|
|
| Linje 4: |
Linje 4: |
| | Der findes to metoder til at starte en ny artikel: | | Der findes to metoder til at starte en ny artikel: |
| | ===Metode 1=== | | ===Metode 1=== |
| − | Tyske flygtninge i Danmark 1945 til 1949
| + | Du indtaster titlen på den artikel du ønsker at skrive i søgefeltet. |
| − | og specielt om lejrene i Fitting og Vingsted
| + | Klik på ”Gå til” knappen. |
| − | | + | Hvis det viser sig at artiklen faktisk allerede er skrevet vil den naturligvis dukke op og du er velkommen til at tilføje din viden til den. Men hvis det rent faktisk drejer sig om en artikel som ikke findes i VejleWiki endnu, vil du blive opfordret til at starte den. |
| − | I vinteren og foråret 1945 flygtede flere millioner af civile fra de baltiske lande og de østlige dele af Tyskland for de fremrykkende russiske styrker. Det var for det meste tyske kvinder og børn, og mange blev evakueret med skib over Østersøen, heraf en del til Danmark. Mange tusinde druknede da de overfyldte skibe blev sænket, men der blev dog ved befrielsen i maj 1945 optalt godt 238.000 flygtninge indenfor vore grænser.
| + | Du trykker blot på linket "Du kan oprette en artikel med dette navn" og en ny, men tom artikel med den ønskede titel er nu oprettet. |
| − | Berøvet næsten alt hvad de ejede. Udhungrede, forfrosne og ofte syge forlod flygtningene deres hjem. Presset var så stort, at skibene medbragte alle de passagerer der overhovedet kunne være ombord. Især 3 store katastrofer springer i øjnene fra dengang. Nemlig de russiske ubådes sænkning af de store tyske skibe "Wilhelm Gustloff", "General von Steuben" og "Goya". Omkring 15.000 mennesker, fortrinsvis flygtninge, døde herved i det iskolde vand. Men mange mindre skibes forlis blev næppe registreret under de kaotiske tilstande. Forvirringen var total og familier blev splittet overalt.
| + | Du kan nu begynde at skrive tekst i den. |
| − | De tilbageblivendes skæbne blev bestemt ikke særligt blidt. Mange omkom under krigshandlingerne eller af sygdom og sult, andre blev indkvarteret i nødtørftige lejre her i Danmark.
| + | |
| − | | + | |
| − | Ved Vestfronten skete der heldigvis ingen større fjernevakueringer, her gik befolkningen i skjul og lod krigshandlingerne rulle hen over sig og derved undgik vi et stort flygtningepres sydfra op over vores landegrænse.
| + | |
| − | | + | |
| − | Der var ved befrielsen omtrent lige så mange tyske soldater som flygtninge i Danmark. De fik allerede den 6. maj ordre af de allierede, om at begynde udmarch til fods. Jernbane eller biler måtte ikke benyttes. Ved landegrænsen blev soldaterne afvæbnet, og derefter var det for det meste den enkeltes sag at finde hjem.
| + | |
| − | De tyske civile kom ikke til at følge efter, som vi havde håbet i Danmark. Den britiske overkommando meddelte, at de måtte blive i Danmark - i hvert fald vinteren over. Og først den 15 februar 1949 afgik det sidste tog fra Kolding med flygtninge til Tyskland, og et dystert kapitel var endeligt slut for vort lands vedkommende.
| + | |
| − | | + | |
| − | Det var en uhyre opgave at skaffe husly og forplejning til de mange mennesker vi overtog fra den tyske værnemagts administration efter krigen. De fleste flygtninges tilstand var tilmed elendig med mange småbørns dødsfald.
