Forskel mellem versioner af "Børneasyl"

Versionen fra 14. dec 2010, 15:00

De første tanker om oprettelse af et børneasyl i Vejle opstod i 1840. En del endnu ikke skolepligtige småbørn gik rundt i gaderne eller tiggede ved dørene. Ingen, hverken forældre eller myndigheder, sørgede for dem. Hvis man her i Vejle, lige som i flere andre byer, kunne oprette et asyl, kunne man give disse forsømte børn en tålelig tilværelse. Samtidig havde man mulighed for at lære dem disciplin, ordenssans og give dem enkle kundskaber.

Det trak dog længe ud, før det blev til noget. I 1862 oprettede byfoged Ørsteds hustru Antoinette Ørsted (1837-1906) en "Damecomitè" sammen med en kreds af kvinder, hvis mænd havde ledende positioner i byen. De tog fat på opgaven, og i november 1866 stod Vejle Asyl i Vissingsgade klar til at tage sig af børn, hvis forældre var på arbejde om dagen. Det var en selvejende institution med en bestyrelse bestående af flere af byens ”spidser”. I 1891 kunne børnene rykke ind i en ny bygning på nabogrunden, og Vejle Asyl skiftede navn til Dagmar Asylet, inspireret af den danske prinsesse Dagmar, som havde sølvbryllup med den russiske zar. Asylet var blevet indviet på deres bryllupsdag i 1866. Dagmargården blev overtaget af Vejle Kommune i 1976, og børnehaven eksisterer stadig i 2010.

Litteratur

• Jakob Jakobsen: ”Dagmargaarden gennem 100 Aar”. Særtryk af Vejle Amts Årbog 1966.
• Bente Munk og Poul Porskær Poulsen: ”Et fristed for de små”. Dagmargården gennem 125 år. 1991