Forskel mellem versioner af "Danske Kvinders Forsvarsforenings Vejle-afdeling"

Versionen fra 5. jan 2022, 14:45

Nederlaget i 1864 med tabet af hertugdømmerne, Københavns befæstning, øget oprustning, dansk neutralitet m.v. var emner, der gang på gang blev diskuteret herhjemme af de forskellige politiske fløje. Foreningen til Danmarks Nevtralisering (grundlagt 1882) såvel som tilhængere af øget dansk oprustning brugte krige uden for landets grænser som argumentation for deres synspunkter. Danske Kvinders Forsvarsforening blev oprettet i 1907 under indtryk af den voksende spænding i Europa. Kvindesagsforkæmperen, sygeplejerske Helga Charlotte Norrie (f. 1855 i Altona-d. 1940) var initiativtager og første formand for foreningen. Den fik straks mange afdelinger rundt omkring i Danmark inkl. i Vejle. Det var en på papiret politisk upartisk forening, men i realiteten var der det borgerskabets damer, der bakkede op om den nationalpatriotiske forening. Politisk hørte de og deres mænd traditionelt til Højre. Vejle-afdelingen talte bl.a.: Marie Steensen (hun var formand for foreningen samt gift med margarinefabrikant Steensen, ==Villa Solhøj==), Margrethe Sonne (Dr. Aug. Sonnes hustru, hun døde på en tur til Løkken i sommeren 1915), Ida Rye (gift med herredsskriver Rye), Laura Trojel (gift med amtsforvalter Ludvig Thomas Trojel), Catha Petersen (formentlig bankdirektør Jacob Andreas hans Peter Forum Petersens hustru), Christine Plov (Født 1871. Dimitterede fra det prøjsiske lærerseminarium i Augustenborg i 1892. Ansat som timelærerinde i Vejle i 1902 og fastansat på ==Langelinies Skole== 1905-1938. Medlem af bestyrelsen for Sønderjysk Forening, Danske Kvinders Forsvarsforening og Højskoleforeningen i Vejle. Død 1944) m.fl.

Den 16. november 1907 holdt Fru Helga Charlotte Norrie og Fru Casse, København, foredrag i Vejle Teatersal for Danske Kvinders Forsvarsforenings Vejle-afdeling samt andre interesserede. Ca. 300 mænd og kvinder var mødt. Fru Norrie var en dygtigt taler, hun udtalte bl.a.: ”Da vort Led var af Lave, var det danske Kvinder, der rejste Thyras Vold ved Danevirke” (en populær overbevisning dengang) ”Tro ikke, at vi – naar Ufreden bryder løs, og den maa bryde løs – gaar fri, thi vi ligger jo paa alfar Vej, utænkeligt var det ikke, at [de krigsførende nationer] vilde afgøre deres Mellemværende paa vor Jord, og forinden maa vi sørge for at faa Slaa og Laas for vor Dør”. Den nationalpatriotiske forsamling sang desuden ”I Danmark er jeg født” og ”Der er et yndigt land”.

Forsvarsmødet I Gaar. Det af Danske Kvinders Forsvarsforening i Vejle i Gaar Aftes i Håndværkerforeningens Sal afholdte Møde havde samlet ca. 125 Deltagere. Foreningens Formand. Fru Steensen, bød Forsamlingen velkommen, og Frk. Kirsten Langkilde tog derpaa Ordet. Ved det Forlig, der naaedea i Efteraaret angaaende Forsvarssagen, kom man kun til et foreløbigt Resultat. Vi maa slaa fast, at Forsvarssagen blev ikke løst. De Summer, der bevilgedes, er ikke tilstrækkelige, fordi vort Forsvar i saa mange Aar har været vanrøgtet. Der blev ikke nær bevilget, hvad de sagkyndige forlangte. Nej. Forsvarssagen er ikke løst; der er endnu et stort Arbejde at gøre for alle Forsvarsvenner; vi maa ikke lægge Vaabnene ned. Der foreligger ikke en eneste sagkyndig Udtalelse for, at vi med den nye Forsvarsordning vil kunne optage et Forsvar, som vor Nevtralitetspligt kræver. Bestemmelsen om, at Københavns Landbefæstning skal nedlægges i 1922, er os en Borgen for, at Spørgsmaalet vil blive taget op til den Tid. Og derfor skal vi ruste os til den Kamp, som vil komme. Skal vi tage Kampen op mod Forsvarsnihilismen, saa har vi et godt Vaaben i den Kendsgerning, at saalænge Verden har bestaaet, har man maattet skabe sig Forsvar, hvis man vilde have Fred. Der foreligger Udtalelser fra kendte Socialdemokrater i Udlandet, der gaar ud paa, at et enkelt Land ikke kan afvæbne. Saa paa dette Punkt er de ikke enige med vore hjemlige Socialdemokrater. Og bekendte Forkæmpere i Udlandet for Fredssagen er heller ikke af den Mening, at Afvæbning er Begyndelsen til Fredssagens Løsning. Det er kun herhjemme, Fredsvennerne har den Opfattelse. Vi maa gøre os klart, at Forholdet er det, at Magt er Ret. Og vi har ingen Grund til at stole paa den internationale Retsbevidsthed; 1864 og §5's Udslettelse viser os, at vi ikke kan stole derpaa. Den Dag, Europa indgik paa en Overenskomst om Afvæbning, vilde det være forbi med Magten i Kolonierne. Europa kan ikke klare sig ved at udvikle den højeste og fineste Kultur. Al Tanke om Afvæbning hører hjemme Drømmenes og Taagernes Verden. Derfor er Spørgsmaalet, om vi skal have et Forsvar eller ej, et uværdigt Spørgsmaal. Sejrer Forsvarsnihilismen, gaar vi til Grunde som Nation. Der er Argumenter nok i Kampen mod Forsvarsnihilismen; men det gælder ogsaa om at finde de rette Angrebspunkter. Vi skal vende os mod de vaklende og ligegyldige og først og fremmest til Ungdommen. Har vi en redelig og offervillig Ungdom, da vil vi ogsaa ad Aare kunne løse de Opgaver, der venter paa deres Løsning. Ungdommen maa forstaa, at den i Tide maa berede sig paa de Opgaver, der stilles den. Til alle dem, der har med Ungdommen at gøre, vil jeg sige: Brug nu de 12 Aar, der er indtil Afgørelsen skal træffes i Landets største og vigtigste Spørqsmaal. Da Taleren sluttede, lød der livlige Haandklap. Kæmner Birch takkede for det varmhjertede Foredrag, og udtalte Haabet om, at det maatte lykkes allerede inden 1922, men ihf. til den Tid, at føre Forsvarssagen til en lykkelig Afsslutning”. VAF (17.01.1910).