| + | |
| − | | + | |
| − | Umiddelbart efter kapitulationen blev al ”fraternisering”, som det hed, med de tyske flygtninge gjort forbudt. Med udgangspunkt i lov nr.21 af 4. februar 1871, § 7 "forbydes al samkvem og forbindelse med internerede tyske flygtninge samt sammenstimlen foran flygtningelejrene. Overtrædelse af forbudet medfører strafansvar". Desuden blev flygtningene, med hjemmel i Fremmedlovens §14 "nægtet ophold i landet" og "bevogtet under tilsyn indtil hjemsendelse kan finde sted".
| + | |
| − | Flygtningene havde hidtil opholdt sig på utallige beslaglagte skoler, forsamlingshuse og andre større bygninger. Det blev derfor besluttet, at man ville have mere samling på flygtningene, og der blev indrettet lejre, hvor flygtningene kunne indkvarteres indtil de ”snarest skulle sendes tilbage til Tyskland”
| + | |
| − | Lejrene blev omhegnet med pigtråd og bevogtet af dansk politi, folk fra modstandsbevægelsen og et til anledningen oprettet såkaldt CB-korps. Den 24. juli 1945 optog dette arbejde ca. 10.000 danskere. Dette tal dalede herefter i takt med at flygtningene blev sent hjem.
| + | |
| − | Man brugte etablerede lejre, bl.a. Oksbøl lejren, hvor der var barakker og bespisnings muligheder for mange tusinde flygtninge, men kapaciteten var langt fra stor nok i de eksisterende lejre, og det var derfor nødvendigt at etablere nye lejre, som bl.a. Kløvermarken på Amager. Her var det nødvendigt, at bruge store beløb på etableringen. Man købte mange barakker i Sverige, og derudover skulle alt vedr. bespisning, sanitære forhold og meget andet også købes til lejrene.
| + | |
| − | Den 6. marts 1946 havde man efter en gigantisk indsats fået styr på flygtningene, der nu var anbragt i 247 forlægninger, og målet var, at antallet skulle bringes ned på ca. 100 til d. 1. juni 1946.
| + | |
| − | I denne forbindelse blev der d. 15. august 1946 lavet en folketælling, hvor antallet af de tyske flygtninge blev gjort op til 65.404 mandlige og 131.114 kvindelige altså 196.518 flygtninge i alt inklusive børnene. Da hjemsendelsen var godt i gang, fortsatte sammenlægningen af flygtningene. Dermed blev behovet for mange lejre mindre. D. 15. oktober 1947 var der kun 10 lejre tilbage i Danmark.
| + | |
| − | At flygtningene så ved den endelige hjemrejse kun for ca. 15% vedkommende kom tilbage til deres hjemsted var en anden sag og skyldes at de fleste havde hjemme i de egne som nu var annekteret af Rusland og Polen. Derved kom flygtningene atter til kummerlige forhold i de mange ruinbyer, som resten af Tyskland stadig bestod af i flere år.
| + | |
| − | Hjemrejserne til Tyskland skete altid med dansk jernbanemateriel og med dansk bevogtning. Fra en gennemgangslejr i Kolding, som havde sporforbindelse til Kolding Sydbaner, blev de første flygtninge sendt hjem d.1. nov. 1946 og derefter kørte der regelmæssig tog med ca. 1000 flygtninge sydpå. Hvert tog havde et vagtmandskab på 8 værnepligtige CBU.ere foruden DSB mandskabet.
| + | |
| − | Unge kvinder blev så vidt muligt først sendt hjem ”af hensyn til vagtmandskabets forhold”, som det hed i de gamle regulativer. Det var åbenbart svært at håndhæve fraterniseringsforbuddet mellem vagterne og de mange enlige piger.
| + | |
| − | | + | |
| − | Men tilbage til tiden i sommeren 1945. Der blev etableret store som små lejre overalt i Danmark for alle disse tusinder af kvinder, børn og enkelte gamle mænd. Deres rationer af mad og andre fornødenheder var skåret ned på et minimum, lægehjælp var næsten et ukendt begreb for dem, man må jo tænke på, at der ikke var særligt blide følelser for det slagne herrefolk lige efter besættelsen, men de senere års beskrivelser af flygtningenes forhold, tager heller ikke tiden og dens vilkår i betragtning.
