Forskel mellem versioner af "Vejle Amts Lærredshalle"
Totte (diskussion | bidrag) |
|||
| (2 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Vejle Amts Lærredshalle var et eksempel på et af de initiativer, staten satte i gang efter statsbankerotten i 1813. Formålet var at styrke husfliden på landet, og man mente at øget hjemmeproduktion ville øge landbefolkningens indkomster og gavne det vi i dag kalder handelsbalancen. Flere gange havde man forsøgt at få forøget husflidsproduktionen, men først efter misvækst i 1821 og 1822 lykkedes det at motivere bønderne. Der blev oprettet lærredshaller i 1824 i Randers og Odense amter i 1825. Vejle amt fulgte efter i 1828 på initiativ af amtmand H. G. Trescow og formand for Vejle Amts Landøkonomiske selskab, C. Dalgas. Dens bestyrer eller hallemester blev Henrik Dalgas, bror til C. Dalgas. | + | Vejle Amts Lærredshalle var et eksempel på et af de initiativer, staten satte i gang efter [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsbankerotten-1813/| statsbankerotten i 1813]. Formålet var at styrke husfliden på landet, og man mente at øget hjemmeproduktion ville øge landbefolkningens indkomster og gavne det vi i dag kalder handelsbalancen. Flere gange havde man forsøgt at få forøget husflidsproduktionen, men først efter misvækst i 1821 og 1822 lykkedes det at motivere bønderne. Der blev oprettet lærredshaller i 1824 i Randers og Odense amter i 1825. Vejle amt fulgte efter i 1828 på initiativ af amtmand [[H. G. Trescow]] og formand for Vejle Amts Landøkonomiske selskab, [[C. Dalgas]]. Dens bestyrer eller hallemester blev [[Henrik Dalgas]], bror til C. Dalgas. |
| − | Den 28. januar 1829 udsendtes en | + | Den 28. januar 1829 udsendtes en bekendtgørelse fra Vejle Amt: |
”Ifølge Hans Majestæts allernaadigste Resolution af 7de Mai forrige Aar er her i Weile oprettet en Larreds-Halle for Weile Amt, hvis Medlemmer ere Hr. Brandinspekteur Farver Dalgas og Vævermester Høegh den ældre. Hver Løverdag Formiddag Klokken 9 Slet skeer Hallingen paa Weile Byes Raadstue. Om hvorledes de Lærreder, som kunde ventes stemplede og for hvilke Halle-Præmie kan faaaes, skal være beskafne m. v., ere trykte Forklaringer til Uddeling henlagte hos enhver Herredsfoged, hos hvem de Vedkommende ville kunne erholde Exemplarer udleverede, naar de derom melde sig. Dette bekjendtgjøres herved til Efterretning for Landboere i Weile Amt som maatte ønske at faae hjemmegjorte Lærreder hallede.” | ”Ifølge Hans Majestæts allernaadigste Resolution af 7de Mai forrige Aar er her i Weile oprettet en Larreds-Halle for Weile Amt, hvis Medlemmer ere Hr. Brandinspekteur Farver Dalgas og Vævermester Høegh den ældre. Hver Løverdag Formiddag Klokken 9 Slet skeer Hallingen paa Weile Byes Raadstue. Om hvorledes de Lærreder, som kunde ventes stemplede og for hvilke Halle-Præmie kan faaaes, skal være beskafne m. v., ere trykte Forklaringer til Uddeling henlagte hos enhver Herredsfoged, hos hvem de Vedkommende ville kunne erholde Exemplarer udleverede, naar de derom melde sig. Dette bekjendtgjøres herved til Efterretning for Landboere i Weile Amt som maatte ønske at faae hjemmegjorte Lærreder hallede.” | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Lærredshallen var ansvarlig for, at det påtrykte stempel stemte overens med lærredets beskaffenhed. Efter antallet af tråde pr. tomme blev lærredet inddelt i 7 klasser, fra 1kl. havde 35 – 40 til 7. klasse der havde 66 tråde og derover pr. tomme. For at forbedre kvaliteten var det muligt at udbetale præmie. Hvis de vævede stykker havde en længe af 25, 50 eller 75 alen, fik væveren en præmie på 1½ skilling pr alen for 4 klasse til 3 skilling pr. alen for 7. klasse. I begyndelsen blev der også givet præmie for de tre laveste klasser, men dette blev ændret i 1840. Det førte til, at der ikke blev hallet så meget lærred som før, selv om der formentlig ikke skete nedgang i produktionen. | Lærredshallen var ansvarlig for, at