Forskel mellem versioner af "Granatfund Lille Grundet 1913"
Totte (diskussion | bidrag) |
Totte (diskussion | bidrag) |
||
| (4 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Slaget om Vejle den 8. marts 1864 kostede to vejlensere samt 13 danske og 36 østrigske soldater livet. | + | [[Krigen 1864|Slaget om Vejle den 8. marts 1864]] kostede to vejlensere samt 13 danske og 36 østrigske soldater livet. Den omkring tre timer lange træfning endte med at fjenden stormede kanonstillingerne ved [[Lille Grundet]] og [[Horsensvej|Horsensvejen]]. De danske tropper trak efter træfningen mod Horsens. |
| + | |||
| + | I dagene efter Slaget om Vejle fandt to drenge en granat: "Ulykkelig Hændelse. Fra Veile skrives d. 17de Marts til Hamburger Nachrichten: Igaar passerede her i et lille Huus i Byen en sørgelig Hændelse. To Drenge, 14 og 10 Aar gamle, havde fundet en dansk Granat i Skoven og bragt den med hjem. De vare netop beskjæftigede med ved Hjælp af en Hammer, at aabne Tændhullet, da den paa engang exploderede og rev den ene Fod og høire Haand af den ældre Dreng, medens den samtidigt saarede den yngre betydeligt paa begge Armene og Hovedet. Den i Nærheden værende Moder blev ogsaa saaret, men dog mindre betydeligt. Den ældre Dreng er allerede død, og der er lidet Haab om, at den yngres Liv kan reddes”. Sjællands-Posten (26.03.1864). Begge drenge omkom: | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Vejle Sogns Kirkebog opslag 177 død under granatsprængning 16.03.1864 Søren Peter Carl Christian Sørensen, 16 år. Søn af tømrer Søren Martin Sørensen, Vejle. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Vejle Sogns Kirkebog opslag 177 død som følge af granatsprængning 31.03.1864 Henrik Fritz Fahnø, 14 år født i Kasberg Sogn. Søn af købmand Jens Brandt Fahnø, Vejle. | ||
| + | |||
Den 14. april 1913 fandt man under harvning på Lille Grundets mark en ueksploderet granat (9 tommer lang, 3-4 tommer i diameter og 12 pund tung), der formentlig stammede fra kanonaden ved Slaget om Vejle under den 2. Slesvigske Krig. Daglejerne bragte granaten med til godset og anbragte den i et træskur. Den følgende dag tog smed Carl Marius Petersen (f. 16.11.1877 i Ubberup) granaten med over i smedien for at skille den ad. | Den 14. april 1913 fandt man under harvning på Lille Grundets mark en ueksploderet granat (9 tommer lang, 3-4 tommer i diameter og 12 pund tung), der formentlig stammede fra kanonaden ved Slaget om Vejle under den 2. Slesvigske Krig. Daglejerne bragte granaten med til godset og anbragte den i et træskur. Den følgende dag tog smed Carl Marius Petersen (f. 16.11.1877 i Ubberup) granaten med over i smedien for at skille den ad. | ||
| Linje 5: | Linje 14: | ||
Foruden smeden var der fire andre unge mennesker til stede i smedien: [[Ingvard Skov]], søn af godsejer [[Niels Skov]], trælastekspedient i Kolding Harald Møller, søn af læge [[Ludvig Møller]] i Vejle, staldkarl Christensen og en af godsets karle. Carl Marius Petersen fik skruet fænghætten af og hældt en del af krudtet ud. Derefter spændte han granaten fast i skruestikken, så han kunne skille den ad. Det gik ikke så nemt, så han fandt en hammer. Ved første slag eksploderede dødsopfindelsen. De fem mænd blev blæst omkuld og alle vinduer splintredes. Smeden fik skader over hele kroppen og hele underlivet samt højre arm revet op. Ingvard Skov fik nogle overfladiske sår i hovedet og i den ene hånd. Harald Møller var ramt i højre hånd samt under- og overarmen. Staldkarlen var ramt i højre lår og rundt om på legement. Kun karlen slap uskadt. | Foruden smeden var der fire andre unge mennesker til stede i smedien: [[Ingvard Skov]], søn af godsejer [[Niels Skov]], trælastekspedient i Kolding Harald Møller, søn af læge [[Ludvig Møller]] i Vejle, staldkarl Christensen og en af godsets karle. Carl Marius Petersen fik skruet fænghætten af og hældt en del af krudtet ud. Derefter spændte han granaten fast i skruestikken, så han kunne skille den ad. Det gik ikke så nemt, så han fandt en hammer. Ved første slag eksploderede dødsopfindelsen. De fem mænd blev blæst omkuld og alle vinduer splintredes. Smeden fik skader over hele kroppen og hele underlivet samt højre arm revet op. Ingvard Skov fik nogle overfladiske sår i hovedet og i den ene hånd. Harald Møller var ramt i højre hånd samt under- og overarmen. Staldkarlen var ramt i højre lår og rundt om på legement. Kun karlen slap uskadt. | ||
| − | Harald Møller satte straks i løb mod sygehuset i Vejle, for at få forbundet sine sår og forberede lægerne på at tage imod den hårdt ramte smed. Imens blev der telefoneret efter stiftsfysikus Mulvad, som hurtigt kom til stede. Han kunne ikke gøre meget for den frygteligt tilredte smed, så han blev ført til sygehuset. Lægerne havde desværre ingen chance for at | + | Harald Møller satte straks i løb mod sygehuset i Vejle, for at få forbundet sine sår og forberede lægerne på at tage imod den hårdt ramte smed. Imens blev der telefoneret efter stiftsfysikus Mulvad, som hurtigt kom til stede. Han kunne ikke gøre meget for den frygteligt tilredte smed, så han blev ført til sygehuset. Lægerne havde desværre ingen chance for at redde hans liv. Han døde efter få timer. |
| − | Skov, Møller og Christensen var sengeliggende i flere dage ovenpå den uhyggelige ulykke. Smed Petersen efter lod sig hustru og to endnu ikke | + | Skov, Møller og Christensen var sengeliggende i flere dage ovenpå den uhyggelige ulykke. Smed Petersen efter lod sig hustru og to endnu ikke konfirmerede sønner i hjemmet på [[Grejsdalsvej]] 12. Juleaften skænkede godsejer Skov hver af de to faderløse sønner en obligation på 1.000 kr. Renterne blev udbetalt til dem løbende. Ved deres fyldte 25. år fik de rådighed over hele summen. |
Nuværende version fra 13. dec 2023, 12:57
Slaget om Vejle den 8. marts 1864 kostede to vejlensere samt 13 danske og 36 østrigske soldater livet. Den omkring tre timer lange træfning endte med at fjenden stormede kanonstillingerne ved Lille Grundet og Horsensvejen. De danske tropper trak efter træfningen mod Horsens.