| + | |
| − | | + | |
| − | Min farbror Paul Lund, har i 1953 skrevet en lille bog med titlen ”Bag flygningelejrenes pigtraad”. Han arbejdede i årene efter krigen i flere af flygtningelejrene, og i bl.a. Vingsted og Fitting var han den øverste danske leder på stedet. I sin bog giver han et både rørende og barsk billede af forholdene bag pigtrådshegnene, og bogen modbeviser i hvert fald at umenneskelige forhold var fremherskende i lejrene.
| + | |
| − | | + | |
| − | Forfatteren var på det tidspunkt en overgearet kommunist og så på kommunisterne og sovjetstaten som paradiset på jorden efter den frygtelige krig i 40’erne.
| + | |
| − | Blev han spurgt om de russiske udrensninger blandt deres egne borgere, kunne han svare: ”Havde vi i tide gjort det samme i Vesteuropa, var Hitler aldrig nået så langt”. En både kynisk og naiv betragtning, men på det tidspunkt var min farbror jo langt fra alene om at have næsegrus beundring for Rusland. Alligevel er det forbavsende, at han kunne være så godtroende. Men netop gennem hans hans godhed og tro på menneskene gav det også mange flygtninge et håb og en tålelig tilværelse i al deres elendighed, hvilket nogle uddrag af bogen giver eksempler på.
| + | |
| − | | + | |
| − | Paul Lund arbejdede efter befrielsen først i et par lejre som var befolket med russiske og polske flygtninge i Jægerspris og Blåvand, men i slutningen af maj bliver han flyttet til Fitting ved Vorbasse:
| + | |
| − | | + | |
| − | Fittinglejren:
| + | |
| − | Da jeg kom ned på kontoret, var der kommet besked fra luftværnskontoret om, at jeg den følgende dag skulle begynde i Fittinglejren. Det var med en vis spænding at jeg tog med en af forplejningsstationens biler fra Egtved til Fitting. Straks efter min ankomst så jeg, at lejren var god, og at der var plads til at bevæge sig på.
| + | |
| − | Der var en meget bister kok ved navn Mutz, og kusken som hed Quinau, hentede hver dag mælk på Kragelund mejeri.
| + | |
| − | Lejrens hidtidige chef, oversergent Sørensen blev et par dage inden han blev kaldt til Kolding, og jeg avancerede til lejrchef.
| + | |
| − | Lejren blev bevogtet af CB mandskab fra Kolding, og tre overbetjente var her på skift.
| + | |
| − | Den første store flygtningetransport kom en søndag formiddag til Fitting station. Siden kapitulationen havde disse flygtninge været interneret i forsamlingshuse og lignende på Lolland, og de var med skib sejlet til Kolding. I løbet af et par timer havde jeg alle indkvarteret. Enlige kvinder og mænd kom hver for sig, grupper af bekendte og folk fra samme byer måtte dele de store 17 mands stuer. Det var et broget selskab i alderen fra spædbørn til 85 år, naturligvis mest kvinder og børn. I hele flokken på flere hundrede mennesker var der højest 10 arbejdsføre mænd…
| + | |
| − | | + | |
| − | | + | |
| − | En morgen kom fru Blume og fortalte at en gammel morlille i nattens løb var faldet ud af sin overkøje og havde slået sig slemt. Et stort lyst værelse, hvor der dagen igennem sad en flok driverter for at høre radio blev nu til et ”alderdomshjem” og 8 gamle kvinder flyttede ind til stor ærgrelse for slynglerne, men til ubeskrivelig glæde for de gamle…
| + | |
| − | Et andet problem i lejren var skoleundervisning. Alle skolepligtige børn fik besked om at melde sig til folkeskole eller højere undervisning. Der var lærerkræfter nok, både en professor og nogle lektorer til de store og et par lærerinder til folkeskolen, men også en børnehave fik vi etableret, og det var utroligt hvad lederen kunne få ud af næsten intet…
| + | |
| − | De store drenge drev rundt på en støjende måde med hænderne dybt begravet i bukselommerne og rygge som flitsbuer.
