Forskel mellem versioner af "Baltzar Bekkevold & Hans Frederik August Bekkevold"

Nuværende version fra 2. mar 2023, 08:26

Baltzar Bekkevold

I 1846 var der 2.993 indbyggere i Vejle. Købstaden talte hele 31 købmandsfirmaer. De ejede 17 skibe fra 5 til 17 commerce-læst (1 commerce-læst = 2.600 kg. korn). Det var anlæggelsen af Vejle Havn (åbnede 1826), der havde muliggjort, at Vejle var blevet en pæn stor købmandsby. Det samme var i øvrigt Horsens, Fredericia og Kolding. Datidens Vejle-købmænd drev ofte både engros og detailhandel, og mange af dem specialiserede sig indenfor bestemte varegrupper såsom korn, vin, papir o.s.v. Deres enorme, ofte tre etagers købmandsgårde ragede godt op i bybilledet. Flere af Vejle-købmændene var tilflyttere. Det gjaldt også Baltzar Bekkevold.

Baltzar Bekkevold blev født 1. oktober 1811 i Moss i Norge som søn af Friederich Bekkevold og Helene Magrete Pedersen. Som ung mand kom han til Vejle, hvor han den 13. maj 1836 blev gift med Marie Cathrine Woldemar (f. 1814 i Vejle). Forloverne var selveste amtsforvalter Jens Worsaae og norsk-svensk vicekonsul, købmand Andreas D. Linnemann (1785-1861). Bruden var datter af købmand i Vejle, Hans Hendrik Woldemar (d. 09.02.1827), og Chatrine (f. Witzke i Sønderborg ca. 1792–d. i Vejle 16.12.1881). Chatrine Woldemar drev endnu på dette tidspunkt sin afdøde mands købmandsfirma videre. Woldemarerne var en betydningsfuld familie i fjordbyen - men også en familie der havde været indblandet i en stor smuglersag (Porskær Poulsen, 2001). Senere på året havde det unge ægtepar den store sorg at miste deres første barn, Marie Cathrine Bekkevold (f. 05.11.1836–d. 08.11.1836).

Den 25. november 1837 var Baltzar Bekkevold en af fem dette år, der blev tildelt borgerskab som købmænd i Vejle Købstad. Ægteparret Bekkevold skal have købt en nyistandsat købmandsgård i Grønnegade, der oprindelig var opført i 1795 af den betydningsfulde købmand Linnemann. Da forloveren ved deres bryllup, amtsforvalter Worsaae, var lagt i graven i 1840 ved en af de mest storslåede begravelser i Vejles historie, skal ægteparret være flyttet ind hos amtsforvalterenken, Margaretha Elisabeth Berthelsen (1796-1848), i Torvegade 17. Familien Bekkevold boede i stueetagen, mens amtsforvalterenkes familie boede på 1. etage af den enorme gård (Frit Folk 04.10.1962). Familierne Bekkevold og Worsaae kom godt ud af det med hinanden. Amtsforvalterenken stod fadder til flere af Baltzar og Marie Cathrines børn, og da den unge arkæolog J.J.A. Worsaae (1821-1885) i 1842 var på uddannelsesrejse i Norge, undlod han ikke at besøge Baltzar Bekkevolds familie i Moss. Året efter den 2. dec. 1843 købte Bekkevold gården i Torvegade 17 af amtsforvalterenken.

Baltzar Bekkevold var en risikovillig forretningsmand. I juli 1847 importerede han f.eks. ”tvende Ladninger Rug, hver paa 600 Tdr., nemlig en Ladning med Skibet »Ørnen«, Capt. Bjersøe, fra St. Petersborg, og en Ladning med Skibet »Abellone Elenore«, Capt. Binderup, fra Riga” til Vejle (Horsens Avis 12.07.1847). Imens han var travlt beskæftiget med forretningerne, var hustruen Marie Cathrine fuldt beskæftiget med at bringe børn til verden: Hans Frederik August (f. 10.10.1837), Augusta Marie (f. 14.06.1839), Helene Cathrine (f. 06.04.1841), Thora (17.02.1843), Holga Sophie (f. 21.01.1845), Holga Rasmine Sophie (f. 28.10.1846) og Adolph (f. 08.10.1848). Nogle af byens og omegnens mest betydningsfulde familier – såsom købmand Prip, agent Linnemann, proprietær Holger Petersen til Laage, proprietær M.J. Ingversen til Aggersbøl og godsejer Ingversen til Lerbæk Gods – stod faddere til børnene. Grunden til at to piger i rap blev døbt Holga skyldtes, som så ofte var tilfældet dengang, at den første døde som spæd den 5. juli 1846.

Marie Cathrine var gravid med ægteparrets niende barn, Carl Valdemar (f. 01.03.1850), da glansbilledet af den lykkelige, fremadstormende købmandsfamilie gik op i røg.