det påtrykte stempel stemte overens med lærredets beskaffenhed. Efter antallet af tråde pr. tomme blev lærredet inddelt i 7 klasser, fra 1kl. havde 35 – 40 til 7. klasse der havde 66 tråde og derover pr. tomme. For at forbedre kvaliteten var det muligt at udbetale præmie. Hvis de vævede stykker havde en længe af 25, 50 eller 75 alen, fik væveren en præmie på 1½ skilling pr alen for 4 klasse til 3 skilling pr. alen for 7. klasse. I begyndelsen blev der også givet præmie for de tre laveste klasser, men dette blev ændret i 1840. Det førte til, at der ikke blev hallet så meget lærred som før, selv om der formentlig ikke skete nedgang i produktionen. | ||
| − | I Vejle startede Lærredshallen på Vejle bys rådstue lørdag den 6. december 1828. I 1842 flyttede den fra hr. Dalgas til toldinspektør Schultz i Grønnegade. Halletiden var fra kl 9 til 12 hver lørdag formiddag. Lærredshallen i Vejle fik ikke en tilfredsstillende omsætning, og blev derfor suspenderet i 1845. Da man ikke regnede med, at det ville blive bedre, blev den lukket den 11. november 1846. | + | I Vejle startede Lærredshallen på Vejle bys rådstue lørdag den 6. december 1828. I 1842 flyttede den fra hr. Dalgas til toldinspektør [[Schultz]] i Grønnegade. Halletiden var fra kl 9 til 12 hver lørdag formiddag. Lærredshallen i Vejle fik ikke en tilfredsstillende omsætning, og blev derfor suspenderet i 1845. Da man ikke regnede med, at det ville blive bedre, blev den lukket den 11. november 1846. |
Fra 1825 til 1831 blev der i Randers hallet 2578 stykker lærred på i alt 136575 alen. I Odense 517 stykker på i alt 23775 alen. I Vejle blev der fra 1829 til 1831 hallet 215 stykker på i alt 8275 alen. Lærredshallen i grevskabet Holsteinborg blev oprettet i 1829, men den var endnu ikke kommet i gang i 1832. | Fra 1825 til 1831 blev der i Randers hallet 2578 stykker lærred på i alt 136575 alen. I Odense 517 stykker på i alt 23775 alen. I Vejle blev der fra 1829 til 1831 hallet 215 stykker på i alt 8275 alen. Lærredshallen i grevskabet Holsteinborg blev oprettet i 1829, men den var endnu ikke kommet i gang i 1832. | ||
| + | |||
| + | [[Vejle Amts Landøkonomiske selskab]] udlovede i 1829 totenede rokker til dem, der fremviste det bedste lærred for amtets lærredshalle (Vejle Amts Avis 11.04.1829). Også i 1831 blev der udlovet præmier af selskabet (Vejle Amts Avis 30.04.1831). | ||
---- | ---- | ||
| Linje 48: | Linje 50: | ||
Rigsarkivet: | Rigsarkivet: | ||
| − | Arkivserie: Sager vedr. lærredshallerne i Fyn, Randers og Vejle (1831 - 1835). | + | Arkivserie: [https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=l%C3%A6rredshallerne&d=1&e=2021&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=1597677&henid=1597677&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=| Sager vedr. lærredshallerne i Fyn, Randers og Vejle (1831 - 1835)]]. |
| − | + | ||
| + | Arkivserie: [https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=l%C3%A6rredshallerne&d=1&e=2021&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=1597673&henid=1597673&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=| Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, Industri- og Fabrikkontoret (1831-1835)]. | ||
Nuværende version fra 20. jul 2021, 07:35
Vejle Amts Lærredshalle var et eksempel på et af de initiativer, staten satte i gang efter statsbankerotten i 1813. Formålet var at styrke husfliden på landet, og man mente at øget hjemmeproduktion ville øge landbefolkningens indkomster og gavne det vi i dag kalder handelsbalancen. Flere gange havde man forsøgt at få forøget husflidsproduktionen, men først efter misvækst i 1821 og 1822 lykkedes det at motivere bønderne. Der blev oprettet lærredshaller i 1824 i Randers og Odense amter i 1825. Vejle amt fulgte efter i 1828 på initiativ af amtmand H. G. Trescow og formand for Vejle Amts Landøkonomiske selskab, C. Dalgas. Dens bestyrer eller hallemester blev Henrik Dalgas, bror til C. Dalgas.