| + | |
| − | Jeg besluttede at gøre noget ved det. Den næste dag stod jeg selv i gymnastiksalen og uge efter uge gennemtampede jeg nu drengene i primitiv gymnastik. Mit eneste redskab var en gammel tømme af kuskens. Drengenes gymnastikbenklæder var syet af sandsække med lidt flonel i skridtet…
| + | |
| − | Lejrens liv havde nu fundet sin rytme og ved arbejdet sang og fløjtede man melodierne fra gymnastiksalen. Kendingsmelodien var: Das vandren ist der Mullers lust.
| + | |
| − | Fru Seydler, der pyntede salen til gudstjenesterne, sagde en dag: ”Kan vi ikke starte en højskoleforening, det hører dog Norden til?” Siden samledes vi gang på gang til højskoleaftner, hvor der blev sluttet med bibelord og sang…
| + | |
| − | | + | |
| − | Blume blev valgt til ”borgmester” for lejren og en aften fortalte han mig nogle slemme historier om lejrens moralske forhold. Sammen bestemte vi os til at rydde op.
| + | |
| − | Opgaven var nu slet ikke så ligetil, men efterhånden fik vi en i det ydre pæn lejr. Børnene blev i det mindste forskånet for at have deres mødres elskere boende i deres værelser, hvad der havde pint mange store børn meget. Alligevel var nattelivet stadig slemt, og jeg besluttede at give de to mest udfordrende ”tyre” ring i næsen. I alvorlige vendinger sagde jeg til de sammenkaldte tillidsfolk, at hr. urmager Schødt havde gjort mig opmærksom på, at der rådede en stor sexuel nød blandt lejrens kvinder. I samme anledning ville jeg spørge om der var stemning for at oprette et bordel, da jeg mente at kende to villige mænd, der så kunne få et par separate værelser. Der var dødstille, de fleste var chokerede og vidste hverken ud eller ind. På den måde fik jeg så alles blikke til at samle sig i én bestemt retning, og de to udhalere, der ellers sad og kroede sig af deres vitalitet, så ud som de helst ville krybe i et musehul…
| + | |
| − | Kuren viste sig gavnlig, de forskellige sørgede i fremtiden for at gå stille med dørene, og det havde været min hensigt. Der var dog allerede passeret nok. Den ene til bordellet udsete mand havde besvangret en ung pige og to mødre med store børn…
| + | |
| − | Blume havde en dag tørt bemærket til en ung CB vagt: ”Jeg har aldrig hørt, at man i Danmark havde gummitræer, og at de var så rigtbærende”…
| + | |
| − | | + | |
| − | Han havde om morgenen opsamlet henkastede præservativer, så der må også havde været et problem med disse vagtposter og kvinderne i lejren.
| + | |
| − | Der bliver lavet ”retsmøder” når flygtningene beskylder hinanden for hekseri, urenlighed eller hor.
| + | |
| − | Retsmøderne var offentlige, lejrlederen er retspræsident med to meddommere, en professor og en lektor samt en anklager og forsvarer. ”Dommene” eller retskendelserne bliver ærbødigt efterfulgt og håndhævet, ”Ordnung muss sein”.
