskinerne var gamle og nedslidte. I 1973 stoppede produktionen endegyldigt.
Bygningerne blev herefter handlet flere gange, og forfaldet blev mere og mere tydeligt. Bygningerne blev fredet i 1979, men de økonomiske omkostninger ved en istandsættelse var enorme, hverken Egtved Kommune eller Vejle Amt ønskede at bidrage økonomisk. I 1983 styrtede dele af den ene gavl ned, og det blev besluttet at nedrive hele fabrikken på nær et tubinetårn og en enkelt lagerbygning, disse bygninger huser i dag Randbøldal-Museet. Ligeledes står den gamle hovedbygning stadig på den lille bakke overfor den gamle fabriksgrund.
Litteratur
- N.M. Schaiffel-Nielsen: Randbøldal
- N.M. Shaiffel-Nielsen: ”Randbøl – Glimt af et hedesogns historie”
Billeder
Randbøldal Klædefabrik fra luften, 1930'erne
