Forskel mellem versioner af "Nørregade"
Dbn (diskussion | bidrag) m (Link rettet) |
|||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
En af Vejles gamle strøggader og gennemkørselsveje. På hovedgaderne [[Søndergade]], [[Torvegade]] og Nørregade havde byens liv været centreret gennem århundreder. Her lå de mange købmandsgårde, som omegnens bønder skulle ind at handle hos, når de kom kørende med hestevogn fra alle verdenshjørner. På Nørregade lå således kendte købmandsgårde som J. K. Madsens og [[Andreas Deichmann Linnemann]]s i nr. 29, som var den største i 1700- og 1800-årene. | En af Vejles gamle strøggader og gennemkørselsveje. På hovedgaderne [[Søndergade]], [[Torvegade]] og Nørregade havde byens liv været centreret gennem århundreder. Her lå de mange købmandsgårde, som omegnens bønder skulle ind at handle hos, når de kom kørende med hestevogn fra alle verdenshjørner. På Nørregade lå således kendte købmandsgårde som J. K. Madsens og [[Andreas Deichmann Linnemann]]s i nr. 29, som var den største i 1700- og 1800-årene. | ||
| − | [[ | + | Nørregade blev anlagt i middelalderen som en forlængelse af [[Torvegade]] mod nord. Arkæologiske fund tyder på, at gaden var temmelig tæt bebygget i slutningen af 1400-tallet. For enden af gaden - ved [[Mølleåen]], løb Vejles nordlige bygrænse, og her lå et porthus og en toldbod. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| + | I løbet af 1700-tallet opførtes adskillige store købmandsgårde langs Nørregade, men [[Den store ildebrand i Vejle 1786]] indtraf den 23. april og medførte omfattende ødelæggelser. 30 huse gik til, og man måtte bygge gaden op igen. I forbindelse med genopbygningen, der var fuldført allerede samme år, blev gaden rettet ud og gjort bredere, så den fik et mere moderne præg. Den blev i samtiden lovprist for "storhed, pynt og arkitektur, så det kunne være København." | ||
| + | I 1851, da den indenlandske toldordning – Konsumtionsvæsnet – forsvandt, blev den nordre byport sløjfet, og Vejle ekspanderede mod nord og vest. Nørregade blev en hovedfærdselsåre for den nord-sydgående trafik, og efter adskillige forsøgsordninger blev Nørregade - [[Torvegade]] – [[Søndergade]] permanente gågader i 1980. | ||
| + | Omkring årtusindskiftet blev Gågaden renoveret, og Nørregade fik en belægning af kinesiske granitfliser, hvoraf nogle har runeindskrifter fra den store Jellingsten. I 2002 indviedes en bro mellem Nørregade og Nørretorv over et frilagt stykke af Mølleåen. | ||
| + | |||
| + | ==Litteratur== | ||
| + | A. Hellum (red.): Vejles historie bd. 2. Moderne tider 1786-1970. Vejle 1998 | ||
| + | P.U. Jensen: Vejles historie bd. 5. Byens plan. Vejle 2007 | ||
| Linje 19: | Linje 22: | ||
</gallery> | </gallery> | ||
| − | [[Kategori:Gader & veje]] | + | [[Kategori:Gader & veje|Nørregade]] |
Versionen fra 12. feb 2018, 11:13
En af Vejles gamle strøggader og gennemkørselsveje. På hovedgaderne Søndergade, Torvegade og Nørregade havde byens liv været centreret gennem århundreder. Her lå de mange købmandsgårde, som omegnens bønder skulle ind at handle hos, når de kom kørende med hestevogn fra alle verdenshjørner. På Nørregade lå således kendte købmandsgårde som J. K. Madsens og Andreas Deichmann Linnemanns i nr. 29, som var den største i 1700- og 1800-årene.
Nørregade blev anlagt i middelalderen som en forlængelse af Torvegade mod nord. Arkæologiske fund tyder på, at gaden var temmelig tæt bebygget i slutningen af 1400-tallet. For enden af gaden - ved Mølleåen, løb Vejles nordlige bygrænse, og her lå et porthus og en toldbod.
I løbet af 1700-tallet opførtes adskillige store købmandsgårde langs Nørregade, men Den store ildebrand i Vejle 1786 indtraf den 23. april og medførte omfattende ødelæggelser. 30 huse gik til, og man måtte bygge gaden op igen. I forbindelse med genopbygningen, der var fuldført allerede samme år, blev gaden rettet ud og gjort bredere, så den fik et mere moderne præg. Den blev i samtiden lovprist for "storhed, pynt og arkitektur, så det kunne være København."
I 1851, da den indenlandske toldordning – Konsumtionsvæsnet – forsvandt, blev den nordre byport sløjfet, og Vejle ekspanderede mod nord og vest. Nørregade blev en hovedfærdselsåre for den nord-sydgående trafik, og efter adskillige forsøgsordninger blev Nørregade - Torvegade – Søndergade permanente gågader i 1980.
Omkring årtusindskiftet blev Gågaden renoveret, og Nørregade fik en belægning af kinesiske granitfliser, hvoraf nogle har runeindskrifter fra den store Jellingsten. I 2002 indviedes en bro mellem Nørregade og Nørretorv over et frilagt stykke af Mølleåen.
Litteratur
A. Hellum (red.): Vejles historie bd. 2. Moderne tider 1786-1970. Vejle 1998 P.U. Jensen: Vejles historie bd. 5. Byens plan. Vejle 2007
Billeder
Nørregade før og efter branden i 1786
Nørregade ved Paladspassagen 1990-91