| + | |
| − | Alle måtte deltage i forefaldende arbejde og det passede ikke nogle af de adelige damer, men der var ingen pardon. Til tørveaflæsning som til kartoffelskrælning blev alle udtaget om de var nok så fornemme
| + | |
| − | | + | |
| − | Der var hele tiden blevet bygget i lejren, da det var meningen at vi skulle op på mindst 1000 personer, og en dag stod jeg over for en ny stor opgave, ankomsten af Borsigskolen fra Berlin, der hidtil havde været indkvarteret i Mikkelsens badehotel i Binderup. Der var ca. 100 drenge og 4 lærerfamilier samt nogle elevmødre. Drengene var 12-17 år og vore unge piger pyntede sig…
| + | |
| − | De fleste havde noget umuligt fodtøj, men i mine weekends i Egtved løb jeg fra dør til dør, og da folk hørte om det kom de selv med deres aflagte sager som jeg så bragte til Fitting…
| + | |
| − | Min barndoms legekammerat, frk. Else Uldahl var blevet økonoma i lejren, og det var en hyggelig forandring. Hver aften hyggede vi os sammen med overbetjent Sørensen…
| + | |
| − | Det hændte Sørensen sagde: ”Synes De ikke vi skal gå en tur med alle i lejren?” Det synes jeg hver gang, og disse hedevandringer var til ubeskrivelig glæde for de internerede…
| + | |
| − | | + | |
| − | Efter flere gode måneder i Fittinglejren fik Paul Lund besked på at lejren skal nedlægges øjeblikkelig, og flygtningene overføres til Ålborg. Han fulgte med toget derop, det tog 24 timer og stemningen var trykket efter den forholdsvise frie tilværelse i Fitting, som nu ændres i den store lejr. Der er i bogen 20 sider med afskedshilsner til lejrchefen, og det er næsten helt overvældende så positivt flygtningene omtaler tiden i Fitting. Et par enkelte smagsprøver oversat:
| + | |
| − | | + | |
| − | Nu er sommeren kommen, og det vil blomstre i vor lille have,
| + | |
| − | men den glæde får vi ikke, vi må drage videre.
| + | |
| − | Vi vil forblive venner, afskedssmerten stilles.
| + | |
| − | vi vil håbe, at vi ses i Tyskland.
| + | |
| − | Fru Martha Wetzel, Elke og Hartmut
| + | |
| − | | + | |
| − | I den tungeste nødens stund for vort land fandt vi ophold i Danmark.
| + | |
| − | Vi blev bevarede mod nød, og ved varmhjertig, menneskelig deltagelse lettede de vor lod Hr. Lund.
| + | |
| − | Vi takker Dem hjerteligt med de bedste ønsker for Deres fremtid
| + | |
| − | Marta Schytche og børn
| + | |
| − | | + | |
| − | Vingstedlejren:
| + | |
| − | Nogle dage senere blev jeg bevilget sommerferie, men forinden modtog jeg tilbud om at blive chef for den nyoprettede drengelejr i Vingsted, hvor det var tanken at anbringe 700 store drenge, da man i flygtningeadministrationen ikke vedblivende turde tage ansvaret for at have dem i de store lejre, hvor de mere aggressive kvinder var begyndt at nære for stærk interesse for dem.
| + | |
| − | Efter vellykket ferie tog jeg sammen med overbetjent Sørensen, frk. Uldahl og alle de øvrige medarbejdere til Vingsted, hvor jeg nær havde fået et chok, for en mere ejendommelig lejr skulle man lede længe efter.
| + | |
| − | Lejren begyndte ved indgangen til Vingsted station, hvor der var en stor velindrettet hospitalsafdeling indhegnet bag høj pigtråd. Over for denne var et par små træbarakker, der var bestemt til kontorer for lejrlederen, vagten og bolig for den tyske tillidsmand, i dette tilfælde hr. Blume, som jeg også havde fået med fra Fitting.
| + | |
| − | Fortsatte man ad vejen mod skydebanerne, var der i en stor betonbunker indrettet spisesal og køkken for den danske afdeling, der nu var på ca.40 personer. Længere ude ad samme vej var der tørvelade og hestestald med 6 heste, og på en lille skrænt en hyggelig villa til den danske stab. I forhold til Fitting var her komfortabelt, og frk. Uldahl indrettede alt på bedste måde.
| + | |
| − | I en lille hulvej op mod Ødsted var der et epidemihus, men selve flygtningelejren havde jeg ikke set.