Under 1. Slesvigske Krig (1848-50) blev Vejle Købstad besat. Under okkupationen måtte byen og omegnen levere enorme mængder varer til fjenden bl.a. 16.300 pund kaffe, 26.000 pund ris, 34.000 pund salt o.s.v. I slutningen af juli 1849 slap man endelig af med besættelsesmagten. Krigen var endnu ikke slut, men Slesvig-Holsten stod uden tyske allierede. Vejlenserne havde nu fred til at fryde sig over Junigrundloven samt længes mod den endegyldige sejr over hertugdømmerne og kommende krigserstatninger. Midt i denne forventningsfulde tid havde købmand Bekkevold andet at spekulere på. Natten mellem den 11. og 12. september 1849 bankede det på døren til familien Bekkevolds bolig. Det var betjente, der kom for at anholde købmanden. Der blev ikke bragt nogle meddelelse om anholdelsen i Vejle Amts Avis. Den 13. september lod byfogden i stedet indrykke en annonce:

”At Kjøbmand heri Byen, B. Bekkevolds, Boe under Dags Dato er taget under Skiftebehandling som fallit, kundgjøres herved overensstemmende med Plakat af 10de April 1841. Tillige indkaldes Boets Creditorer overensstemmende med Plakat af 21. April 1824 til en Skiftesamling, som afholdes paa Raadstuen Onsdagen d. 3die Oct. Næstkommende, Formiddag Kl. 10, for da at afhandle og bestemme, hvad der skal foretages til Skiftets videre Fremme. Byfogedcontoiret i Veile, den 12te Septbr. 1849. O.M. Hersleb”.

Samme aften stak Baltzar Bekkevold af fra arresten på Vejle Rådhus (opført 1780). Fangeflugter fra Vejle Arrest – og andre købstadsarrester – var ingen sjældenhed dengang. I både 1842 og 1843 havde der været fangeflugter fra Vejles dengang nyistandsatte arrest. Det havde fået en anonym til at indrykke et hårdt angreb på byfoged Peter Hersleb (1786-1844) i Vejle Amts Avis (14.01.1843). Nu var det Peter Herslebs søn, Ove Malling Hersleb (1814-1900), der var byfoged. Vejles borgerskab higede efter mere selvbestemmelse, og man kan forestille sig, at det ikke havde været en populær beslutning, da kongen i 1845 lod sønnen efterfølge faderen i stedet for at pege på en fra det lokale borgerskab. For Ove Malling Hersleb var fangeflugten derfor en ubelejlig affære lokalt og en pinlig affære nationalt, for nu måtte han indrykke eftersøgninger i landets aviser efter flugtfangen. Vejle Amts Avis skrev ikke et ord om fangeflugten, og det der fulgte efter. Måske fik avisen forbud herimod, eller også valgte redaktør Hertz at tage særligt hensyn til enkefru Woldemar, familien Bekkevold og/eller byfogeden? Landet øvrige aviser – samt også snart de tyske og norske aviser – kastede sig derimod over den spændende og oprørende affære. Særlig Aalborg Stiftstidende skrev kritiske artikler, hvor den kom ind på forskelsbehandlingen af fanger fra almuen og borgerskabet – hvilket iflg. avisen harmonerede dårligt med de demokratiske strømninger i tiden jf. Junigrundloven 1849.

”Den i Veile i disse Dage fallerede Kjøbmand Bekkevold, imod hvem Undersøgelse er indledet og Arrest beordret for Bedrageri og Falsk, har Natten til den 14de uagter den for hans Dør satte Vagt (mærkeligt nok!) fundet Lejlighed til at undvige. Hans Handelsbetjent Andersen har tillige forladt Byen med hans Heste og Vogn, hvorfor de maae antages at reise sammen. Ifølge det af Byfogden udstedte Signalement er Bekkevold 38 Aar gl., født i Norge, hvorfor den norske Dialect ogsaa i hans Tale er noget at mærke; han har sort Haar, sorte Øine, er middel af Væxt, stærk af Bygning, bredskuldret og noget før. Han har smukke, regelmæssige Ansigtstræk. Hans Haar er meget stærkt og noget krøllet. Handelsbetjent Andersen er høi af Væxt, stærk af Bygning, har sorte Haar og Øine, stærkt Skjæg, skarpe Ansigtstræk, noget skulende Blik. De ere afrejste fra Veile i en Phaeton-Vogn med 3 rødbetrukne Sæder, hvoraf det ene dobbelt. Vognen var forspændt med 2 store brune Heste. Da der lægges megen Vægt paa deres Anholdelse, navnlig paa Kjøbmand Bekkevolds, er der for hans Anholdelse udlovet en Douceur af 100 Rbd. Det er beklageligt, at der skal udfordres Douceur hertil; vi ville i alt Fald ønske, at den maa blive fortjent. Svigefuld Fallit, baade skjult og aabenbar, hører til de Forbrydelser, der gribe saa rystende ind i Samfundet og desværre sjeldent med den tilbørlige Kraft efterspores og forfølges af Øvrighederne, saa at det vilde være saare at beklage, om det ogsaa her skulde lykkes en af de civiliserede Forbrydere, der »har fundet Lejlighed« til at undgaae »Vagten«, at undflye Retfærdigheden” – Aalborg Stiftstidende (17.09.1849).

Aalborg Stiftstidendes artikel gengav stort set ordret hele O.M. Herslebs indrykkede efterlysning i dagbladene. Blot havde avisen ikke fået med, at handelsbetjent Adolph Andersen var ”omtrent 25 Aar gl.” med ”et skummelt eller skulende Blik” (se f.eks.: Fyens Stifts Kgl. ene priv. Adresse- og politiske Avis 20.09.1849). Det var meget normalt, at skrive nedsættende om forbrydernes udseende dengang – især nok når de ikke tilhørte den finere del af borgerskabet.