I dagene efter Slaget om Vejle fandt to drenge en granat: "Ulykkelig Hændelse. Fra Veile skrives d. 17de Marts til Hamburger Nachrichten: Igaar passerede her i et lille Huus i Byen en sørgelig Hændelse. To Drenge, 14 og 10 Aar gamle, havde fundet en dansk Granat i Skoven og bragt den med hjem. De vare netop beskjæftigede med ved Hjælp af en Hammer, at aabne Tændhullet, da den paa engang exploderede og rev den ene Fod og høire Haand af den ældre Dreng, medens den samtidigt saarede den yngre betydeligt paa begge Armene og Hovedet. Den i Nærheden værende Moder blev ogsaa saaret, men dog mindre betydeligt. Den ældre Dreng er allerede død, og der er lidet Haab om, at den yngres Liv kan reddes”. Sjællands-Posten (26.03.1864). Begge drenge omkom:
Vejle Sogns Kirkebog opslag 177 død under granatsprængning 16.03.1864 Søren Peter Carl Christian Sørensen, 16 år. Søn af tømrer Søren Martin Sørensen, Vejle.
Vejle Sogns Kirkebog opslag 177 død som følge af granatsprængning 31.03.1864 Henrik Fritz Fahnø, 14 år født i Kasberg Sogn. Søn af købmand Jens Brandt Fahnø, Vejle.
Den 14. april 1913 fandt man under harvning på Lille Grundets mark en ueksploderet granat (9 tommer lang, 3-4 tommer i diameter og 12 pund tung), der formentlig stammede fra kanonaden ved Slaget om Vejle under den 2. Slesvigske Krig. Daglejerne bragte granaten med til godset og anbragte den i et træskur. Den følgende dag tog smed Carl Marius Petersen (f. 16.11.1877 i Ubberup) granaten med over i smedien for at skille den ad.
Foruden smeden var der fire andre unge mennesker til stede i smedien: Ingvard Skov, søn af godsejer Niels Skov, trælastekspedient i Kolding Harald Møller, søn af læge Ludvig Møller i Vejle, staldkarl Christensen og en af godsets karle. Carl Marius Petersen fik skruet fænghætten af og hældt en del af krudtet ud. Derefter spændte han granaten fast i skruestikken, så han kunne skille den ad. Det gik ikke så nemt, så han fandt en hammer. Ved første slag eksploderede dødsopfindelsen. De fem mænd blev blæst omkuld og alle vinduer splintredes. Smeden fik skader over hele kroppen og hele underlivet samt højre arm revet op. Ingvard Skov fik nogle overfladiske sår i hovedet og i den ene hånd. Harald Møller var ramt i højre hånd samt under- og overarmen. Staldkarlen var ramt i højre lår og rundt om på legement. Kun karlen slap uskadt.
Harald Møller satte straks i løb mod sygehuset i Vejle, for at få forbundet sine sår og forberede lægerne på at tage imod den hårdt ramte smed. Imens blev der telefoneret efter stiftsfysikus Mulvad, som hurtigt kom til stede. Han kunne ikke gøre meget for den frygteligt tilredte smed, så han blev ført til sygehuset. Lægerne havde desværre ingen chance for at redde hans liv. Han døde efter få timer.
Skov, Møller og Christensen var sengeliggende i flere dage ovenpå den uhyggelige ulykke. Smed Petersen efter lod sig hustru og to endnu ikke konfirmerede sønner i hjemmet på Grejsdalsvej 12. Juleaften skænkede godsejer Skov hver af de to faderløse sønner en obligation på 1.000 kr. Renterne blev udbetalt til dem løbende. Ved deres fyldte 25. år fik de rådighed over hele summen.
Kilder
Vejle Amts Folkeblad (16.04.1913, 24.12.1913), Skive Folkeblad (16.04.1913).
sa.dk – Dødsattester Vejle-Skanderborg 1913 - død 15.04.1913 Carl Marius Petersen.
Vejle Vor Frelser Sogns Kirkebog – død 15.04.1913 Carl Marius Petersen.