| + | |
| − | Det viste sig at der var hele tre særlejre, og det tog flere minutter at gå fra afdeling til afdeling.
| + | |
| − | Den venligste af de tre lejre var beliggende over for svømmebassinet. Det var et stort stenhus med mange gode rum og et dejligt køkken, og der var en ret rummelig indhegning om huset. Svagheden var kun, at børnene havde den store boldbane og svømmebassinet for øje, uden at de nogensinde kunne benytte dem.
| + | |
| − | | + | |
| − | Den næste afdeling var midt i skoven, og man kunne ikke undgå at blive deprimeret, når man gik ind i lejren, hvor pigtrådshegnet stod en vejbredde fra husene. I det ene hus var der to store sovesale, efter mit skøn uanvendelig til menneskelig beboelse, derimod trivedes skrubtudserne godt.
| + | |
| − | Huset var af tyskerne før blevet benyttet til lager.
| + | |
| − | Der var et dejligt køkken i lejren, og der var ved at blive opført en barak til de mange lærerfamilier, der skulle komme. Ellers var rummene i lejren jævnt triste, og inden for hele området vadede man i fedtet skovjord og ler…
| + | |
| − | Den tredje lejrafdeling var svær at finde, da den var gemt væk højt oppe i skoven.. Der var ikke vand deroppe og vi skulle forsyne hele afdelingen med vand fra den nedre lejr. På grund af vejens utrolige stejlhed ville løbskkørsel næsten være uundgåelig. Huset var bygget til pakhus for vigtige varer, og derfor stod træerne tæt omkring det, så selv her i sommervarmen (1946) føltes her klamt, og lyset måtte nødvendigvis brænde dagen igennem, men værst var det, at man også her havde stillet pigtråden sådan, at man følte sig som i en fold.
| + | |
| − | | + | |
| − | | + | |
| − | Den første tid i Vingsted kan de få flygtningedrenge færdes frit mellem de tre lejrområder medens arbejdet står på med at bringe alting i orden, men så snart de forskellige skoler ankommer blev portene lukket. Overbetjent Sørensen mener hele lejren er umulig at bevogte, og at det vil kræve et helt regiment, hvis det skal gøres effektivt.
| + | |
| − | Det blev ret snart soldater fra en forlægning i Vejle, der overtog bevogtningen og CB’erne bliver afløst. Det gav megen uro og ”pigtrådssyge”da bevogtningen var meget nidkær. Selv ejeren af Vingsted gamle mølle, Bulov, bliver en dag hvor han fredeligt går på sin mark, beskudt, arresteret og ført til vagtstuen, hvad han bliver meget fortørnet over, idet han mener at det er mere farligt i Vingsted nu, end før under krigen.
| + | |
| − | Hen i september bliver forholdene dog igen mere frit, og mange får lov til at færdes mellem de tre lejrområder, idet de får en passerseddel.
| + | |
| − | Forplejningen kommer for størstedelen fra Kolding, mælken bliver hentet på mejeriet i Ødsted, ligesom Else Uldahl handler småting i Ødsted.
| + | |
| − | | + | |
| − | Nu er der kommet drenge fra 6 forskellige skoler, de er for det meste flygtet sammen til Danmark i det sidste år af krigen, de bliver undervist hver for sig af deres respektive lærerkræfter, men skolernes elever og lærere er meget forskellige, der er hele tiden gnidninger imellem parterne. Paul Lund og de tyske tillidsfolk har mange ”retssager” hvor parterne bliver irettesat med store ord og drengene får lussinger for at genoprette fordragelighed imellem de stridende parter, hvoraf en del, både voksne og børn, fortsat har nazistiske tilbøjeligheder og manerer.
| + | |
| − | Skolen der rejste fra Fitting til Ålborg, ankommer også, de er uden bevogtning selv rejst fra Vejle med toget til Vingsted, hvilket de oplever som helt sensationelt.