Fyens Stiftstidende 18.09.1849

”- Den fra Veile undvegne, for svigefuld Fallit tiltalte Kjøbmand Bekkevold skal ved Udbyhøi være bleven praktiseret bort paa et norsk Fartøi; fra Frederikshavn er derpaa udsendt en Kutter efter ham, men som formodentlig kommer for silde. Man maa forøvrigt haabe, at Amtmanden i Veile lader foretage en stræng Undersøgelse af, hvorledes B. har kunnet »finde Leilighed«‑ til at undvige fra den til hans Bevogtning opstillede Vagt samt ligesaa, med hvad Føie eller Berettigelse egentlig Politimesteren har kunnet indrømme en for »Bedrageri og Falsk«‑ tiltalt Person privat Arrest istedetfor at sørge for hans Tilstedeværelse ved de Sikkringsmidler, det Offentlige har tilvejebragt for alle Forbrydere uden Personsanseelse. Vi tvivle ikke om den vedk. Polilimesters Agtpaagivenhed, men vor Tids høitideligt forkyndte Grundsætninger kræve, at det ikke gjøres kjoleklædte Personer, der bære det ydre Skin af Cultur og Æresfølelse hos sig, lettere at undflye Retfærdigheden, at ikke den menige Mand skal gives Medhold i det Omqvæd paa mangen Justitsvise, som han tidligere har havt al for megen grundet Anledning til at istemme: de Tyve smaa man hænger op, de store la’r man løbe” – Aalborg Stiftstidende (20.09.1849)

”I den Bekkevold'ske Sag komme endnu efterhaanden flere og flere Bedragerier for Dagens Lys; saaledes har Bekkevold f. Ex. indsendt til Urtekræmmer Øst i Kjøbenhavn et falsk eller et af ham selv skrevet Connossement paa en foregiven udskibet Ladning Byg og har herpaa trukket Penge, ligesom der ogsaa skal være indløben en falsk Vexel. - Til yderligere Skildring af Fremgangsmaaden, der er brugt ved denne Forbryder, tjener Følgende: Bekkevold blev arresteret Natten til den 12te Septbr. og tilstod ved et øieblikkelig optaget Forhør strax sin Brøde. Desuagtet blev Bekkevold indsat i Gjældsarresten, hvori ingen Bedrager eller Tyv før har været arresteret – og behandlet som Gentleman, imedens man flere Gange har seet Personer, deriblandt af Byens Borgere, for lidt Spectaklers Skyld i beskjænket Stand indsatte i Tyvehullet. Gjældsarresten er naturligviis heller ikke indrettet til at modtage grovere Forbrydere. Arrestforvareren skal derfor ogsaa strax have erklæret for Politimesteren, at han ikke kunde indestaae for Bekkevolds Tilstedeblivelse, og der blev da sat Dagleiere (ikke Militaire) til Vagt, men, som Localet er beskaffent, vilde det ikke, som det da ogsaa viste sig, være tilstrækkeligt til at forebygge Undvigelsen. Vi kunne forøvrigt finde det naturligt, at der ogsaa ved en Forbryder tages saa meget Hensyn til hans ulykkelige Familie som muligt; men vi kunne dog ikke finde det overensstemmende med kriminel Praxis, at der strax den 12te blev Bekkevold tilladt at modtage Besøg i Arresten af hans Kone og Handelsbetjent, der vare hos ham til henved Sengetid; ogsaa havde Bekkevold Lys til langt ud paa Natten. Disse Besøg gjentoges næste Aften. Natten derpaa c. Kl. 12, maa Udbruddet være skeet; c. Kl. 9½ er Bekkevolds Handelsbetjent kjørt udenfor Byen med hans Hest og Vogn og holdt i Nærheden heraf, indtil Bekkevold kom, hvorpaa Touren gik til Udbyhøi. Vagten bemærkede Udbrudet omtrent Kl. 2 og meldte det øieblikkelig til Byfogden, som lod Bekkevolds Gaard omringe af en stærk Vagt til henpaa Morgenstunden; Bekkevold havde imidlertid naturligviis vel vidst, ikke at skjule sig der. Først Kl. 11 om Formiddagen saae man en af Politibetjentene drage til Kolding, Politifuldmægtigen ad Snoghøi eller Fredericia til og en af Vagtmandskabet til Horsens; men da var Bekkevold allerede 12 á 16 Mile borte; en bedre Conduite kunde saaledes i det Hele have været anvendt. Handelsbetjenten er efter hans Tilbagekomst bleven arresteret, og har tilstaaet og forklaret, hvorledes Undvigelsen er gaaet til. Han er sat i Hullet – Aalborg Stiftstidende (01.10.1849).

De tyske aviser var også meget oprørte over, at man havde ladet denne uhæderligere købmand undslippe. Som forventeligt i disse tider anlagde de tyske aviser dog også en udenrigspolitisk vinkling på historien – nemlig det højspændte dansk-tyske forhold. De havde dog ikke fanget at Bekkevold var norsk og ikke dansk statsborger: ”Hr. Bekkevold hat nicht bloss verhasste Deutsche betrogen, sondern auch, und das wird ihm natürlich besonders zum Verbrechen gemacht, eigene Landsleute. Durch ein falsches Connoissement auf eine fingirte Ladung Gerste hat er von einem Kopenhagener Gewürzkrämer Gelder bezogen, auch einen falschen Wechsel auf denselben ausgestellt” (Börsen-Halle 11.10.1849).

Christiania-Posten (01.10.1849) kunne meddele, at Bekkevold nu var pågreben nær Moss. Avisen kom nærmere ind på hans angivelige forbrydelse:

”Fra Midten af August til Slutningen af Oktbr. Forrige Aar har Kjøbmand B. Bekkevold i Veile ladet sex forskjellige Ladninger Kornvarer forsikkre i Hamborg, hvilke, efter de af ham indsendte Connossementer, skulde være afskibede af ham fra Veile til Throndhjem, Amsterdam og London, og hvorpaa der gjennem I. H. & G. F. Baur i Altona og Ferdinand Jacobsen i Hamborg er blevet tegnet Assurance til et Beløb af 58,650 Bcomk. Da der aldeles ingen Efterretning havdes om disse Skibe siden deres Afgang fra Veile, hvilket blev godtgjort ved Attest fra Mægleren og Toldkammeret dersteds, blev der affordret Assurandørerne i Hamborg Erstatning for disse Ladninger, eftersom Fartøierne maatte antages at være totalt forgaaede, og efter Udløbet af den lovbestemte Frist have Assurandørerne ogsaa udbetalt Beløbet af fire af disse Ladninger, hvis Assurance-Erstatningssum, 34,500 Bkomk., var forfalden til Betaling. Under et tilfældigt Ophold i Hamborg i Juli Maaned kom den herværrende Befuldmægtigede for Assurandørerne til Kundskab om denne Sag, og da den forekom ham i høieste Grad mistænkelig, har han ved Udskrift af Veile Toldbøger, der befandt sig i Finansministeriets Værge, og ved at indhente Oplysninger fra vedkommende Toldsteder, hvor Skibene efter Konnossementerne angaves at være hjemmehørende, erhvervet fuldstændigt Beviis, ei alene for at ingen Afladning som de angivne har fundet Sted, men endog for at intet af de angivne Fartøier har existeret”.

Først den 3. oktober nåede nyheden til Danmark, om at norsk politi på anmodning fra dansk politi havde anholdt Baltzar Bekkevold den 25. september i nærheden af Moss. Byfoged Hersleb kunne efterfølgende indrykke følgende notits i landets aviser: ”At den under 14de forrige Maaned efterlyste Arrestant Kjøbmand B. Bekkevold er blevet paagrebet og afleveret til den herværende Arrest bekjendtgjøres herved. Veile Politikammer den 13de October 1849. O.M. Hersleb” (Berlingske Tidende m.fl. 16.10.1849).

Imens flugten, tilfangetagelsen og tilbageleveringen til Vejle Arrest stod på, havde byfoged Hersleb haft travlt med fallitboet. Den 18. september havde han holdt ”offentlig Auction over Havresæden og Kløverafgrøden” på den jordlod på Søndermarken, som hørte til Bekkevolds købmandsgård (Vejle Amts Avis 17.09.1849). Dernæst fulgte forskellige auktioner over diverse løsøre, kreaturer og varelagre i fallitboet såsom: 800 flasker vin, tre fustager rom, 6½ balle humle, ca. 12 tdr. salt, en del jernplader og jernsøm, et fad brændevin, ”endeel Colonial- og Urtekramvarer af forskjellig Slags, navnlig Kaffe, Sirup Eddike, Lys m.m. [...] 2 store brune Kjøreheste og 3 Sviin samt 2 Sæt Seletøi”, ”circa 330 Bjelker, 100 Stolper, 40 Planker og 170 Tylter Brædder; Alt af forskjellig Størrelse”, samt ”en blankbruun Ridehoppe, 9 Aar gammel, samt et fuldstændigt Sæt Ridetøi” (Vejle Amts Avis 04.10.1849, 11.10.1849, 13.10.1849). Det store salg var imidlertid købmandsgården i Torvegade med tilhørende Søndermarkslod. Den blev udbudt til auktion i flere af landets aviser. De indkomne bud ved de tre første auktioner stod langt under vurderingen på 27.000 Rbd. Derfor blev der indkaldt til en ”4de og sidste Auction” den 30. januar 1850. Ejendommen blev beskrevet således: ”[…] en af de betydeligste Kjøbmandsgaarde heri Byen, særdeles fordeelagtig beliggende og fortrinlig indrettet til Kjøbmandsbrug. Navnlig har den en stor Gaardsplads, god Tømmerplads og tvende betydelige Pakhuse med Kornlofter, det ene 22 Fag 3 Etager med Kjelder under 10 Fag, og det andet 10 Fag, ligeledes 3 Etager. Forhuset er 20 Fag 2 Etager, tildeels Grundmuur, Sidehusene 34 Fag ligeledes 2 Etager. Gaarden afgiver Bopæl for 3 Familier, foruden den Leilighed, Eieren har beboet. Søndermarkslodden, paa hvilken ved 3die Auction kun er budet 610 Rbdr., medens den til Auctionsefterretning er vurderet til 1000 Rbdr., indeholder 65.374 kvadrat Alen” (Aarhus Stiftstidende 14.01.1850). På fjerde auktionen blev det hidtil bedste bud på 13.700 Rbd. kun hævet ubetydeligt med 100 Rbd., hvorfor man også afholdt en 5. auktion den 18. marts. Først den 28. dec. 1850 bortskødedes gården i Torvegade 17 til læge Oluf Ditlev Sick.

