Forskel mellem versioner af "Haraldskær Fabrik"
KarinC (diskussion | bidrag) |
Dbn (diskussion | bidrag) m (retter "slåfejl") |
||
(En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Billede | + | [[Billede:Haraldskær1.jpg|300px|thumb|right|Haraldskær Fabrik, ca. 1880]] |
Fabrik ved på [[Rue Mark]] på sydsiden af [[Vejle Å]] lige syd for [[Haraldskær]] Hovedgård. | Fabrik ved på [[Rue Mark]] på sydsiden af [[Vejle Å]] lige syd for [[Haraldskær]] Hovedgård. | ||
Linje 6: | Linje 6: | ||
− | Man | + | Man anlagde istedet for navnet Haraldskær Kobber-, Høle- og Skærefabrik, en fabrik der fremstillede knive, sakse, søm, høleer, samt mindre våben som pistoler og kårder. |
Nuværende version fra 30. maj 2012, 14:09
Fabrik ved på Rue Mark på sydsiden af Vejle Å lige syd for Haraldskær Hovedgård.
Fabrikken fik en pudsigt start i 1741, da Haraldskærs ejer Pierre D`Andischou blev opsøgt af en Bernt Isack, der påstod at have kongelig tilladelse til at opstarte en geværfabrik ved Vejle Å. Isack anmodede D`Andischou om at måtte opføre bygnignerne på dennes jorde. Problemet var dog at Isack hverken havde den påståede kongelig tilladelse eller penge til at bygge for. Byggeriet kom D`Andischou til at betale og geværproduktionen måtte man opgive.
Man anlagde istedet for navnet Haraldskær Kobber-, Høle- og Skærefabrik, en fabrik der fremstillede knive, sakse, søm, høleer, samt mindre våben som pistoler og kårder.
I 1744 fik man tilladelse til at udvide produktionen til at omfatte en kobber- og krudtmølle.
Fabrikken blev i 1757-58 flyttet til Rue Mark pga. bedre vandstand og drivkraft.
Kobberfabrikken blev afviklet i 1871 og solgt til grosserer W. Rentzmann som oprettede et træsliberi til papirfremstiling på stedet. I 1872 dannede Rentzmann Vejle Træmassefabrik A/S og i 1889 blev det en del af De Forenede Papirfabrikker A/S.
Produktionen af papir standsede i august 1908, men fabrikken fungerede som træsliberi, indtil fabrikken brændte i 1922.
Litteratur
- Annette Hoff, Gehrdt de Lichtenberg: Storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant, Horsens Museum 2007