| + | |
| − | Det bliver en ret streng vinter, brændsel er knapt og man fryser. Til jul arrangerer man krybbespil og korsang, og det allerbedste, der kommer små pakker og breve fra familie i Tyskland til nogle af drengene.
| + | |
| − | | + | |
| − | En mindre fejde har lejrchefen med den daværende præst i Ødsted:
| + | |
| − | Det mest overraskende besøg i lejren var et visit af sognepræsten i Ødsted. Han oplyste mig om at han fra flygtningeadministrationens kirketjeneste havde modtaget en protokol med opfordring om at føre mulige meddelelser om fødsler, dødsfald og hvad der ellers måtte forekomme. I forbindelse hermed spurgte præsten mig, om der kunne anlægges en gravplads i skoven, da han ikke ønskede tyske lig på sin kirkegård. Jeg var ilde berørt over udtalelsen og svarede at han ikke skulle gøre sig nogen bekymringer, i alle tilfælde skulle han nok blive fri for begravelser, men i skoven skulle ingen kules ned…
| + | |
| − | ”Jeg har bragt i erfaring” sagde han alvorligt, ”at der færdes tyske flygtninge på vejene, og det ser vi ikke gerne i Ødsted, vi har set tyskere nok”.
| + | |
| − | ”Jeg tror de tager fejl, hr. pastor”, indvendte jeg kort, ”flygtningene er interneret og kommer ingen steder”. ”Da har jeg da selv set en flygtningedreng i brugsforeningen” afbrød præsten mig,” og deres mælkevogn kommer hver dag på mejeriet”.
| + | |
| − | Jeg begyndte at blive irriteret og kaldte på kontorbuddet Rolf… ”var det den dreng, De så i Brugsforeningen” spurgte jeg, og præsten bekræftede det…
| + | |
| − | ”Det er mig der sender drengen og kusken med mælkevognen, og det agter jeg at fortsætte med”.
| + | |
| − | | + | |
| − | Det ender med at præsten nærmest bliver smidt på porten og hans tilbud om at forrette sjælesorg i lejren bliver bestemt afvist. Præsten i Sdr. Stenderup kommer derimod nogle gange for at holde gudstjeneste. Der er dog i øvrigt ikke de store kontroverser med lokalbefolkningen, men flygtningene lever jo også sit eget afsondrede liv i lejren, hvor depressionerne bliver mere mærkbare efterhånden som det ensformige liv fortsætter og fremtiden stadig ikke tegner sig lyst.
| + | |
| − | Drengene får rask væk lussinger af både lærer og lejrchefen når de har været ulydige, men det var vel heller ikke ukendt blandt danske skolebørn på det tidspunkt. Men det sker også at en lille purk får lov at græde ud og blive trøstet af Paul Lund.
| + | |
| − | Flygtningene mangler mange gange underretning om familiens skæbne, flere af børnene er helt alene, og en eventuel tilbagevenden til egnen de er flygtet fra er så godt som udelukket.
| + | |
| − | | + | |
| − | Der bliver nu installeret radioer i alle lejre. Der blev dog ikke produceret udsendelser i Danmark. Det var udsendelser fra Hamborg og Berlin, der ivrigt blev aflyttet. Under krigen havde tyske socialdemokrater og kommunister, der var gået under jorden i Danmark, udgivet et undergrundsblad "Deutsche Nachrichten". Dette blad blev nu officielt de tyske flygtninges blad i Danmark. Alle disse bestræbelser vidner om en stor indsats fra dansk side for at gøre tyskernes dagligdag meningsfuld. De tyske flygtninge viste stor interesse for disse muligheder. Herigennem havde de stor mulighed for indflydelse på deres hverdag. Men tyskerne var ingen homogen gruppe. Der var "gode" tyskere, dvs. dem der havde kæmpet mod Hitler. Det var socialdemokrater, kommunister og borgerlige demokrater. De stod tit isolerede. Det var også dem der stod bag "Deutsche Nachrichten". Bladet var følgelig meget kritisk overfor Tyskland og havde en tone af bedreviden og en selvforståelse som spydspids for genopdragelsen af de tyske flygtninge.