Den 13. april 1850 blev Baltzar Bekkevold idømt 16 års fæstningsarbejde ved byretten for bedrageri, assurancesvig og falsk. Bekkevold ankede den hårde dom til landsretten.

Mens retssagen kørte videre ved højere instans, stod byfoged Hersleb for den sidste behandling af fallitboet. Den 21. september fandt der nemlig en ekstraordinær skiftesamling sted på Vejle Rådhus. Tre spørgsmål skulle afgøres: 1. tilkom provenuet på 436 Rbd. 68 Sk. af et solgt kvantum ben i fallitboet Hr. Brøndsted i Hamborg? 2. Bekkevold havde sluttet handel med men aldrig betalt for en Søndermarkslod tilhørende købmand Gylding junior. Ville kreditorerne tillade at handlen gik tilbage? 3. og endelig skulle kreditorerne tage stilling til ”et Andragende fra Madame Bekkevold om at Kjøbesummen for de Meubler og Effecter, som hun kjøbte paa Auctionen i Boet den 17de December forrige Aar, 331 Rbd. 1 Mk. ½ Sk., eftergives hende, dog at hun betaler saa meget deraf, som vil kunne tilkomme den Creditor, der i sin Tid negtede sit Samtykke til, at Effecterne bleve undtagne fra Auctionen, for at overlades hende” (Berlingske Tidende 30.08.1850).

Lands- og højesteret stadfæstede dommen på 16 års fæstningsarbejde. Under den langstrakte retsaffære, der først blev afsluttet i januar 1851, blev Baltzar Bekkevold far til sønnen Carl Valdemar. Det vides ikke, om han fik barnet at se, inden han blev overført til afsoning i Stokhuset i København.

Handelsbetjent Adolf Andersens sag blev også først endelig afgjort i højesteret. Vejle Byret havde den 22. december 1849 idømt ham simpelt fængsel i fire uger samt til at betale omkostningerne ved at bringe Bekkevold tilbage fra Norge. Landsretten (11.02.1850) og højesteret (juni 1850) fandt det mere passende, at han skulle bøde 30 Rbd. til Veile Byes Fattigkasse. Dertil blev han dømt til at betale advokatsalæret ligeledes på 30 Rbd. Under forhøret havde han tilstået og forklaret detaljerne ved flugten til Norge:

”Tiltalte har selv tilstaaet, at da han, der havde Tilladelse til undertiden at indfinde sig i Arresten hos Bekkevold, som Natten mellem den 11te og 12te Septbr. 1849 var bleven arresteret som skyldig i Bedrageri og Falsk, den l3de Septbr. besøgte bemeldte Arrestant, i hvis Tjeneste han havde staaet siden Foraaret 1848, og Arrestanten havde meddeelt ham sin Beslutning om at ville søge at undvige og anmodet Tiltalte om at være behjælpelig herved paa den Maade, at Tiltalte samme Dags Aften, inden Byens Port lukkedes, skulde kjøre ud med Bekkevolds Befordring og vente med denne i en Sandgrav uden for Byen, hvor Arrestanten, om det lykkedes, vilde indfinde sig ved Midnatstid, samt derefter kjøre videre bort med Arrestanten, lovede Tiltalte at efterkomme denne Anmodning og begav sig i Overensstemmelse dermed om Aftenen ud til det omtalte Sted med Arrestantens Befordring, hvormed han tillige udbragte en Kuffert med Arrestantens Tøi, som dennes Kone deri havde forvaret, ligesom Tiltalte og forud hos Arrestantens Kone og Svigermoder havde hentet de til Reisen fornødne Penge. Kl. mellem 11 og 12 iværksatte Bekkevold Udbrudet af Arresten derved, at han med en Kniv skar Fyldingen ud af en Dør, som adskilte Arrestværelset fra Tingstuen, hvorved han kom ind i denne og herfra igjennem Vinduet ud paa Gaden, hvorefter han strax begav sig til det Sted, hvor Tiltalte ventede ham; og Tiltalte kjørte derpaa for Arrestanten nordpaa i største Skynding, saa at de allerede næste Dags Formiddag Kl. 11 naaede Randers, hvor Arrestanten traf Aftale med en Skipper, som med Fragt for Arrestanten var kommen til Randers, om strax at afgaae med ham til Norge, hvorefter Tiltalte fulgte med Arrestanten til Ladepladsen Udbyhøi, og her kom Arrestanten ombord den 14de Septbr. om Aftenen og afsejlede næste Morgen til Norge, hvorefter Tiltalte begav sig paa Hjemrejsen, men blev paa denne Reise anholdt. Han medbragte et af Arrestanten i Randers skrevet Brev, dateret Veile den l3de Septbr. og stilet til Tiltalte, hvorved det skulde give Udseende af, at denne et Ærinde for Arrestanten var reist til Randers, og i Henhold hertil nægtede han i Begyndelsen at have medvirket til at bortskaffe Arrestanten, der allerede den 25de Septb. blev anholdt i Norge og bragt tilbage” – Viborg Stiftstidende (26.02.1850).

Det er ikke bekræftet, men han var muligvis identisk med den handelslærling Adolf Andersen (f. 1827 i Bogense – d. 1898), der i Folketællingen 1845 havde arbejdet for købmand Peder Glud i Vejle. Denne Adolph Andersen overtog i 1864 Christian Hennings' (1802-1863) dampskibsekspeditionsfirma, Carolinegade 12, Randers.

