Forskel mellem versioner af "Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn"

Nuværende version fra 16. dec 2023, 10:41

Efter det smertefulde nederlag i 2. Slesvigske Krig i 1864 krydsede mange dansksindede sønderjyder den nye grænse for at bo i Danmark. Det sønderjyske spørgsmål blev ved at være et af de mest diskuterede emner. Der blev stiftet flere foreninger kaldet Sønderjydsk Samfund (bl.a. i Kolding og Middelfart i 1867) med formålet at styrke forbindelsen med det tabte område.

Den 21. januar 1879 blev følgende annonce indrykket i Nationaltidende:

”Opraab til Slesvigere: Undertegnede, der ere traadte sammen for at danne en Forening af Slesvigere, indbyder enhver saadan til en Sammenkomst Søndag den 26. januar Kl. 8 Aften i Hr. Restauratør Simons Lokale, St. Kjøbmagergade 18, 2. sal”. Det blev starten på Sønderjydsk Forening for København.

Under den højeksplosive Provisorietid blev Sønderjydsk Forening opsplittet i Sønderjydsk selskabelig Forening og Sønderjydsk Centralforening. Sidstnævntes formål var ”dels at samle alle Sønderjyder udenfor Sønderjylland til gjensidig saavel aandelig som materiel Bistand, dels at virke saa varmt som muligt for den sønderjydske Sag inden for Lovlighedens Grænser”. Man skulle have opholdt sig mindst 10 år i Sønderjylland eller være blevet konfirmeret her for at kunne optages som medlemmer.

I juli 1887 igangsatte Sønderjydsk Centralforening en national hvervekampagne ved at indrykke følgende opfordring i landets aviser – bl.a. VAF (30.07.1887):

"Opfordring til alle udvandrede Sønderjyder. Undertegnede af den herværende Sønderjysk Forening nedsatte Udvalg har faael det Hverv at virke for Udbredelse af sønderjysk Centralforening og opfordrer herved alle udenfor Sønderjylland boende Sønderjyder til at indtræde i Foreningen. Gjensidig Støtte og Bistand, Fremme af alle vore Interesser, Udbredelse af Oplysning om sønderjyske Forhold m.m, ere Foreningens Hovedformaal. For at fremme disse vil der blive udgivet et Foreningsorgan, Sønderjyden kaldet. Det aarlige Kontingent er fastsat til 1 Kr. Nærmere angaaende Foreningen vil ses af dens Love, som faas ved Henvendelse til et Medlem af Udvalget. Kjøbenhavn, d. 25. Juli 1897. Forretningsudvalget for Sønderjysk Centralforening. K.E.A. Vennervald, Redaktør, Formand, Gyldenløvesgade 6, 1. K.; J. Hansen, Forvalter, Næstformand, Havnegade 52, 1. o. G. K.; M.J. Bertelsen, Bogholder, Niels Ebbesensvej 17, 1 V.; Cuno Ravn, Fabrikant, Badstuestræde 16, St. K.; P. Jul. Jensen, Inkassator, Kasserer, Blaagaardsgade 13, 1. N.”.

Formanden Karl Emil August Vennervald var bl.a. kendt for at have siddet to måneder i fængsel for fornærmelser mod Kejser Wilhelm I samt for at være redaktør for Flensborg Avis. Det var næppe en tilfældighed, at de udfærdigede opfordringen på netop årsdagen for Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 - årsdagen havde lige siden været en stor festdag herhjemme.

Der begyndte nu at blive stiftet sønderjyske foreninger i provinsen bl.a. Sønderjysk Forening for Aarhus og Omegn (27.11.1887), Sønderjysk Forening for Kolding og Omegn (12.08.1888) og Sønderjysk Forening for Aalborg og Omegn (16.01.1889). Den 27. december 1888 kunne VAF meddele: ”En sønderjysk Forening vil i en nær Fremtid blive oprettet her i Byen af udvandrede og udviste Sønderjyder. Foreningen vil blive et Led i en fælles Organisation af sønderjyske Foreninger rundt om i Landet, hvor et større eller mindre Antal Sønderjyder bor. Der vil saaledes ogsaa i Horsens og Fredericia blive sønderjysk Forening. Disse Foreningers Opgave er at støtte deres trængende, at give Raad og Vejledning til uforskyldt udviste og at vedligeholde den aandelige Forbindelse med Landsmændene i Hjemmet, saa vidt det kan ske ved fuldtud lovlige Midler. Det paatænkes dernæst at dyrke nogen Selskabelighed”.

