Forskel mellem versioner af "Vejle Skyttelaug"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Indviet 06/09 1859, selvom det reelt var oprettet allerede 17/12 1858. Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle; komiten…')
 
m (link rettet)
 
(2 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
−
Indviet 06/09 1859, selvom det reelt var oprettet allerede 17/12 1858.
+
[[Billede:Skyttelav1.jpg|300px|thumb|right|Vejle Skyttelaug, 1925]]
  
−
Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle; komiten bestod af [[Niels Gylding jr]], tømrermester [[S. Nichum]], købmand [[C.H. Nix]], jernstøber [[A. Rasmussen]], købmand [[Samuel Seligmann]], købmand [[S. Chr Wulff]], amtmand [[Orla Lehmann]], justitsråd [[M. Anchersen]], smedemester [[J.P. Sørensen]] samt daværende byfoged [[Ove Malling Hersleb]]. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen, der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden [[Hurodde]] af købmand [[N.F. Møhl]], hvor man byggede [[Skyttehuset]], der stod færdig i løbet af sommeren 1859.
+
Indviet 06/09 1859 men var reelt oprettet allerede 17/12 1858.
  
−
Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester [[H. Wegener]] blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved [[Rådhus]]et og gik forbi bryggeriet, hvor man naturligvis kunne for en forfriskning for at slutte ude ved Skyttehuset.
+
Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle. Komiten bestod af [[Niels Gylding jr]], tømrermester [[S. Nichum]], købmand [[C.H. Nix]], jernstøber [[A. Rasmussen]], købmand [[Samuel Seligmann]], købmand [[S. Chr Wulff]], amtmand [[Orla Lehmann]], justitsråd [[M. Anchersen]], smedemester [[J.P. Sørensen]] samt daværende byfoged [[Ove Malling Hersleb]]. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen. Der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden [[Hurodde]] af købmand [[N.F. Møhl]], hvor man byggede [[Skyttehuset]], der stod færdig i løbet af sommeren 1859.
  
−
I 1861 havde Skyttehuset og Skyttelauget fornemt besøg da Frederik VII og Grevinde Danner, da Skyttehuset lag lokaler til kongebesøget, reelt var det det eneste sted der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.
+
Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester [[H. Wegener]] blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved [[Rådhus]]et og gik forbi bryggeriet - hvor man naturligvis kunne få en forfriskning - for at slutte ude ved Skyttehuset.
−
Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869|besøg]], laugets formand [[Anders Sandøe Ørsted|Ørsted]] holdt tale for kongeparret.
+
  
−
I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen mod Tyskland. Da 1. Verdenskrig brød ud var det trænge tider for lauget og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage i og medlemstallet steg. 2. Verdenskrig medførte at først beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det til hovedkvarter i Vejle.
+
I 1861 havde Skyttelauget fornemt besøg, da Frederik VII og Grevinde Danner besøgte Skyttehuset. Reelt var det det eneste sted, der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.
  
−
Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer, den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd [[U. E. Boesen]] medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand [[C.L.V.R. Nutzhorn|Nutzhorn]] var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner [[E. P. Birch]] var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant [[Hans Glud]] blev æresmedlem af lauget i 1927.
+
Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde [[Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869|besøg]]. Laugets formand [[Anders Sandøe Ørsted|Ørsted]] holdt tale for kongeparret.
 +
 
 +
I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen med Preusen og Østrig.
 +
 
 +
Da 1. Verdenskrig brød ud var det trange tider for lauget,og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage.
 +
 
 +
Under 2. Verdenskrig beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det som hovedkvarter i Vejle.
 +
 
 +
Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer. Den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd [[U. E. Boesen]] medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand [[C.L.V.R. Nutzhorn|Nutzhorn]] var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner [[Erik Peter Dynesen Birch (1845-1915)|E. P. Birch]] var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant [[Hans Glud]] blev æresmedlem af lauget i 1927.
  
 
Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i [[Håndværkerforeningen]]s store sal.
 
Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i [[Håndværkerforeningen]]s store sal.
 +
 +
 +
==Billeder==
 +
<gallery>
 +
Billede:Skyttelav2.jpg|Optog ved bryggeriet, 1972. Fotograf: Preben Lærkeborg
 +
</gallery>
  
 
[[Kategori:Foreninger & loger]]
 
[[Kategori:Foreninger & loger]]

Nuværende version fra 5. jun 2013, 08:38

Vejle Skyttelaug, 1925

Indviet 06/09 1859 men var reelt oprettet allerede 17/12 1858.

Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle. Komiten bestod af Niels Gylding jr, tømrermester S. Nichum, købmand C.H. Nix, jernstøber A. Rasmussen, købmand Samuel Seligmann, købmand S. Chr Wulff, amtmand Orla Lehmann, justitsråd M. Anchersen, smedemester J.P. Sørensen samt daværende byfoged Ove Malling Hersleb. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen. Der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden Hurodde af købmand N.F. Møhl, hvor man byggede Skyttehuset, der stod færdig i løbet af sommeren 1859.

Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester H. Wegener blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved Rådhuset og gik forbi bryggeriet - hvor man naturligvis kunne få en forfriskning - for at slutte ude ved Skyttehuset.

I 1861 havde Skyttelauget fornemt besøg, da Frederik VII og Grevinde Danner besøgte Skyttehuset. Reelt var det det eneste sted, der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.

Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde besøg. Laugets formand Ørsted holdt tale for kongeparret.

I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen med Preusen og Østrig.

Da 1. Verdenskrig brød ud var det trange tider for lauget,og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage.

Under 2. Verdenskrig beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det som hovedkvarter i Vejle.

Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer. Den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd U. E. Boesen medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand Nutzhorn var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner E. P. Birch var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant Hans Glud blev æresmedlem af lauget i 1927.

Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i Håndværkerforeningens store sal.


Billeder

  • Optog ved bryggeriet, 1972. Fotograf: Preben Lærkeborg

Hentet fra "http://www.vejlewiki.dk/index.php?title=Vejle_Skyttelaug&oldid=6237"