| + | |
| − | Og genopdragelse er for mange af disse drenge i Vingstedlejren en nødvendig opgave som der bliver taget fat om:
| + | |
| − | Et andet forehavende, som professoren var begyndt med, havde min udelte interesse, nemlig forelæsninger for skolernes ældste elever. Hensigten var at pille nazi-ideerne ud af de unge mænd.
| + | |
| − | I tilknytning til forelæsningerne holdt professoren spørgetime, og han havde den glæde, at mange af de unge mænd kom frem med deres tanker om de problemer der rørte sig hos dem.
| + | |
| − | | + | |
| − |
| + | |
| − | Paul Lund har dog stadig flere ret voldsomme sammenstød med de skiftende soldater, der har overtaget bevogtningen af lejren. De er meget nidkære, efter hans mening, og skyder flere gange efter flygtningene, men lejrens dage er nu også ved at være talte. Drengene og deres lærer bryder op og bliver sendt til gennemgangslejren ved Kolding, hvorfra alle de tyske flygtninge starter deres rejse til deres usikre og sønderbombede land. Vingsted kan så småt forberede sig på en helt andre og mere fredelige tilstande i årene der kommer med sportsforeningerne.
| + | |
| − | | + | |
| − | "Det har ikke altid været let at dirigere en skude med 500 drenge opdraget i Hitlerrigets visdom og præget af et omflakkende liv, men jeg tror, at I siden i livet, vil bedømme mig anderledes".
| + | |
| − | | + | |
| − | Sådan siger Paul Lund bl.a. i sin afskedstale inden Vingstedlejren bliver ophævet og forfatteren af bogen ”Bag Flygtningelejrenes pigtraad” tager hjem til Bramminge for at istandsætte sit hjem, der har været beslaglagt af tyskerne under det meste af krigen og derefter også fungeret som flygtningelejr. Derfor er der meget der skal istandsættes inden bygningerne igen kan fungere som herregårdspension på Bramminge Hovedgård.
| + | |
| − | | + | |
| − | En bemærkelsesværdig opgave var nu slut med de allersidste hjemsendelser af flygtninge i 1949. En opgave som vi i Danmark - alt taget i betragtning - hvis godt kunne være bekendt.
| + | |
| | | | |
| | ===Metode 2=== | | ===Metode 2=== |
Du indtaster titlen på den artikel du ønsker at skrive i søgefeltet.
Klik på ”Gå til” knappen.
Hvis det viser sig at artiklen faktisk allerede er skrevet vil den naturligvis dukke op og du er velkommen til at tilføje din viden til den. Men hvis det rent faktisk drejer sig om en artikel som ikke findes i VejleWiki endnu, vil du blive opfordret til at starte den.
Du trykker blot på linket "Du kan oprette en artikel med dette navn" og en ny, men tom artikel med den ønskede titel er nu oprettet.
Du kan nu begynde at skrive tekst i den.
Du følger et af de ”røde links” i en allerede eksisterende artikel.
Du bliver sendt direkte til et redigeringsvindue, hvor du nu kan skrive den ønskede artikel.
Du er nu klar til at skrive teksten til din artikel.
Det vil først og fremmest sige at skrive den brødtekst, der kommer til at udgøre det meste af din artikel. Du skriver stort set som du ville gøre i et hvert tekstbehandlingsprogram – der er dog to ting du skal være opmærksom på:
Det er vigtigt at du husker at gemme din artikel, Gem-knappen sidder i bunden af artiklen.
Du kan med fordel benytte Forhåndsvisning-knappen til at se om din artikel ser rigtig ud, men denne knap gemmer ikke din artikel.
Når du nu har skrevet din tekst er artiklen som sådan færdig, men du må meget gerne forbedre den, ved at gennemgå de følgende trin:
