Forskel mellem versioner af "Skabelon:Forside artikel"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
 
(18 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist)
Linje 16: Linje 16:
 
[[Borgmestre i Vejle|Læs hele artiklen >>]]
 
[[Borgmestre i Vejle|Læs hele artiklen >>]]
  
|11=
+
|03=
 
==Teater i Vejle==
 
==Teater i Vejle==
[[Billede:TeateriVejle1.jpeg|200px|thumb|right|Vejle Teater på Banegårdspladsen i 1890'erne]]  
+
[[Billede:TeateriVejle1.jpg|200px|thumb|right|Vejle Teater på Banegårdspladsen i 1890'erne]]  
  
 
I 1800-årenes første halvdel fik Vejle fra tid til anden besøg af et omrejsende teaterselskab. Vejlensiske teaterinteresserede måtte klare sig med et kornloft i [[Søndergade]] og andre interimistiske lokaler frem til 1843, hvor [[Vejle Klub]] i [[Torvegade]] havde indrettet et teaterlokale. I 1853 kom yderligere en teatersal til, nemlig i gården til gæstergiver Hansens hotel på [[Rådhustorvet]].  
 
I 1800-årenes første halvdel fik Vejle fra tid til anden besøg af et omrejsende teaterselskab. Vejlensiske teaterinteresserede måtte klare sig med et kornloft i [[Søndergade]] og andre interimistiske lokaler frem til 1843, hvor [[Vejle Klub]] i [[Torvegade]] havde indrettet et teaterlokale. I 1853 kom yderligere en teatersal til, nemlig i gården til gæstergiver Hansens hotel på [[Rådhustorvet]].  
De dårlige teaterforhold blev væsentligt forbedre med opførelsen af teaterbygningen på [[Banegårdspladsen]]. [[Vejle Teater]] blev indviet 16. september 1881. Hertil kunne så de omrejsende teaterselskaber komme og spille for det vejlensiske borgerskab.  
+
Endelig blev teaterforholdene forbedret med indvielsen af teaterbygningen på [[Banegårdspladsen]]16. september 1881.  
  
 
[[Teater i Vejle|Læs hele artiklen >>]]
 
[[Teater i Vejle|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|04=
 
|04=
==Sct. Norberts Kirke==
+
==Kongebesøg i Vejle 1911==
[[Billede:SctNorberts2.jpg|thumb|right|200px|Sct. Norberts Kirke, ca. 1940]]
+
[[Billede:kongebesoeg1.jpg|thumb|right|200px|Kong Frederik 8. går fra borde på Dannebrog i Vejle Havn, 5. oktober 1911]]
  
Sct. Norberts Kirke er sognekirke for Vejles katolske menighed. Den er indviet i 1924 som afløser for menighedens kapel, der var indrettet i apoteker Daugaards tidligere hestestald på [[Blegbanken]]. Den er tegnet af Odense-arkitekten F. Wipfler i nygotisk stil. Siden grundlæggelsen af menigheden i 1904 har Vejle været betjent af præster, der samtidig var ordensbrødre fra præmonstratenserklostret i Averbode i Belgien, det var derfor naturligt, at kirken fik sit navn efter Den hellige Norbert, præmonstratenserordenens grundlægger.
+
Kong Frederik 8. ankom til Vejle torsdag den 5. oktober 1911 med toget tidligt om morgenen kl. 6.29 sammen med sin forsvarsminister og konseilspræsident Klaus Berntsen (Venstre). Anledningen til besøget var, at majestæten skulle overvære afslutningen på de militære efterårsmanøvrer, der havde fundet sted i området omkring Vejle fra den 25. september, Skovgaards Mark syd for [[Jelling]].  
  
[[Sct. Norberts Kirke|Læs hele artiklen >>]]
+
[[Vejles kongebesøg i 1911|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|05=
 
|05=
==C. M. Hess==
+
==Grejs Kirke==
[[Billede:Hess1.jpg|150px|thumb|right|Fabrikant C.M. Hess o. 1920]]  
+
[[Billede:Grejskirke1.jpg|150px|thumb|right|Grejs Kirke 1910]]  
  