Frataget alt med undtagelse af nogle møbler og den store børneflok flyttede Marie Cathrine Bekkevold hjem til moderen i Nørregade. Vejlenserne lod ikke Baltzar Bekkevolds fejltrin gå ud over hans familie og familien Woldemar. Således stod nogle af byens mest magtfulde familier fadder til Carl Valdemar i marts 1850, og i 1858 blev Woldemarsgade (i dag kendt som Valdemarsgade) anlagt og navngivet efter Woldemarerne.

Med et spædbarn på armen magtede Marie Cathrine Bekkevold ikke selv at tage sig af sine øvrige seks børn. Således blev i hvert fald datteren Helene Cathrine Bekkevold sent i pleje hos først købmand N.S. Fogtmann og siden hos Ridder af Dannebrog, kasserer og konstitueret inspektør ved Horsens Tugthus, Ferdinand Anthon Mazanti.

Marie Cathrine Bekkevold havde ved Folketællingen 1860 fået egen lejlighed i Nørregade. Hun levede nu af broderihandel, havde tre hjemmeboende børn og råd til at holde tjenestepige.

Den 27. maj 1857 behandlede Statsrådet ”en allerunderdanigst Forestilling” angående fæstningsslave Baltzar Bekkevolds løsladelse ”paa Vilkaar, at han strax forlader Landet, og at han igjen bliver at indsætte for at udstaa den tilbagestaaende Del af Straffen, hvis han nogensinde uden Tilladelse nogetsteds lader sig finde i Deres Majestæts Riger og Lande”. Finantsminister C.G. Andræ (1812-93) mente ikke, at der forelå nogen formildende omstændigheder, ”thi havde nogen havt svigagtig Hensigt, saa var det denne Forbryder”. Justitsminister C.F. Simony (1806-72) ”bemærkede, at han ogsaa havde havt Betænkelighed ved at indstille paagjældende til Løsladelse, men da dette dog kun skete under den Betingelse, at han skulde forlade Landet, og da der nu tilbød sig Midler for ham til at komme bort, havde Justitsministeren imidlertid troet nu at kunne gaa ind paa de gjentagne Anmodninger, han i den Retning havde modtaget fra forskjellige Sider”. Indenrigsminister A.F. Krieger (1817-93) ville gerne have haft højesterets vurdering, men det var ifølge Simony ikke praksis. Kongen bifaldt derfor, at Bekkevold blev løsladt på de angivne bestemmelser. Flere aviser bragte nyheden, men bedømt ud fra de korte notitser så det ud til, at journalisterne på dette tidspunkt havde glemt detaljerne i Bekkevolds forbrydelser.

Marie Cathrine Bekkevold fulgte ikke med Baltzar Bekkevold til Norge. Det gennemgåede kildemateriale oplyser ikke, om kærligheden imellem dem var slukket, eller hvad årsagen ellers kunne være. Seks år i Stokhuset havde imidlertid ikke slukket livsgnisten i Baltzar Bekkevold.

Den 13. jan. 1859 fødte den ugifte Berte Marie O. i Moss pigen Magdalene Olava Bekkevold. Faderen blev udlagt som den gifte mand Baltzer Bekkevold. Den uægte fødte pige døde samme år den 5. juli. Der kan have været tale om vores Baltzar Bekkevold.

I Folketællingen 1865 for Elverum Sogn boede Baltzar Bekkevold alene. Hans erhverv var bryggerimester. Mon ikke det var hans norske familie, der havde hjulpet ham i gang med denne nye karriere? Baltzar Bekkevold døde 19. november 1881 (Larvik Kirkebøker døde 1881 s. 213). Han blev nævnt som gift mand og bryggerimester.

I såvel de danske som de norske kirkebøger, folketællinger, aviser m.m. er det vilkårligt, om Baltzar Bekkevold stavedes Baltzar, Baltzer, Balthasar, Balthazar m.fl. Efternavnet Bekkevold har også voldt store stavelsesmæssige problemer (Bekkervold, Bækkevold, Bekkewold o.s.v.). Efter 1850 er det desuden vilkårligt, om Marie Cathrine Bekkevold nævnes som enke eller gift, mens Baltzar Bekkevold enten nævnes som gift eller skilt. Det er ikke undersøgt, om ægteparret nogensinde blev skilt, eller om Baltzar Bekkevold blev gift igen i Norge. På internettet har flere slægtshistoriske hjemmesider formået at forveksle Baltzar Bekkevold med Peder Christian Balzar Bekkevold (f. 23.11.1822 opsl. 160 Moss Prestekontor Kirkebøker), der var søn af Peter Bekkevold og Maria Ihlen i Moss. Denne Peder Christian Balzar Bekkevold kom også til Danmark, hvor han fik en lang og alsidig karriere, men han boede aldrig i Vejle eller sad indespærret i Vejle Arrest.

Købmandsfirmaet Baltzar Bekkevolds arkivalier inkl. fallitbobehandlingen findes i dag på Rigsarkivet Viborg. Samme arkiv ligger også inde med private breve fra Baltzar Bekkevold. Ingen af disse arkivalier er anvendt i ovenstående beskrivelse.