Den 28. januar 1829 udsendtes en bekendtgørelse fra Vejle Amt:
”Ifølge Hans Majestæts allernaadigste Resolution af 7de Mai forrige Aar er her i Weile oprettet en Larreds-Halle for Weile Amt, hvis Medlemmer ere Hr. Brandinspekteur Farver Dalgas og Vævermester Høegh den ældre. Hver Løverdag Formiddag Klokken 9 Slet skeer Hallingen paa Weile Byes Raadstue. Om hvorledes de Lærreder, som kunde ventes stemplede og for hvilke Halle-Præmie kan faaaes, skal være beskafne m. v., ere trykte Forklaringer til Uddeling henlagte hos enhver Herredsfoged, hos hvem de Vedkommende ville kunne erholde Exemplarer udleverede, naar de derom melde sig. Dette bekjendtgjøres herved til Efterretning for Landboere i Weile Amt som maatte ønske at faae hjemmegjorte Lærreder hallede.”
Ved køb af lærred skulle hallingen være garanti for kvaliteten. I lærredshallen kunne enhver indlevere lærred på 4½, 5, 5½ og 6 kvarters bredde, og få det undersøgt uden betaling. Når lærredet var af god kvalitet, blev det forsynet med en plombe eller et stempel, der viste lærredets bredde og hvad klasse det hørte til. Vejle Amts lærredshalle benyttedes mærket VAT, for at skelne det fra de øvrige haller.
Lærredshallen var ansvarlig for, at det påtrykte stempel stemte overens med lærredets beskaffenhed. Efter antallet af tråde pr. tomme blev lærredet inddelt i 7 klasser, fra 1kl. havde 35 – 40 til 7. klasse der havde 66 tråde og derover pr. tomme. For at forbedre kvaliteten var det muligt at udbetale præmie. Hvis de vævede stykker havde en længe af 25, 50 eller 75 alen, fik væveren en præmie på 1½ skilling pr alen for 4 klasse til 3 skilling pr. alen for 7. klasse. I begyndelsen blev der også givet præmie for de tre laveste klasser, men dette blev ændret i 1840. Det førte til, at der ikke blev hallet så meget lærred som før, selv om der formentlig ikke skete nedgang i produktionen.
I Vejle startede Lærredshallen på Vejle bys rådstue lørdag den 6. december 1828. I 1842 flyttede den fra hr. Dalgas til toldinspektør Schultz i Grønnegade. Halletiden var fra kl 9 til 12 hver lørdag formiddag. Lærredshallen i Vejle fik ikke en tilfredsstillende omsætning, og blev derfor suspenderet i 1845. Da man ikke regnede med, at det ville blive bedre, blev den lukket den 11. november 1846.
Fra 1825 til 1831 blev der i Randers hallet 2578 stykker lærred på i alt 136575 alen. I Odense 517 stykker på i alt 23775 alen. I Vejle blev der fra 1829 til 1831 hallet 215 stykker på i alt 8275 alen. Lærredshallen i grevskabet Holsteinborg blev oprettet i 1829, men den var endnu ikke kommet i gang i 1832.
Vejle Amts Landøkonomiske selskab udlovede i 1829 totenede rokker til dem, der fremviste det bedste lærred for amtets lærredshalle (Vejle Amts Avis 11.04.1829). Også i 1831 blev der udlovet præmier af selskabet (Vejle Amts Avis 30.04.1831).
Ordforklaring:
Halle: Prøve og kontrol af klædevarer osv. i udtryk som: "Hallekommissærerne skulle uden Forbehold afgive Bedømmelse over de Stykker, som fremlægges til Halle".
Lærredshalle: anstalt, hvor lærred skulde prøves m. h. t. kvalitet og stemples, før det måtte gå i handelen.
Supplerende læsning:
Lise Andersen: Randers Lærredshalle 1825-1854 – En foranstaltning til fremme af husflid [indledende afsnit om lærredshaller generelt], Historisk Aarbog for Randers Amt 1986.
Axel Nielsen (udg.): Industriens Historie i Danmark, Tiden 1820 – 1870. bd. 3, 2. halvbind, side 104 ff.
Frank Allan Rasmussen: Teknologi – Centraladministrationens behandling af teknologisager 1816-1996. Administrationshistoriske studier nr. 14. Side 181. Udg. 1998.
O. J. Rawert: Kongeriget Danmarks industrielle Forhold – Fra de ældste Tider indtil Begyndelse af 1848. Side 717-733. Udg. 1850. Genoptryk 1992.
Marcus Rubin: Frederik VI's tid fra Kielerfreden til kongens død - Økonomiske og historiske studier. Udg. 1895, side 190.
- Vejle Bys Historie 3: Vejles industrielle udvikling indtil 1850, side 69-70.
Rigsarkivet:
Arkivserie: Sager vedr. lærredshallerne i Fyn, Randers og Vejle (1831 - 1835)].
Arkivserie: Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, Industri- og Fabrikkontoret (1831-1835).
