Forskel mellem versioner af "Troppeparaden på Lerbæk Mark 1848"
MVeh123 (diskussion | bidrag) |
|||
| (4 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Treårskrigen som baggrund == | == Treårskrigen som baggrund == | ||
| − | Troppeparaden på [[Lerbæk Mark]] ved Vejle mandag den 18. september 1848 er gået over i danmarkshistorien. Kong Frederik 7. deltog ved denne lejlighed, og her udtalte han de siden så berømte ord: Det skal ej ske. Det dansk-tyske monarki, også kaldet Helstaten, befandt sig i en borgerkrig. Denne krig kaldes tillige i den danske historieskrivning for den 1. slesvigske krig eller Treårskrigen fra 1848-50. De slesvig-holstenske oprørere ville løsrive sig fra kongeriget Danmark og danne en egen selvstændig stat Slesvig-Holsten. Oprørerne dannede en midlertidig regering i slutningen af marts 1848 i Kiel, og dette blev reelt tolket som en krigserklæring af den nye regering i København. Det første reelle slag i krigen fandt sted den 9. april 1848 ved Bov, og udfaldet var en dansk sejr. De tysksindede | + | Troppeparaden på [[Lerbæk Mark]] ved Vejle mandag den 18. september 1848 er gået over i danmarkshistorien. Kong Frederik 7. deltog ved denne lejlighed, og her udtalte han de siden så berømte ord: Det skal ej ske. Det dansk-tyske monarki, også kaldet Helstaten, befandt sig i en borgerkrig. Denne krig kaldes tillige i den danske historieskrivning for den 1. slesvigske krig eller Treårskrigen fra 1848-50. De slesvig-holstenske oprørere ville løsrive sig fra kongeriget Danmark og danne en egen selvstændig stat Slesvig-Holsten. Dette ønske stod i et klar modsætningsforhold til ledende, danske nationalliberale politikere, der arbejdede for en tættere forbindelse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark. Oprørerne dannede en midlertidig regering i slutningen af marts 1848 i Kiel, og dette blev reelt tolket som en krigserklæring af den nye regering i København. Det første reelle slag i krigen fandt sted den 9. april 1848 ved Bov, og udfaldet var en dansk sejr. De tysksindede slesvig-holstenere fik imidlertid militær støtte af Preussen og Det tyske Forbund, og den preussiske feltmarskal, grev Friedrich von Wrangel slog de danske tropper i slaget ved Slesvig den 23. april. De preussiske tropper drog efterfølgende gennem hertugdømmet Slesvig og videre op i Jylland. Danmark fik dog en moralsk oprejsning i slaget ved Dybbøl den 5. juni. Krigen blev hurtigt et stormagtspolitisk anliggende i Europa, og Rusland pressede Preussen til forhandlingsbordet. Resultatet blev, at en syvmåneders våbenhvile sluttedes den 26. august i Malmø med ikrafttræden den 4. september. 14 dage efter at våbenhvilen trådte i kraft, deltog kong Frederik 7. ved troppeparaden på Lerbæk Mark den 18. september. |
== Ånden fra 1848 == | == Ånden fra 1848 == | ||
| − | [[Vejle Amts Avis]] eller rettere Veile Amts politiske Avis og Avertissementstidende bragte lørdag den 16. september 1848 en lille notits om det forestående kongebesøg. ''Ved paalidelig Efterretning see vi os istand til at meddele, at Hs. Maj. Kongen indtræffer hertil med Dampskibet førstkommende Mandag Formiddag Kl. 10, hvorefter Allerhøistsamme Kl. 11 lader Tropperne passere Revue paa Leerbek Mark. Efter Revuen skal Hs. Majestæt have isinde at besøge Helgenæs. Det kongelige Dampskib vil imidlertid blive liggende her paa Fjorden''. Kongeskibet i 1848 var hjuldamperen Ægir. Sådan blev denne historiske begivenhed indledningsvis omtalt i det lokale dagblad i Vejle. Troppeparaden eller hærskuet, som det også kaldtes i samtiden, fremviste det nørrejydske Armékorps for den danske monark og de mange tusinde tilskuere. Det gjaldt frem for alt om at holde den særlige, nationale kampvilje og opofrelse, som alle mente at have oplevet det år, ved lige under våbenhvilen. Allerede dengang og senere i eftertiden benævnte man denne særlige mentalitet for "Ånden fra 1848". Med en festlig troppeparade som denne ville det være muligt at opretholde og styrke bondebefolkningens opbakning til krigen og det danske militær. Således mente man i det mindste i den militære og politiske topledelse. Den almindelige værnepligt var endnu | + | [[Vejle Amts Avis]] eller rettere Veile Amts politiske Avis og Avertissementstidende bragte lørdag den 16. september 1848 en lille notits om det forestående kongebesøg. ''Ved paalidelig Efterretning see vi os istand til at meddele, at Hs. Maj. Kongen indtræffer hertil med Dampskibet førstkommende Mandag Formiddag Kl. 10, hvorefter Allerhøistsamme Kl. 11 lader Tropperne passere Revue paa Leerbek Mark. Efter Revuen skal Hs. Majestæt have isinde at besøge Helgenæs. Det kongelige Dampskib vil imidlertid blive liggende her paa Fjorden''. Kongeskibet i 1848 var hjuldamperen Ægir. Sådan blev denne historiske begivenhed indledningsvis omtalt i det lokale dagblad i Vejle. Troppeparaden eller hærskuet, som det også kaldtes i samtiden, fremviste det nørrejydske Armékorps for den danske monark og de mange tusinde tilskuere. Det gjaldt frem for alt om at holde den særlige, nationale kampvilje og opofrelse, som alle mente at have oplevet det år, ved lige under våbenhvilen. Allerede dengang og senere i eftertiden benævnte man denne særlige mentalitet for "Ånden fra 1848". Med en festlig troppeparade som denne ville det være muligt at opretholde og styrke bondebefolkningens opbakning til krigen og det danske militær. Således mente man i det mindste i den militære og politiske topledelse. Den almindelige værnepligt var endnu kun i sin vorden. Indtil 1848 havde værnepligten alene påhvilet bondestanden. I 1848 blev værnepligten gjort gældende for købstæderne, og den almindelige værnepligt praktiseredes første gang med de ekstraordinære indkaldelser i september 1848. Denne praksis blev stadfæstet det følgende år med Værnepligtsloven af 12. februar 1849 og grundlovsfæstet i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. |
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Og Kongen troe i Døden som i Livet, | Og Kongen troe i Døden som i Livet, | ||
"Det skal ei skee!" vi sværge her som Mænd. | "Det skal ei skee!" vi sværge her som Mænd. | ||
| − | Kongen skal i denne situation efter afsyngelsen af denne sang have rejst sig op og med tårer i øjnene have gentaget: "Det skal ej ske. Det lover jeg!". Det var så at sige H. P. Holst, der havde lagt ordene i munden på kongen. Om kongen rent faktisk nogensinde sagde netop disse år forbliver en trossag. Men det er højst sandsynligt, for kong Frederik 7. var kendt for ved adskillige lejligheder at kunne | + | Kongen skal i denne situation efter afsyngelsen af denne sang have rejst sig op og med tårer i øjnene have gentaget: "Det skal ej ske. Det lover jeg!". Det var så at