Forskel mellem versioner af "Askebjerg Restaurationen"

Nuværende version fra 25. maj 2023, 07:12

Skyttehuset, Bybæk Afholdsrestauration, Tirsbæk Restaurationen, Selsbjerg Kurhotel, Fakkegrav Badehotel, Ulbækhus Badehotel, Juelsminde Badehotel, Ulvehave Badehotel, Munkebjerg Badehotel og Hvidbjerg Badehotel er navne som de fleste med interesse for historien om Vejle Fjords udflugtssteder er stødt på. I gamle aviser kan man støde på andre restauratørsteder ved fjorden, som ikke har sat sig mange spor i litteraturen. Man kan også finde annoncer i samtidens aviser som smykkede restaurationssteder med tillokkende, men ikke helt realistiske, navne. Det gjaldt f.eks. Brejning Badehotel og Askebjerg Badehotel.

I nov. 1915 overtog C. Lyhne Nielsen Hotel Brejning (grundlagt 1901 på hjørnet af Borgergade og Stationsvej i Brejning). Han havde tidl. været vært på Hotel du Nord i Viborg. Som et marketingsgimmick omdøbte han i påsken 1916 kortvarigt hotellet til Brejning Badehotel: "Tag til Brejning i Paasken! 2den Paaskedag offentligt Bal. Godt Køkken. Moderate Priser. Lyhne Nielsen, ny vært paa Brejning Badehotel. Telefon Sellerup" (Fredericia Social-Demokrat 18.04.1916, Fredericia Dagblad 22.04.1916 m.fl.).

Nogle af de besøgende turister på Askebjerg Badehotel ville sikkert også have undret sig over, hvordan ejeren af dette traktørsted i Daugård Sogn kunne finde på at annoncere det som et badehotel.

I 1700-tallet lå der to fiskerlejer i Daugård Sogn: Askebjerg Fiskerhus og Daugård Fiskerhuse. Daugård Sogn var endnu i 1800-tallet et forholdsvis tyndt befolket sogn af primært bønder og fiskere. Gården Askebjerg (nutidig adresse: Strandvejen 12) lå ca. midt på en stejl bakke ovenfor stranden med skøn udsigt over Vejle Fjord. Forfatter m.v. Tyge Alexander Becker (1812-69), der var født på Tirsbæk Gods, beskrev i 1843 i sit tidsskrift »Orion« Daugaard Sogn: [Efter en beskrivelse af Daugaarden, fortsatte han med:] ”Det andet mærkelige Sted er Askebjerg, som paa Videnskabernes Selskabs Kort urigtigen kaldes Aasbjerg, hvorved jeg tidligere har ladet mig forlede til at bruge samme Benævnelse; dette er en Gaard ved Fjorden, ikke langt fra Udløbet af Roden Aa, hvis Beliggenhed i høi Grad begunstiger Smugleri, som ogsaa tidligere blev drevet her i en meget betydelig Grad og gjorde Stedets Beboere til velhavende Folk. Her er nemlig en meget god Ankerplads, som desuden kan benyttes uden at Skibet bliver bemærket fra Veile af; de fleste Skibe, som seilede paa Lybek og Hamborg, lagde derfor tidligere an her og lossede en Deel af Ladningen, ved hvilken Leilighed Gaardens Beboere troligen hjalp dem, til begge Partes store Tilfredshed, men til ringe Gavn for Kongens Kasse. Nu har dette Uvæsen dog nok ganske ophørt, men ingenlunde den Velstand, det bragte tilveie paa Askebjerg. Fra Gaarden er der desuden Færgefart til Breining Mølle paa den søndre Siden af Fjorden, dog ikke regelmæssigt, men kuns naar paafordres”. Becker var ingen fremragende historiker, og hans postulater skal tages med forbehold, men der kendes dog eksempler på smuglersager ved Vejle Fjord.

Den 29. september 1849 fik gårdejer Jørgen Knudsen og hustru Ane Kathrine f. Pedersdatter på Askebjerg sønnen Knud Peder Jørgensen. I Folketællingen 1850 talte husstanden desuden fire tjenestefolk. Knud Peder Jørgensen fik mindst fem yngre søskende. I december 1874 døde faderen Jørgen Knudsen. Enken Ane Kathrine drev gården videre med hjælp fra børnene Knud Peder, Jens (f. ca. 1853), Marius (f. ca. 1856), Laura Sophie Marie (f. ca. 1859) og Jørgine Margrethe (f. 1864) samt en tjenestedreng. I 1880 skal familien Jørgensen have opført et nyt stuehus og en ny lade (kilde: BBR). Enken Ane Kathrine f. Pedersdatter døde d. 23. august 1884 (VAF 27.08.1884). Knud Peder Jørgensen overtog nu sin fødegård. I 1891 blev han gift med Ane Laurine f. Laursen (f. 25.11.1864 i Hornstrup Sogn). De opkaldte deres førstefødte barn, Ane Kathrine Jørgensen, efter Knud Peders afdøde moder. Siden fulgte børnene Jørgen Knudsen S. Jørgensen (f. 1893) og Signe Marie Jørgensen (f. 13.11.1897).

Inden Signe Marie så dagens lys havde ægteparret Jørgensen besluttet sig for at gå ind i den blomstrende restaurationsbranche. Vejle Fjord var på dette tidspunkt for længst blevet et nationalt – og ikke mindst takket være Munkebjerg Badehotel – internationalt berømt turistmål i sommermånederne.

På Vejle Amtsrådsmøde i februar 1897 diskuterede man gårdejer K.P. Jørgensens andragende om sommerbeværtning: ”Gaardejer Knud Peter Jørgensen andrager om Tilladelse til at etablere Sommerbeværtning paa sin Gaard Askebjerg i Daugaard Sogn i Tidsrummet fra 1. April til 15. Septbr. Sogneraadet anbefaler Andragenet, men kun paa Betingelse af, at Beværtningen ikke holdes aaben længere end fra 1. Maj til 15. Septbr. Herredsfoged Muus indstiller, at Andragenet ikke bevilges. - Eckardt: Der kan blive ikke saa lille Søgning. I gamle Dage var der Færgested. - Amtmanden havde ikke noget imod det og anbefalede at følge Sogneraadets Indstilling. - Eckardt: Ministeriet gaar vel ikke ind paa det, naar Herredsfogden ikke anbefaler det. - Det vedtoges at anbefale, at Andragenet bevilgedes paa den af Sogneraadet stillede Betingelse” (Horsens Folkeblad 26.02.1897). Nogle uger senere godkendte Indenrigsministeriet andragendet og sommerrestauration på Askebjerg var dermed en kendsgerning. Der er fundet følgende tre annoncer fra den første sæson:

”Restaurationen i Askebjærg ved Daugaard Strand umiddelbart ved Dampbaadenes Anløbssted anbefales Lystrejsende og Selskaber. Jørgensen”. VAF (08.06.1897). A/S Veile Dampbaade anløb dette år Daugaard Strand.

”Brage. Sommerudflugt Søndagen d. 27de Juni til Askebjerg og Tirsbæk ved Vejle Fjord. Nærmere af Program, som vil blive tilstillet Medlemmerne”. Horsens Avis (22.06.1897).

”Slutningsfest. Tirsdag d. 14. Septbr. afholdes Koncert paa Askebjerg; derefter Dans. K.P. Jørgensen”. VAF (09.09.1897).

Senest i maj 1898 begyndte A/S Veile Dampbaade at anløbe Askebjerg i sommermånederne (Jyllandsposten 22.05.1898 m.fl.). Som ved fjordens andre udflugtsmål var der tale om en primitiv anløbsbro og ikke en rigtig havn, men fjordsejladsen gjorde det helt sikkert nemmere for turister og vejlensere at finde helt til Askebjerg.

Det sparsomt bevarede kildemateriale gør det svært at gætte på besøgstallet ved Askebjerg. Det blev ikke noget nyt Munkebjerg Badehotel, men mindre kunne også gøre det. Man kan i de næste år finde en hel masse annoncer for begivenheder på Askebjerg samt omtaler af udflugter hertil. Nogle få eksempler lyder:

”Pinsefest afholdes 2. Pinsedag i Askebjerg. Koncert Kl. 4. K.P. Jørgensen”. VAF (23.05.1898).

”Askebjerg. Socialdemokratiets Møde i Gaar. Det er nu snart mange Aar siden, at Vejle Fjord og dens smukke Omgivelser blev »opdagede«‑. Hvilken heldig Haand det var, som først drog Sløret fra Munkebjergs, Tirsbæks, Brejninges og alle de andre Punkters Herligheder vides næppe mere, men sikkert er det, at Tusinders Velsignelser har siden de Dage fulgt den, der først gjorde opmærksom paa Herlighederne. Blandt »Punkterne«‑ udmærker Askebjerg sig for sin idylliske Ro og burde være et meget mere besøgt Sted, end det er. Kønt beliggende ved Fjorden, med prægtige Haveanlæg, gode Lokaler og en flink Vært med gode Varer til rimelige Priser har Askebjerg alle Betingelser for at være Udflugtssted for Arbejderne og den Middelstand, der ikke har Raad til at betale, hvad det koster at spise Kirsebær med de store. Det var paa Askebjerg at Arbejderne i Gaar holdt Fest. Vejret var noget drilagtig, idet Regnen begyndte omtrent samtidig med den første Taler og vedblev med smaa Afbrydelser under hele den alvorlige Del, hvorfor de sidste Talere med Tilhørerne maatte fortrække til Salen. Men om end Vejret var noget mørk, saa var Humøret saa meget lysere. Da Sangen under den dygtige Forsangers Ledelse brusede ud under Havens Træer, fik man straks Forstaaelsen af, at den Nylig vundne Arbejdersejr havde virket befriende paa Arbejderne ogsaa herude paa Landet. Som fremmede Talere var kommen til Stede: Redaktørerne Rasmussen, Horsens, og Marott, Odense, og foruden talte Forretningsfører Hansen, Esbjerg, Redaktør Jakobsen, Vejle, Arbejdsmand Anders Jørgensen, Vejle, og en Landarbejder, som indtrængende opfordrede sine Kammerater til at holde Vejle Socialdemokrat. En Opfordring, som straks efterfulgtes af ikke saa ganske faa”. Horsens Social-Demokrat (11.09.1899). 5. sep. 1899 var der blevet sluttet forlig i Danmarkshistoriens største arbejdskamp kendt som storlockouten. Redaktør Jakobsen var den senere borgmester i Vejle, Chr. Jakobsen.

”Badehuset ved Askebjerg er nu udlagt, og der gøres opmærksom paa, at der forefindes godt Frisk Vand”. Horsens Social-Demokrat (14.06.1900). Nu hvor ægteparret Jørgensen havde fået badehus begyndte de også at omtale deres beværtersted som Askebjerg Badehotel (se de indrykkede stillingsannoncer i Horsens Folkeblad 11.03.1902 og 10.02.1904). Det synes at have været lidt af en overdrivelse. I deres annoncer for beværterstedet kaldte de aldrig stedet for Askebjerg Badehotel – ja, faktisk gav de aldrig stedet et officielt navn udover gårdnavnet Askebjerg.

”Søndagen d. 20. Juli afholder Vejle Amts Skytteforening Hovedkredsskydning i Askebjerg ved Daugaard. 22 Kredse deltager. Deriblandt Fredericia, Erritsø, Trelde, Skærup og Smidstrup. Efter endt Skydning afholdes Folkefest med Tale og Sang. Fredericiaskytterne afgaar med Dampbaad fra Havnen Kl. 4 Morgen præcis”. Fredericia Social-Demokrat (17.07.1902).

27. juni 1903 var bagerne på Arbejdernes Aktiebageri i Horsens på udflugt pr. vogn til Askebjerg (Horsens Social-Demokrat 27.06.1903).

”Høstfest paa Askebjerg Søndag d. 4. September. Koncert i Haven fra Kl. 4 og derefter Dans. K.P. Jørgensen”. VAF (29.08.1904).

”St. Hans-Fest paa Askebjerg Søndag d. 25de Juni. Koncert Kl. 4 og derefter Dans. K.P. Jørgensen”. VAF (22.06.1905).

”Høstfest paa Askebjerg Søndag d. 10. September. Kl. 7 Dans. K.P. Jørgensen”. Horsens Folkeblad (04.09.1905). Høstfesten blev muligvis ikke til noget. For et frygteligt uvejr ramte denne søndag Vejleegnen. Alle landets aviser skrev om uvejret bl.a. Ærø Avis (15.09.1905): ”I Søndags Aftes ved Syvtiden har et mærkeligt Uvejr hjemsøgt Vejleegnen. Det varede kun i 15 til 20 Minutter, men rasede med en uhørt Voldsomhed i den Tid det varede. […]. Om Uvejret paa Fjorden fortæller Mandskabet paa en af Vejle Roklubs 4-Aarers Baade: Man var paa Rotur til Rands Fjord, og paa Hjemvejen lagde man ind til Askebjerg og fortøjede Baaden ved Broen, medens man gik i Land. Kort efter brød Uvejret løs, og Roerne maatte for at redde Baaden, trække helt af Tøjet og bære Baaden paa Land, hvor man lagde den et godt Stykke oppe paa Marken med Stævnen mod Vinden. Men saa stor var Stormens Magt, at Baaden kastedes hen ad Marken. Himmel og Hav stod i et. Badehuset og Broen dertil blev slaaet i Stykker af Storm og Sø […]”.

I disse dage rasede en storm i Knud Peder Jørgensen hjerne, så han bekymrede sig sikkert ikke så meget om sit ødelagte badehus og anløbsbro. Af uopklarede årsager havde han set sig rasende på en af Daugaard Sogns absolutte største og vigtigste arbejdspladser. Den 18. september dette år indrykkede han følgende notits i VAF: ”Forbud. D’Hrr. Chr. og P. Poulsen, Ejere af Daugaard Teglværk, samt Bestyrer af Teglværket, Niels Frandsen, og de tre Herrers Familier, samt enhver paa Daugaard Teglværk arbejdende Mand og og Kvinde forbydes al Færdsel paa min Ejendom, mine Veje og Stier samt Bro ved Stranden. Hvis nogen overtræder dette Forbud vil Vedkommende blive tiltalt efter Loven. Askebjerg d. 16. Septbre. 1905. K.P. Jørgensen”.

Den 21. august 1908 døde Knud Peter Jørgensen pludselig af et hjerteslag. Han blev begravet på Daugaard Kirkegård. Enken Ane Laurine f. Laursen valgte at føre restauratørstedet videre.

”Askebjerg Restauration anbefales. Smuk og hyggelig Beliggenhed ved Vejle Fjord. - Dampskibsforbindelse med Vejle. - Gammel Have, Skov og Eng. Godt Køkken, billige Priser. Madkurve kan medbringes. Enkefru Jørgensen”. VAF (28.05.1910).

13. juni 1914 var Skibet Skytte- og Gymnastikforening på udflugt med damper til Askebjerg (VAF 04.06.1914).

17. juni 1914 var Hornstrup Gymnastikforening på udflugt med damper til Askebjerg (VAF 14.06.1914).

”Hedensted-St. Dalby Husmandsforening har paa Fredag Udflugt til Askebjerg og Brejning”. Horsens Avis (21.06.1916).

I 1917 var det slut med dampskibsfart til Askebjerg:

”Sejladsen paa Askebjerg aflyses fra og med Torsdag d. 31. Maj dette Aar, da Ejeren af Askebjerg Restauration ikke ønsker at udlægge Brohovedet i Aar. Sejladsen paa Daugaard Teglværks Bro aflyses ligeledes fra ovennævnte Dato indtil videre. A/S Vejle Dampbaade”. VAF (31.05.1917).

”Andelsmejeriet Krongaard. Løsning St. Alle Leverandører med Husstand indbydes herved til at deltage i en Udflugt til Askebjerg Lørdag d. 21. Køretøjer, som ønsker at følges ad, bedes møde ved Mejeriet Kl. 1. Bestyrelsen”. VAF (18.07.1917).

Herefter er det ikke lykkedes at finde annoncer og omtaler vedr. restaurationen i Askebjerg.

Kilder

• Fredericia Dagblad (29.04.1901 Brejning Hotel), Herning Avis (06.05.1922 Sigrid Marie Jørgensen blev 6. maj 1922 viet i Daugaard Kirke med murermester Harald Rudolft Laursen, Ikast); Horsens Folkeblad (23.03.1897 & 26.04.1897 & 28.05.1897 Indenrigsministeriet godkender sommerbeværtning på Askebjerg); Jyllandsposten (20.12.1874 Jørgen Knudsen død); VAF (27.08.1884 Ane Kathrine Pedersdatter død, 24.08.1908 Knud P. Jørgensen død, 19.11.1915 & 19.04.1916 Brejning Hotel).

• Daugård Sogns Kirkebog – Død 21.08.1908 på Askebjerg gdr. Knud Peder Jørgensen (f. i Askebjerg 29.09.1849). Søn af gdr. Jørgen Knudsen og hustru Ane Kathrine Pedersdatter, Askebjerg. Gift med efterlevende hustru Ane Laurine f. Laursen, Askebjerg. Begravet Daugård Kirkegård.