Forskel mellem versioner af "Vilhelm Fischer - Væversvend og straffefange"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 8: Linje 8:
 
Klik på billedet for at se større udgave:
 
Klik på billedet for at se større udgave:
 
<gallery>
 
<gallery>
Billede:fischer01.jpg|Wilhelm Fischer, her kaldet Fisker. Blyantstegning af Martinus Rørbye 1833. Statens Museum for Kunst.  
+
Billede:fischer01.jpg|Wilhelm Fischer, her kaldet Fisker.</gallery>
</gallery>           
+
Blyantstegning af Martinus Rørbye 1833. Statens Museum for Kunst.            
  
  
Linje 23: Linje 23:
 
Klik på billedet for at se større udgave:
 
Klik på billedet for at se større udgave:
 
<gallery>
 
<gallery>
Billede:fischer02.jpg|Wilhelm Fischer. Foto ca. 1867. Forbryderalbum 1863-1882, Københavns Politi, Rigsarkivet.
+
Billede:fischer02.jpg|Wilhelm Fischer.</gallery>Foto ca. 1867. Forbryderalbum 1863-1882, Københavns Politi, Rigsarkivet.
</gallery>           
+
     
 
+
 
+
  
 
På bagsiden er skrevet: “Vilhelm Fischer, hjemmehørende i Veile og hjemsendt 11/4 67; ved Overretsdom af 12/9 48 tilkjendt livsvarigt Rasphusarbeide for Undvigelse og Indbrudstyveri. Har tilbragt mange Aar i Tugthuset, Stokhuset og i Taarnet i Citadellet, har brudt ud, er kagstrøgen m.m.”  
 
På bagsiden er skrevet: “Vilhelm Fischer, hjemmehørende i Veile og hjemsendt 11/4 67; ved Overretsdom af 12/9 48 tilkjendt livsvarigt Rasphusarbeide for Undvigelse og Indbrudstyveri. Har tilbragt mange Aar i Tugthuset, Stokhuset og i Taarnet i Citadellet, har brudt ud, er kagstrøgen m.m.”  

Versionen fra 19. okt 2021, 07:35

Wilhelm Fischer blev født den 18. januar 1811 i Middelfart. Hans forældre var dugmagersvend Andreas Fischer og Anna Margrethe Schrøder.

Hans far flyttede til Grejs Mark uden for Vejle og var dugmagersvend hos fabrikant Koch, Grejs Mølle Klædefabrik. Wilhelm blev i 1825 sat i væverlære i Vejle hos væver Høeg. 5 år senere blev han væversvend i Fredericia.

I juni 1832 begik han indbrud og tyveri og blev indsat i Vejle Arrest. Han blev dømt til kagstrygning og fæstningsarbejde på livstid.


Klik på billedet for at se større udgave:

Blyantstegning af Martinus Rørbye 1833. Statens Museum for Kunst.


Den 20. juli 1834 undveg han fra fangetårnene i Citadellet Frederikshavn. Han blev beskrevet således "Tugthus-Livsfange Wilhelm Fischer, født i Middelfart, 23 Aar gammel, 62 ¾ Tommer høi, har blaae Øine, brune Haar, er meget bleg af Ansigt, proportioneret af Bygning, tatoveret med blaat en mandlig Figur paa høire Arm nedenfor Albuen, har bruun Vorte paa venstre Side neden Brystet, samt et Ar over venstre Øie og et dito nederst paa høire Side Halsen.”

Han flygtede flere gange og fortsatte med indbrud og tyverier, men blev hver gang fanget og fængslet igen. Ved folketællingen i 1840 var han straffefange i Kronborg Fæstning og i 1845 livstidsslave i Citadellet Frederikshavn.

Natten imellem den 24. og 25. april 1848 brød Fischer ud fra Roskilde Arrest. Han blev beskrevet som fæstningsslave, 37 år gammel, middel af vækst, proportioneret af bygning, blå øjne, mørkt hår, på højre arm havde han indbrændt Kristus på korset. Samme nat blev i Roskilde begået et indbrudstyveri, hvor der bl.a. blev stjålet en ny brun frakke med sort fløjskrave og en brugt hat med grønt foer, som man mente han var iklædt. Der blev udlovet en dusør på 15 rigsdaler til den, der anholdt og afleverede ham til nærmeste øvrighed.

Fischer blev anholdt og ifølge folketællingen fra 1850 var han indsat i tugthuset i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn. Årene gik og han blev benådet den 29. marts 1867 og hjemsendt til Vejle. Men det varede ikke længe, inden han begik indbrudstyveri igen. Han blev indsat i Aarhus Arrest og blev den 10. oktober 1867 dømt ved Aarhus Købstads Ekstraret til straffearbejde i tugthus på livstid. Sagen blev anket til Landsoverretten i Viborg og senere til Højesteret. Begge steder blev dommen fra Aarhus stadfæstet. Fischer blev afleveret i Horsens Tugthus den 6. januar 1868. Her var han, indtil han blev benådet i henhold til kongelig resolution af 2. juli 1880.


Klik på billedet for at se større udgave:

Foto ca. 1867. Forbryderalbum 1863-1882, Københavns Politi, Rigsarkivet.


På bagsiden er skrevet: “Vilhelm Fischer, hjemmehørende i Veile og hjemsendt 11/4 67; ved Overretsdom af 12/9 48 tilkjendt livsvarigt Rasphusarbeide for Undvigelse og Indbrudstyveri. Har tilbragt mange Aar i Tugthuset, Stokhuset og i Taarnet i Citadellet, har brudt ud, er kagstrøgen m.m.”


Wilhelm Fischer blev efter benådningen sendt til Middelfart kommune, der var forsørgelsespligtig, da han var født her. Han døde den 1. april 1881 og blev begravet den 6. april 1881. Død af lungetæring.


Middelfart Byfogeds skifteprotokol er indført: ”Aar 1881 den 1ste April anmeldte Økonom Claus Hansen paa Fattigaarden i Middelfart, at Fattiglem Vilhelm Fischer 70 Aar gl. i dag ved Døden er afgaaet. Eiede Intet.”


I dødsattesten udstedt 3 dage efter hans død oplyser lægen at dødsårsagen er emfysem.




Ordforklaringer:

Citadel: Fæstning.

Citadellet Frederikshavn: Kastellet i København.

Emfysem: det elastiske væv i lungerne er beskadiget og man som følge heraf ikke kan tømme lungerne som normalt. Man kalder også emfysem for ”store lunger”. Det hyppigste årsag til udvikling af emfysem er rygning.

Fæstningsslave: straffefange idømt fæstningsarbejde.

Kagstrygning: piskning bundet til en kag = pæl.

Lungetæring: tuberkulose.

Rasphus: fængsel hvor fangerne var beskæftiget med strengt og sundhedsfarligt arbejde.

Slave: forbryder idømt strengt strafarbejde.

Taarnet: fængsel indrettet i et krudttårn i Citadellet Frederikshavn.


Kilder: Statens Arkiver, Rigsarkivet: Folketællinger. Kirkebøger. Københavns Politi, forbryderalbum.

Statsfængslet i Horsens, stambog. Middelfart Byfoged, skifteret. Sundhedsstyrelsen, dødsattester.


Litt.:

Lis Eskelund Nielsen og Palle Tolstrup Nielsen: Danmarks værste fængsel – Om krudttårnsfængslet i Kastellet 1817-1847 (udg. 2005), side 68-69.


Internet, 19.10.2021:

Statens Arkiver.

Statens Museum for Kunst.

mediestream, div. aviser.


Research: Henrik N. Olsen