sige H. P. Holst, der havde lagt ordene i munden på kongen. Om kongen rent faktisk nogensinde sagde netop disse år forbliver en trossag. Men det er højst sandsynligt, for kong Frederik 7. var kendt for ved adskillige lejligheder at kunne gribe en øjeblikkelig situation, en øjeblikkelig stemning, og derpå udtale de bevingede ord. Kongen var i den henseende psykologisk intuitiv, og forstod ved disse lejligheder at virke som en samlende figur. Hele stemningen ved troppeparaden på Lerbæk Mark skulle få store politiske følger. Det, der ikke skulle ske, var en deling af hertugdømmet Slesvig. I forbindelse med våbenhvileforhandlingerne havde Storbritanniens politiske ledelse luftet denne tanke, og den havde efterhånden vundet et vist gehør i den danske regering. Efter Lerbæk Mark, hvor landets statsoverhoved havde undsagt denne tanke, var disse planer dog skrinlagte. I november 1848 førte det til, at regeringen gik af. Den nye regering bandt sig helt til Ejderprogrammet, dvs. hele hertugdømmets Slesvigs forening med kongeriget. Danmark endte med at opsige våbenhvilen i det tidlige forår 1849. |
| Linje 35: | Linje 35: | ||
* Vejle Amts Avis 1848 | * Vejle Amts Avis 1848 | ||
* Jul i Vejle 1948, s. 18 | * Jul i Vejle 1948, s. 18 | ||
| − | * Vejles Historie, bd. 2: Moderne tider - 1786-1970 | + | * Vejles Historie, bd. 2: Moderne tider - 1786-1970, 1998 |
* Steen Busck og Henning Poulsen (red.): Danmarks historie - i grundtræk, 2002 | * Steen Busck og Henning Poulsen (red.): Danmarks historie - i grundtræk, 2002 | ||
| − | |||
| − | |||
Nuværende version fra 15. jun 2016, 12:09
Indholdsfortegnelse
Treårskrigen som baggrund
Troppeparaden på Lerbæk Mark ved Vejle mandag den 18. september 1848 er gået over i danmarkshistorien. Kong Frederik 7. deltog ved denne lejlighed, og her udtalte han de siden så berømte ord: Det skal ej ske. Det dansk-tyske monarki, også kaldet Helstaten, befandt sig i en borgerkrig. Denne krig kaldes tillige i den danske historieskrivning for den 1. slesvigske krig eller Treårskrigen fra 1848-50. De slesvig-holstenske oprørere ville løsrive sig fra kongeriget Danmark og danne en egen selvstændig stat Slesvig-Holsten. Dette ønske stod i et klar modsætningsforhold til ledende, danske nationalliberale politikere, der arbejdede for en tættere forbindelse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark. Oprørerne dannede en midlertidig regering i slutningen af marts 1848 i Kiel, og dette blev reelt tolket som en krigserklæring af den nye regering i København. Det første reelle slag i krigen fandt sted den 9. april 1848 ved Bov, og udfaldet var en dansk sejr. De tysksindede slesvig-holstenere fik imidlertid militær støtte af Preussen og Det tyske Forbund, og den preussiske feltmarskal, grev Friedrich von Wrangel slog de danske tropper i slaget ved Slesvig den 23. april. De preussiske tropper drog efterfølgende gennem hertugdømmet Slesvig og videre op i Jylland. Danmark fik dog en moralsk oprejsning i slaget ved Dybbøl den 5. juni. Krigen blev hurtigt et stormagtspolitisk anliggende i Europa, og Rusland pressede Preussen til forhandlingsbordet. Resultatet blev, at en syvmåneders våbenhvile sluttedes den 26. august i Malmø med ikrafttræden den 4. september. 14 dage efter at våbenhvilen trådte i kraft, deltog kong Frederik 7. ved troppeparaden på Lerbæk Mark den 18. september.
Ånden fra 1848
Vejle Amts Avis eller rettere Veile Amts politiske Avis og Avertissementstidende bragte lørdag den 16. september 1848 en lille notits om det forestående kongebesøg. Ved paalidelig Efterretning see vi os istand til at meddele, at Hs. Maj. Kongen indtræffer hertil med Dampskibet førstkommende Mandag Formiddag Kl. 10, hvorefter Allerhøistsamme Kl. 11 lader Tropperne passere Revue paa Leerbek Mark. Efter Revuen skal Hs. Majestæt have isinde at besøge Helgenæs. Det kongelige Dampskib vil imidlertid blive liggende her paa Fjorden. Kongeskibet i 1848 var hjuldamperen Ægir. Sådan blev denne historiske begivenhed indledningsvis omtalt i det lokale dagblad i Vejle. Troppeparaden eller hærskuet, som det også kaldtes i samtiden, fremviste det nørrejydske Armékorps for den danske monark og de mange tusinde tilskuere. Det gjaldt frem for alt om at holde den særlige, nationale kampvilje og opofrelse, som alle mente at have oplevet det år, ved lige under våbenhvilen. Allerede dengang og senere i eftertiden benævnte man denne særlige mentalitet for "Ånden fra 1848". Med en festlig troppeparade som denne ville det være muligt at opretholde og styrke bondebefolkningens opbakning til krigen og det danske militær. Således mente man i det mindste i den militære og politiske topledelse. Den almindelige værnepligt var endnu kun i sin vorden. Indtil 1848 havde værnepligten alene påhvilet bondestanden. I 1848 blev værnepligten gjort gældende for købstæderne, og den almindelige værnepligt praktiseredes første gang med de ekstraordinære indkaldelser i september 1848. Denne praksis blev stadfæstet det følgende år med Værnepligtsloven af 12. februar 1849 og grundlovsfæstet i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849.
Peder Hansen Andkjær og Helgenæs
Tirsdag den 19. september, dvs. dagen efter troppeparaden, skrev Vejle Amts Avis om kongemodtagelsen i Vejle by. Med uendelig Jubel blev Hs. Majestæt Kongen igaar Formiddag Kl. 10 modtaget ved Landstigningen nede ved Havnen. En talrig Folkemasse havde indfundet sig, og det ene Hurra afløste det andet. Kong Frederik blev i Vejle modtaget af de civile og militære autoriteter, og sammen med farbroren, arveprins Ferdinand drog de med følge gennem byen og begav sig ud til Lerbæk Mark. Om selve paraden skrev Vejle Amts Avis i sit referat. Et imponerende Syn var det her, da over 20,000 Mand i skjøn Holdning, med klingende Spil og sænkede Faner drog forbi Hs. Majestæt. Avisen berettede også om, at foruden Vejle var mange fra Kolding, Fredericia og Horsens kommet tilvogns og tilfods til Revypladsen. Da tropperevyen var slut, dekorerede kong Frederik 7. en række fremtrædende militære personligheder. Af Vejle Amts Avis fremgår det, at blandt andet generalmajorerne von Bülow og Schleppegrell blev dekoreret med kommandørkorset, og ridderordenen af 4. klasse blev tildelt oberstløjtnant v. Læssøe. Frederik Læssøe faldt to år efter i slaget på Isted Hede mellem Flensborg og Slesvig den 25. juli 1850. Det sidste regulære, militære slag i krigen. Vejle Amts Avis skrev i forbindelse med de mange dekorationer: Idet vi beklage, ikke fuldstændig at kunne meddele Listen over de Decorerede, bede vi Læserne at nøies med den, vi nedenfor efter Fleres Beretning have optegnet. Blandt dem, som Vejle Amts Avis ikke nævner, er dragon Peder Hansen Andkjær. Han blev ved troppeparaden på Lerbæk Mark belønnet med Dannebrogskorset af kong Frederik 7. Hans heltemodige gerning bestod i, at han den 25. juni 1848 havde taget kaptajn, grev von Reichenbach til fange. Efter krigen blev han dagkører i Vejle, og han døde i 1890. Den 26. juni 1891 blev en mindesten over Peder Hansen Andkjær afsløret. Denne mindesten kan endnu i dag ses på den gamle kirkegård i Vejle.