Født i 1851, død i 1929. Fabrikant.
+
Grejs Kirke er sognekirke for [[Grejs Sogn]], der indgår i [[Sindbjerg-Grejs Pastorat]], som hører under Hedensted Provsti og Haderslev Stift. Den nuværende Grejs Kirke er fra 1882. Omtrent på det sted, hvor den nuværende kirke ligger, lå oprindeligt en lille romansk kirke fra omkring 1150 bygget i frådsten ligesom mange andre af egnens kirker.
C. M. Hess begyndte i 1876 jernstøberi i [[Grønnegade]] med produktion af kakkelovne, komfurer og bygningsgods. 1898 udvidet med ny fabrik i [[Flegborg]].  
+
[[C. M. Hess’s Jernstøberi]] var allerede omkring århundredskiftet en dominerende virksomhed i byen og beskæftigede cirka 300 arbejdere
+
  
[[Christian Martin Hess|Læs hele artiklen >>]]
+
[[Grejs Kirke|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|06=
 
|06=
==Vejle Boldklub==
+
==Vejle Dirt-Track Bane==
[[Billede:VB2.jpg|200px|thumb|right|Kamp på Vejle Stadion, ca. 1950]]
+
[[Billede:Vejle Dirt-Track Bane1.Jpeg|200px|thumb|right|Motorløb på Vejle Dirt-Track Bane, Nørremarken]]
  
Oprettet 3. maj 1891. I begyndelsen dyrkedes kricket og langbold, men 1902 blev fodboldspillet taget op. Først 1912 blev den røde klubdragt fastlagt - i en periode, hvor klubben vandt flere jyske mesterskaber og 1914 "Mesterskabet for de danske Provinser."
+
Blev etableret i 1931, med indvielse i juni 1931. Ved indvielsen var der langt over 5000 tilskuere, selvom kun de 4000 havde løst billet - men rækværket var nemt at komme over.
Ved Danmarksturneringens indførelse 1936 blev VB placeret i 3. division, og vi skal helt op i sæsonen 1951/52, før klubben rykkede op i 2. division. Oprykningen til 1. division blev sikret 10. juni 1956, og allerede 1958 vandt VB sit første danske mesterskab
+
Banen lå i perioden 1931-33 oven for bakken på [[Horsensvej]]s højre side, på en grund lejet af godsejer [[Niels Skou(1900)|Niels Skou]].  
  
[[Vejle Boldklub|Læs hele artiklen >>]]
+
 
 +
[[Vejle Dirt-Track Bane|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|07=
 
|07=
==Arbejdernes Forsamlingsbygning==
+
==Vejle Saalelæderfabrik==
[[Billede:Arbejdernes_Forsamlingsbygning1.jpg|200px|thumb|right|Arbejdernes Forsamlingsbygning, Ved Anlæget 14, ca. 1930]]
+
[[Billede:Saalelæder1.jpg|200px|thumb|right|Vejle Saalelæderfabrik ca. 1907]]
  
I daglig tale Bygningen, blev opført [[Ved Anlæget]] 14 i 1920 med [[C. Hess-Petersen]] og [[S.M. Alrøe]] som arkitekter og Vejles faglige foreninger som bygherrer.
+
[[Ludvig Seligmann]] etablerede garveriet ved [[Sønderbro]] i 1850. Det begyndte som en ren håndværksvirksomhed med seks til ni ansatte, der synes at have fremstillet godt læder, for i 1876 vandt garveriet en sølvmedalje ved Jysk Industriudstilling.
Arbejderne i byen havde således fået fysiske rammer til møder, fester og foreningsaktiviteter og især foreningernes juletræsfester blev en årlig tradition, som specielt børnene så frem til.  
+
  
[[Arbejdernes Forsamlingsbygning|Læs hele artiklen >>]]
+
I 1884 blev A/S Vejle Saalelæderfabrik dannet med en aktiekapital på 50.000 kr.
 +
 
 +
[[Vejle Saalelæderfabrik|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|08=
 
|08=
==Munkebjerg==
+
==P.A. Andersen & Sønner==
[[Billede:Munkebjerg.jpg|200px|thumb|right|Munkebjerg Badehotel ca. 1900]]
+
[[Billede:PAAndersen2.jpg|200px|thumb|right|Bageriet i Skyttehusgade o. 1910]]
1879 etablerede [[Ole Nielsen]] et traktørsted, bygget som en schweitzerpavillon [[Munkebjerg(område)|Munkebjerg]].  
+
 
Året efter opførtes Munkebjerg Badehotel ovenfor pavillonen. Det blev i de følgende år et meget populært udflugtsmål, især efter at [[Vejle Dampbaade]] havde begyndt fjordsejlads. Fra 1884 kunne Munkebjerg også besøges med tog, da der anlagdes et trinbræt på Vejle-Fredericiastrækningen.
+
Bageri etableret af [[P.A. Andersen]] i 1899 på [[Skyttehusgade]] 28. Omtales ofte blot som P. A. Brød.
 +
I starten var bageriet kun betjent af bager Andersen selv og en enkelt bagersvend, mens Andersens hustru stod i bagerforretningen. Der blev dog hurtigt ansat en kusk, der kunne køre brød ud til de mange kunder i bageriets hestevogn. I 1927 fik bageriet sin egen bil. Bageriet blev udvidet i 1938.
  
[[Munkebjerg|Læs hele artiklen >>]]
+
[[P.A. Andersen & Sønner|Læs hele artiklen >>]]
  
 
|09=
 
|09=
==Nyboesgades Skole==
+
==Den Smidtske Gård==
[[Billede:NyboesgadesSkole2.JPG|thumb|right|200px|Skoleklasse på Nyboesgades Skole, ca. 1950]]  
+
[[Billede:Smidtske1.jpg|thumb|right|200px|Søndergade 14, 1916]]  
  
Byggeriet af Nyboesgades Skole begyndte i 1917.  
+
[[Søndergade]] 14, er en gammel købmandsgård opført i 1799 af købmand A. [[Ingvard Smidt]].
 +
Anders Christensen Kruuse, Horsens, var bygmester og Jens Hiernøe, Horsens, arkitekt. Jens Hiernøe var desuden billedskærer, og den smukke bevarede hoveddør med rokokoengel foroven på slaglisten tilskrives ham. Gården, der ejes af [[Vejle Kommune]], blev midt i 1970’erne fredet i klasse A.
  
Det var et byggeri i to omgange, hvor det første stod færdig i 1917 og det anden i 1921. I 1917 startede der over 500 elever. Da skolen var færdigbygget i 1921, fik 1000 elever deres undervisning på skolen.
+
[[Den Smidtske Gård|Læs hele artiklen >>]]
 
+
[[Nyboesgades Skole|Læs hele artiklen >>]]
+
  
 
|10=
 
|10=
==Fattiggården==
+
==Slesvigske Kyrasserregiment==
[[Billede:Fattiggården2.jpg|thumb|right|200px|Vaskehus, inspektørbolig og Fattiggårdens hovedbygning, ca. 1910]]
+
[[Billede:Kyrasser1.jpg|thumb|right|150px|Kyrasser]]
  
I et hus ved [[Gammel Havn]] indviedes i september 1845 en ny fattiggård i to etager og med et mindre hus i ét plan. De trængende kunne her få husly og simpel forplejning bestående af grød, vælling, kål, ærter, flæsk, kød, fisk, kartofler og brød. Til gengæld skulle fattiglemmerne arbejde, så godt de kunne
+
Vejles status som garnisonsby er en mindre kendt del af byens historie. Ikke desto mindre har militære enheder gennem tiderne sat deres præg på by og egn. De med sikkerhed længstvarende perioder som garnisonsby har været som ryttergarnison 1719-1758 og 1774-1842.
 +
Vejles garnison bestod i perioden 1774-1842 af én eskadron af Slesvigske Rytterregiment (1774-1816) senere én eskadron af Slesvigske Kyrasserregiment (1816-1842).  
  
[[Fattiggården|Læs hele artiklen >>]]
+
[[Slesvigske Kyrasserregiment|Læs hele artiklen >>]]
  
|03=
+
|11=
 
==Karl Bjarnhof==
 
==Karl Bjarnhof==
 
[[Billede:Karl_Bjarnhof1.JPG‎|200px|thumb|right|Karl Bjarnhof, ca. 1977]]  
 
[[Billede:Karl_Bjarnhof1.JPG‎|200px|thumb|right|Karl Bjarnhof, ca. 1977]]  

Nuværende version fra 11. apr 2012, 11:01

Karl Bjarnhof

Karl Bjarnhof, ca. 1977

Forfatter og journalist.


Karl Bjarnhof blev født i Skyttehusgade i 1898. Han havde sin skolegang på Langelinie Skole. I 1947 ansat ved Stats-radiofonien, hvor han blev en skattet samtalepartner i udsendelserne "på tomandshånd".

Læs hele artiklen >>