Først i slutningen af januar 1889 var man klar til at stifte den lokale forening. ”Sønderjysk Forening. Alle i Vejle og Omegn boende Sønderjyder indbydes herved til et Møde paa Hotel Vejle førstkommende Lørdag d. 26. Januar Eftermiddag Kl. 2 for at søge oprettet en sønderjysk Forening for Vejle og Omegn. M.J. Schmidt; M. Drescher; H. Jessen; Jacob Basballe; R.M. Fischer; W. Hals; H. Hansen, Møller; Ahlmann, Daugaard” (VAF 22.01.1889). Ifølge Vejle Amts Avis fandt mødet sted i Vejle Haandværkerforenings sal og ikke på Hotel Vejle.

Den nydannede forening indrykkede 19. februar 1889 følgende annonce i VAF: ”For Vejle og Omegn er dannet en sønderjysk Forening, hvis Formaal er: dels ved selskabelige Sammenkomster at udvikle Samliv mellem de herværende danske Sønderjyder, dels at støtte trængende danske Sønderjyders Interesse i det hele. Medlem af Foreningen kan enhver uberygtet dansksindet Mand eller Kvinde blive. Om Optagelse i Foreningen henvender man sig til et af undertegnede Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 1 Kr. Kvartalet, hvad enten man er født i Sønderjylland eller i Kongeriget. Hansen, Møller, Vejle; Ahlmann, Daugaarden; Eskildsen, Jerlevgaard; Drescher, Mølholm; Mathtesen, Grejs; Dahl, Jærnbaneassistent, Vejle; Jacob Basballe, Kjøbmand, Vejle.

Foreningen blev senere for alle – og ikke kun for sønderjyder. Ved foreningens 20 års jubilæum i Vejle Haandværkerforening d. 21. februar 1909 hyldede man foreningens tre veteraner og medstiftere: Fhv. kaptajn og ejer af Mølholms Mølle M. Drescher, købmand Basballe og foreningens initiativtager møller Hans Hansen Møller (d. sep. 1913 i Vejle), Vejle Vandmølle.

Efter Genforeningen i 1920 blev De samvirkende sønderjydske Foreninger nedlagt d. 8. oktober på et møde i Kolding. I stedet blev Grænseforeningen stiftet d. 2. november 1920. Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn var medlem af begge hovedorganisationer.

I 1930 besluttede Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn, ditto for Kolding, Fredericia og Gauerslund at stifte Grænseforeningen for Vejle Amt (Horsens Avis 30.01.1930).

Under indtryk af nazismens udbredelse stiftede Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn den 18. juni 1936 Fadderskabsforeningen i Vejle og Omegn ved et møde i Vejle Haandværkerforening (VAF 16.06 & 19.06.1936). Fadderskabsforeningen havde egen bestyrelse. Kliplev blev valgt som det sogn foreningen skulle støtte. Efter 2. Verdenskrig blev Kliplev Sogn afløst af 12. og 13. distrikt i Flensborg som Fadderskabsforeningen i Vejle og Omegns samarbejdspartner.

På et tidspunkt mellem Sønderjysk Forening for Vejle og Omegns 75 og 100 års jubilæum skiftede man navn til Grænseforeningen for Vejle og Omegn.

Kilder

• Vejle Stadsarkiv: A2549 Grænseforeningen for Vejle og Omegn & A1801 Fadderskabsforeningen i Vejle og Omegn.
• graenseforeningen.dk
• graensekf.dk
• Fyens Stiftstidende (19.07.1867 Sønderjydsk Samfund for Middelfart og Omegn).
• Kolding Folkeblad (15.09.1879 Sønderjydsk Samfund).
• Randers Amtsavis (28.01.1889 Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn).
• Sydfyenske Tidende (10.09.1867 Sønderjydsk Samfund for Kolding og Omegn).
• VAF (14.08.1888 Sønderjysk Forening for Kolding og Omegn, 04.02.1964 & 08.04.1989 Sønderjysk Forening for Vejle og Omegns jubilæer).
• Aalborg Stiftstidende (15.02.1889).
• Aarhus Amtstidende (23.11.1887 Sønderjysk Forening for Aarhus og Omegn).