”Militærmusiken. Efter Indbydelse af De Danske Kvinders forsvarsforening holdtes i forgaars Aftes et Møde i Vejle Teatersal angaaende Militærmusikens Bevarelse. Mødet var besøgt af 650 Personer. Skolebestyrer Jensen, Hørsholm, paaviste i et kort Foredrag den Betydning, Militærmusiken har saavel i Krig som fred, og udtalte Ønsket om, at Bestemmelsen om Militærmusikens Afskaffelse maatte blive ændret, hvilket Forsamlingen gav sin Tilslutning. Før og efter Foredraget spillede Fredericia Regimentsmusik flere Numre, som modtoges med Begejstring, og der udbragtes et Leve for den danske Militærmusik. Mødet sluttede med et Danmark Leve”. Horsens Folkeblad (01.02.1911).

Flere af de nationalpatriotiske forsvarsvenner i Vejle-afdelingen var 16. april 1912 med til at underskrive en annonce i VAF om rejsningen af et nationalmindesmærke, der skulle minde os om den stolte danske historie, og de danske værdier, der var værd at kæmpe for.

Den 13. december 1912 indrykkede Danske Kvinders Forsvarsforenings hovedbestyrelse et opråb i Vejle Amts Folkeblad vedr. en indsamling til landets forsvar. ”Vi indestaar for, at de indsamlede Penge skal blive anvendt i nøje Overensstemmelse med Krigsbestyrelsens og de sagkyndige militære Myndigheders Krav”. Vejle-afdelingen modtog bidragene på hovedbestyrelsens vegne. På kort tid blev indsamlet 500.000 kr. af mænd og kvinder. Ønsket var at beløbet skulle gå til Forsvarsministeriet til forstærkning af Københavns befæstnings nordfront ved feltfortifikatoriske anlæg. Den 1. feb. 1913 indrykkede indsamlerne et oprør: ”Til vores Landsmænd” i bl.a. VAF. Heri kunne de meddele at Forsvarsministeriet havde ment ikke at kunne modtage dette beløb til det angivne formål. I stedet ville Forsvarsministeriet anvende det til andre påtrængende mangler ved Københavns landbefæstning. Til dette krævedes dog 600.000 kr. Forsvarsvennerne ville derfor fortsætte indsamlingen. Blandt underskriverne var Danske Kvinders Forsvarsforenings Vejle-afdeling, deres magtfulde ægtefæller samt mange andre af Vejle Købstads spidser.

”Den herværende Afdeling af D. K. F. afholdt den 30. Maj en velbesøg Generalforsamling i Haandværkerforeningens lille Sal, væsentlig for at faa valgt en fuldtallig Bestyrelse, der kan varetage Foreningens Opgaver i det kommende Aar. Følgende Damer valgtes: Fru Bankdirektør Petersen som Formand, Fru Sass, Leerbæk, Fru Amtslæge Olrik, Fru Justitsraad Schjøth, Frk. Christine Plov og Frk. Kirstine Bardenfleth. Der udspandt sig en ret livlig Drøftelse om Foreningens Virkemaade, og der var god Enighed om i Fremtiden særlig at lægge Vægten paa det nationalt vækkende og samlende, saaledes at Kvinderne mere og mere faar Blik for de nationale Værdier og vil lægge Kræfter ind for at værne dem. I Tider som de nuværende er det i høj Grad nødvendigt, at vaagne og alvorligt tænkende Kvinder finder hinanden og organiserer sig: derfor er der dannet Underkredse ude omkring paa Landet, og det er Meningen, at der skal finde et Samarbejde Sted. Ved gode Møder, som agtes afholdt i Aarets Løb, haaber man at kunne udvikle, samle og styrke den nationale Følelse blandt Kvinderne i By og paa Land, saa at de kan staa rede med Hjælp og Raad, hvis der maatte blive kaldt paa dem, hvilket jo ikke er utænkeligt i disse Tider. Foreningen og dens Bestyrelse haaber, at mange Kvinder har Lyst til at være med her og derfor vil slutte sig til den; det er ikke en Partisag, men Arbejdet omfatter alle, der elsker vort Land og Folk og vor nationale Selvstændighed; Kontingentet kan ikke være til Hindring, da det, om førnødent, kan være mindre end 1 Kr. Det er at haabe, at Foreningen her i Vejleegnen maa blomstre og trives. Indmeldelser modtages med Glæde af Bestyrelsen og Christine Plov”. VAF (01.06.1917).

Danske Kvinders Forsvarsforenings Vejle-afdeling eksisterede også ved slutningen af 1. Verdenskrig. I 1921 blev Danske Kvinders Forsvarsforening omdannet til Danske Kvinders Slesvigske Forening.

Kilder

VAF (14.11.1907, 03.01.1913).