Forskel mellem versioner af "Håndværkerforeningen"
Vhogb (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Fra begyndelsen var der 33 medlemmer. Ved årets afslutning var medlemstallet over 100. I 1912 var der 500 medlemmer. Også ikke-håndværkere kunne optages i foreningen. Dens formål var at styrke erhvervslivet og medvirke til unge håndværkeres uddannelse. Man søgte også at påvirke byens politiske liv ved at opstille valglister til de kommunale valg. Men foreningen fik også en anden rolle. Den udviklede sig til en velkommen adspredelse i det lidt stille byliv. | Fra begyndelsen var der 33 medlemmer. Ved årets afslutning var medlemstallet over 100. I 1912 var der 500 medlemmer. Også ikke-håndværkere kunne optages i foreningen. Dens formål var at styrke erhvervslivet og medvirke til unge håndværkeres uddannelse. Man søgte også at påvirke byens politiske liv ved at opstille valglister til de kommunale valg. Men foreningen fik også en anden rolle. Den udviklede sig til en velkommen adspredelse i det lidt stille byliv. | ||
| − | En del af pengene til foreningens aktiviteter blev skaffet gennem varelotterier. I 1881 kunne man købe en ejendom på hjørnet af [[Dæmningen]] og [[Havnegade]]. Efter ombygning var der også plads til den tegneskole, foreningen drev. I tidens løb skete der flere forbedringer. I 1912 indeholdt den tre-etagers ejendom en festsal, en spisesal, to selskabslokaler, restaurationslokale, spille-, læse- og billardværelse, tre mødeværelser, en kældersal og have med keglebane. Der udlejedes en stor lejlighed på 2. sal samt lokaler til [[Handelsforeningen]] og Frimurerforeningen. I stueetagen lå restaurationen ”[[Industrikaféen]]”. I 1923 blev der bygget en ny, stor sal. Her kunne borgerne høre koncerter med de bedste musikere fra hele landet. I | + | En del af pengene til foreningens aktiviteter blev skaffet gennem varelotterier. I 1881 kunne man købe en ejendom på hjørnet af [[Dæmningen]] og [[Havnegade]]. Efter ombygning var der også plads til den tegneskole, foreningen drev. I tidens løb skete der flere forbedringer. I 1912 indeholdt den tre-etagers ejendom en festsal, en spisesal, to selskabslokaler, restaurationslokale, spille-, læse- og billardværelse, tre mødeværelser, en kældersal og have med keglebane. Der udlejedes en stor lejlighed på 2. sal samt lokaler til [[Handelsforeningen]] og Frimurerforeningen. I stueetagen lå restaurationen ”[[Industrikaféen]]”. I 1923 blev der bygget en ny, stor sal. Her kunne borgerne høre koncerter med de bedste musikere fra hele landet. I 1960erne var danserestauranten ”[[Romantica]]” et af de unges mødesteder. |
Interesserede kan få indblik i hele det historiske forløb ved at melde sig ind i foreningen, og ved indmeldingen få tildelt et gratis eksemplar af jubilæumsskriftet! | Interesserede kan få indblik i hele det historiske forløb ved at melde sig ind i foreningen, og ved indmeldingen få tildelt et gratis eksemplar af jubilæumsskriftet! | ||
Nuværende version fra 12. jul 2014, 07:54
Da næringen blev givet fri i 1857, og laugsvæsnet blev ophævet, måtte håndværksmestrene opgive deres privilegier og stille sig om til de nye tider.
Der i ”fri gengivelse” har afsæt i Vagn Nygaards beskrivelser i Jubilæumsskriftet side 5 og 7.
Udsigten til en hurtig vedtagelse af en ny og liberal næringslov gav anledning til store betænkeligheder i det etablerede erhvervsliv. Også i Vejle.
Hvordan kunne man forvente at overleve som selvstændig håndværker og handlende, når laugsvæsenets beskyttende værn med ét var væk?
Dette blev startskuddet til at nye organisationer så dagens lys, også som følge af et initiativ udgået fra Indenrigsministeriet i januar 1862, hvor ministeriet i en skrivelse til amtsmændene og kommunalbestyrelserne tilskyndede håndværkere m.fl. til at danne frie foreninger, så alle håndværkere i en by kunne stå sammen, og ved forenede kræfter kunne virke for håndværkernes dygtiggørelse.
De nye erhvervsvilkår var blevet drøftet intenst i de foregående år, og i november måned 1861 skete der noget i Vejle.
Otte håndværksmestre satte hinanden stævne for at drøfte situationen og sondere mulighederne for oprettelse af en lokal håndværkerforening, og af en dagbladsannonce fra november 1861 fremgår ”at der har dannet sig en Forening her i Byen under Navnet Haandværkerforeningen”. Men så let gik det dog ikke. Inden den nye forening kunne stiftes, måtte man gennem en længere holmgang om de vedtægter der skulle gælde. Dog ikke om formålsparagraffen. Den var klar nok:
”Foreningens Formaal er at give Haandværkerne Lejlighed til at samles for at udvexle Meninger og Ideer og at fatte Beslutninger, sigtende til Standens Vel samt for, om muligt, i Forbindelse med lignende Foreninger i andre Kjøbstæder at virke for Haandværkerstandens Opsving, Anseelse, Rettigheder og Interesser”.
Efter en voldsom debat om medlemsindskud og kontingent opnåedes der dog enighed, hvorefter der blev afholdt stiftende generalforsamling den 17. marts 1862.
Denne dato er således foreningens ”dåbsdato”.
Men alle stridigheder var ikke bilagt. Den 24. november 1862 blev der afholdt en ny generalforsamling, og først derefter kunne Håndværkerforeningen starte sin virksomhed.
For at have et sted, hvor de kunne samles og udveksle ideer, stiftedes Vejle Haandværkerforening den 1. januar 1862, den dag, hvor ændringen trådte endeligt i kraft. Herefter kunne enhver nedsætte sig i byen som håndværker, uanset om han var faglært eller ej.
Fra begyndelsen var der 33 medlemmer. Ved årets afslutning var medlemstallet over 100. I 1912 var der 500 medlemmer. Også ikke-håndværkere kunne optages i foreningen. Dens formål var at styrke erhvervslivet og medvirke til unge håndværkeres uddannelse. Man søgte også at påvirke byens politiske liv ved at opstille valglister til de kommunale valg. Men foreningen fik også en anden rolle. Den udviklede sig til en velkommen adspredelse i det lidt stille byliv.
En del af pengene til foreningens aktiviteter blev skaffet gennem varelotterier. I 1881 kunne man købe en ejendom på hjørnet af Dæmningen og Havnegade. Efter ombygning var der også plads til den tegneskole, foreningen drev. I tidens løb skete der flere forbedringer. I 1912 indeholdt den tre-etagers ejendom en festsal, en spisesal, to selskabslokaler, restaurationslokale, spille-, læse- og billardværelse, tre mødeværelser, en kældersal og have med keglebane. Der udlejedes en stor lejlighed på 2. sal samt lokaler til Handelsforeningen og Frimurerforeningen. I stueetagen lå restaurationen ”Industrikaféen”. I 1923 blev der bygget en ny, stor sal. Her kunne borgerne høre koncerter med de bedste musikere fra hele landet. I 1960erne var danserestauranten ”Romantica” et af de unges mødesteder.
Interesserede kan få indblik i hele det historiske forløb ved at melde sig ind i foreningen, og ved indmeldingen få tildelt et gratis eksemplar af jubilæumsskriftet! Se Vejle Håndværker- og Borgerforening
Litteratur
- Vejle Haandværkerforening 1862-1. januar-1912. 1912.
- Rude, Axel: Vejle Håndværkerforening 100 år. 1962.
- Vagn Nygaard: Vejle Håndværker- og Borgerforenings jubilæumsskrift. 150 år 2012.
Billeder
Håndværkerforeningens store sal ved C.M. Hess’ Fabrikkers 50-års jubilæum i 1926