Hans Frederik August Bekkevold

I 1859 havde Marie Cathrine Bekkevold den sorg at måtte gennemleve det tredje dødsfald blandt hendes børn. Thora blev kun 16 år gammel. Hun kunne på den lange bane søge trøst i, at det gik hendes tre drenge godt, og i at to af hendes piger blev godt gift.

Helene Cathrine Bekkevold blev i 1874 gift med brygger i Kristiansand, Johan Gustav Adolf Lundelius (f. 1839 i Arboga i Sverige). De flyttede på et tidspunkt til Sverige.

Augusta Marie Bekkevold blev d. 20. sep. 1862 gift i Vejle Kirke med købmand Johannes Henrik Brandt. I Folketællingen 1885 boede ægteparret og deres fire børn på Holbergsgade 17 i København.

Adolph Bekkevold gik på Kolding Realskole, hvorefter han blev uddannet læge. I Folketællingen 1885 boede han på Strandvejen 121 i København med sin familie.

Holga Rasmine Sophie Bekkevold blev boende sammen med moderen.

Hans Frederik August Bekkevold var som det ældste barn i søskendeflokken 12 år gammel, da faderen blev sat bag lås og slå. Det må have været en barsk oplevelse for drengen, og det satte ham under et endnu større pres end det pres, der i forvejen hvilede over den førstefødte dreng i datidens familier. Hvis faderen ikke havde været en svindler, havde han sikkert skulle overtage købmandsfirmaet. Nu måtte han i stedet finde en anden karriere. Takket være et godt hoved og nok især moderen og mormoderens gode forbindelser blev han som ung mand forvalter på Peder M. Ingvorsens relativt store gård Elisabethsminde i Viuf Sogn. Han var betydelig yngre end mange af karlene på gården, så det har sikkert været en udfordrende opgave.

Hans videre karriere er ikke forsøgt undersøgt til bunds. Nationaltidende (31.07.1905) skrev, at han ”modtog sin Uddannelse som Brygger i Tyskland og Norge”, inden han i 1873 kom til Tuborg. Frit Folk (11.10.1962) skrev derimod, at Hans Bekkevold ”lærte landbrug på gårdene i Vejles omegn, og i 1862 sendte faderen bud efter Hans Bekkevold, der nu skulle prøve sin danske landbrugsuddannelse i det norske landbrug. Det varede imidlertid ikke længe, før Hans Bekkevold gik i faderens fodspor og forlod landbruget til fordel for bryggeriet, og i 1873 finder vi ham således som velrenommeret brygmester på et bryggeri i Kristianssand. Faderen var brygmester på et lignende bryggeri Larvik. Da Bekkevold havde afsluttet vinterbrygningen 1873-74, rejste han den 1. juni 1874 til København, hvor arbejdet på Tuborg skred støt og roligt fremad [...]”. Hvorom alting er, så var Hans Frederik August Bekkevold i Folketællingen 1865 for Kristiansand Prestegjeld brygmester hos den i Holsten-fødte skibsreder samt ølbryggeri- og dampbageriejer, Jørgen Christiansen. Det kan måske være ham, der lærte ham at brygge pilsnerøl?

At det var faderen, Baltzar Bekkevold, der bragte Hans Frederik August Bekkevold til Norge understøttes af, at lillebroderen Carl Valdemar Bekkevold ligeledes blev brygmester i Norge. Carl Valdemar Bekkevold var som nævnt født, mens faderen sad i Vejle Arrest. Inden konfirmationen blev han sendt ud til videre uddannelse og opvækst hos Rasmus Johannesen Ingwersen på Stougaard i Tørring Sogn. Den 28. dec. 1878 blev han gift i Norge. Han må have forsonet sig med sin fader, for ægteparret navngav i hvert fald deres vistnok førstefødte søn efter ham (Baltzar Valdemar Bekkevold f. 1880 i Fredrikstad i Norge). Han var på dette tidspunkt brygmester på Fredrikstad Bryggeri. Carl Valdemar Bekkevold og hustru fik mange børn, og familien flyttede en del rundt i Skandinavien.

I 1873 blev Tuborg grundlagt med Philip W. Heyman som direktør og etatsråd C.F. Tietgen som medstifter. Som brygmester engagerede de Hans Frederik August Bekkevold. Det skulle vise sig at være et meget klogt valg. Hans Frederik August Bekkevold blev gift med den noget yngre Marie Christiane f. Mikkelsen fra Flensborg. Ægteparret fik til huse i Tuborg Fabrikkers funktionærbolig i Hellerup, Gentofte Sogn. Her flyttede også Hans Frederik August Bekkevolds ugifte søster Holga Rasmine Sophie Bekkevold samt moderen Marie Cathrine Bekkevold ind. Moderen døde først 88 år gammel den 28.okt. 1902. Da havde hun bopæl Callisensvej 36, Hellerup. Hans Frederik August Bekkevold var på kort tid med til at opbygge Tuborg til en kæmpe forretning med en topmoderne fabrik. I 1880 introducerede Hans Frederik August Bekkevold pilsnerøllen (Grøn Tuborg) som den første herhjemme. Den letdrikkelige øl blev utrolig populær, og den overhalede lagerøllen som danskernes foretrukne ølsort. Danskernes pilsnerøl var så gode, at de også kunne eksporteres.