Klokken 9 om aftenen vendte kongen tilbage til Vejle, hvor Enhver havde bidraget til en vakker Belysning og en venlig Modtagelse. En ubeskrivelig Jubel ledsagede Hs. Maj. til Amtmandsboligen, hvor Allerhøistsamme behagede at stige af. Vejle Amts Avis den 19. september nævner derefter en to timers middag i Amtmandsboligen sammen med arveprinsen. Kl. 11 ½ gik Hs. Majestæt, ledsaget af et Fakkeltog og hilset af Folkets Hurraraab ombord paa det kongl. Dampskib, der imorges tidlig efter Forlydende seilede til Helgenæs. Helgenæs oppe ved Jyllands næse, på Djursland, rummede en stor del af det danske troppekontingent. Det skulle senere i krigen vise sig at få stor betydning for den danske militære slagkraft i forbindelse med oprørernes belejring af Fredericia i 1849.
Det skal ej ske
Referatet i Vejle Amts Avis den 19. september 1848 af troppeparaden på Lerbæk Mark fortæller ikke noget om det, som har bevirket begivenhedens faste placering i Danmarks historie. Der står ikke noget om kong Frederik 7.s ord: Det skal ej ske. Det hænger muligvis sammen med, at Vejle Amts Avis ingen adgang havde til den efterfølgende officersmiddag. Ved afslutningen af troppeparaden red kong Frederik langs hele det opstillede geled, og derefter mødtes officererne og deres familier med kongen til et stående måltid. Der var fællessang og skåler, og det var ved denne lejlighed, at ordene angiveligt blev udtalt. Den egentlige anledning til ordene var en sang, som digteren H. P. Holst havde forfattet. Sangen hed "Vel mødt igjen, kong Frederik! ved Hæren". Sangens sidste vers sluttede med:
"Det skal ei skee!" det Løfte har Du givet,
"Det skal ei skee!" fra Folket lød igjen!
Og Kongen troe i Døden som i Livet,
"Det skal ei skee!" vi sværge her som Mænd.
Kongen skal i denne situation efter afsyngelsen af denne sang have rejst sig op og med tårer i øjnene have gentaget: "Det skal ej ske. Det lover jeg!". Det var så at sige H. P. Holst, der havde lagt ordene i munden på kongen. Om kongen rent faktisk nogensinde sagde netop disse år forbliver en trossag. Men det er højst sandsynligt, for kong Frederik 7. var kendt for ved adskillige lejligheder at kunne gribe en øjeblikkelig situation, en øjeblikkelig stemning, og derpå udtale de bevingede ord. Kongen var i den henseende psykologisk intuitiv, og forstod ved disse lejligheder at virke som en samlende figur. Hele stemningen ved troppeparaden på Lerbæk Mark skulle få store politiske følger. Det, der ikke skulle ske, var en deling af hertugdømmet Slesvig. I forbindelse med våbenhvileforhandlingerne havde Storbritanniens politiske ledelse luftet denne tanke, og den havde efterhånden vundet et vist gehør i den danske regering. Efter Lerbæk Mark, hvor landets statsoverhoved havde undsagt denne tanke, var disse planer dog skrinlagte. I november 1848 førte det til, at regeringen gik af. Den nye regering bandt sig helt til Ejderprogrammet, dvs. hele hertugdømmets Slesvigs forening med kongeriget. Danmark endte med at opsige våbenhvilen i det tidlige forår 1849.
Mindesten
I 100-året for troppeparaden rejstes i 1948 en mindesten for begivenheden på Lerbæk Mark. På mindestenen står der som inskription:
Hærskuet paa Lerbæk Mark
1848 – 18 September – 1948
”Det skal ei skee”
Mindestenen står lige ud til landevejen mellem Jelling og Vejle overfor Lerbæk Gods. Pladsen er skænket af godset.
Litteratur
- Vejle Amts Avis 1848
- Jul i Vejle 1948, s. 18
- Vejles Historie, bd. 2: Moderne tider - 1786-1970, 1998
- Steen Busck og Henning Poulsen (red.): Danmarks historie - i grundtræk, 2002
Billeder
Maleri af oksekærrer på vej opad Beriderbakken nord for Vejle, ca. 1850. Vejle by i baggrunden