I tre årtier virkede Hans Frederik August Bekkevold som brygmester/teknisk direktør for Tuborg. Han optrådte sjældent i offentligheden, men der herskede en kæmpe respekt om hans kunnen. Helbredet tvang ham på pension den 1. oktober 1904. Han døde den 30. juli 1905 efter et smerteligt sygeleje i sin villa i Hellerup. Nationaltidende (31.07.1905) hyldede ham med en længere artikel, der afsluttedes med ordene: ”Som Menneske var Bekkevold meget intelligent og i usædvanlig Grad fintfølende og rettænkende, hvorfor han var afholdt og agtet af enhver, der kendte ham, og blandt Arbejderne Genstand for den mest ustrømtede Hengivenhed og Agtelse. Bekkevold, der i udpræget Grad yndede at leve og virke i Stilhed, maatte fra 1. Oktober 1904 af Helbredshensyn trække sig tilbage [...]”. Den 6. august 1906 afsløredes et monument over brygmester Bekkevold på Gentofte Kirkegård. Det var rejst af De forenede Bryggerier og tegnet af arkitekt Thorvald Bindesbøll. Hans Bekkevolds Allé nær Tuborg Havn er opkaldt efter ham.

Litteratur og kilder

Kraks: Danmarks ældste forretninger – Adolf Andersens dampskibsekspedition i Randers, 1950.

Statsrådets Forhandlinger 1848-1863, Bd. 7 – mødet den 27.05.1857, Munksgaards Forlag, 1966.

Petersen, C.V. (red.): Vejle Bys Historie, 1927.

Porskær Poulsen, Poul: de tærskede løs på os, Erhvervshistorisk Årbog, 2001.

Schack, Carl: Almindelig Brev-Comptoir- og Formularbog, med Anhang, P.G. Philipsen, 1846.

Swane, Jørgen: Vejle Borgerbog 1754-1870, Vejle, 1943.

Glemmen prestekontor Kirkebøker viet 28.12.1878 Carl Valdemar Bekkevold og Carolina Fredica Josephine Bergendahl (f. 1861 i Gøteborg).

Hellerup Sogns Kirkebog opsl. 155 død 28.10.1902 Marie Cathrine Bækkevold f. Voldemar, boede Callisensvej 36, Hellerup.

Holmens Sogns Kirkebog viet 07.07.1874 Helene C. Bekkevold og Johan G.A. Lundelius.

Moss prestekontor Kirkebøker opsl. 42 f. 01.10.1811 Baltzar. Søn af Friderich Bekkevold og hustru Helene Magrete Pedersen.

Moss prestekontor Kirkebøker f. 13.01.1859 Magdalene Olava. Uægte datter af Berte Marie O. og gift mand Baltzer Bekkevold.

Tørring Sogns Kirkebøger konfirmeret 1864 Carl Valdemar Bekkevold.

Vejle Sogns Kirkebog d. 09.02.1827 kbm. Hans Hendrik Woldemar.

Vejle Sogns Kirkebog f. marts 1850 Carl Waldemar Bekkevold. Søn af falleret kbm. Bekkevold og hustru Marie Cathrine f. Woldemar.

Vejle Sogns Kirkebog d. 05.07.1846 Holga Sophie Bekkevold.

Vejle Sogns Kirkebog d. 29.03.1859 Thora Bekkevold.

Vejle Sogns Kirkebog d. 16.12.1881 enke Cathrine Voldemar f. Witzke.

Folkräkning 1880 Strömstads annex, Göteborg og Bohus Län - brygger Carl Valdemar Bekkevold med familie.

Folkräkning 1890 Morastforsen eller Charlottenbergs bruk, Värmland Län - brygger Carl Valdemar Bekkevold med familie.

Folkräkning 1900 Göteborg Haga Församling - Carl Valdemar Bekkevold med familie.

Folketællingen 1845 Vejle – enke Chatrine Witzke.

Folketællingen 1850 Vejle Arrest – B. Bekkevold.

Folketællingen 1850 & 1860 Vejle – Marie Cathrine Bekkevold.

Folketællingen Viuf Sogn – Hans August Frederik Bekkevold.

Folketællingen 1880 Gentofte Sogn opslag 363 Tuborg Fabrikkers funktionærbolig: brygmester Hans Fr. A. Bekkevold med familie.

Innflyttede svensker til Østfold 1812-1920 – år 1879 brygmester Carl Valdemar Bekkevold, bosat Fredrikstad bryggeri.

Politiets Registerblade - Carl Valdemar Bekkevold (f. 1.3.1850 i Vejle) arbejdsmand, fhv. brygmester & Helene Cathrine Lundelius.

Vejle Vejviser 1869 – enkefru Bekkevold, Nørregade 26.

Berlingske Tidende (14.06.1850), Börsen-Halle (03.10.1849), Dannebrog (07.08.1906), Frit Folk (11.10.1962), Fyens Stiftstidende (10.01.1851, 12.07.1900), Svendborg Amts politiske Avis (04.05.1850), Svendborg Amtstidende (13.06.1857), Vejle Amts Avis (06.05.1847 & 31.05.1847 & 08.06.1847 kartofler og rug Bekkevold), Aalborg Stiftstidende (03.10.1849, 09.06.1857), Aarhus Stiftstidende (22.02.1850).

vk.stamskoven.dk - Bekkevold

Vejle Stadsarkiv – U50899 Volmersgade & Matrikel- og skødeoversigt Vejle Købstad matr. 315a, Torvegade 17.