Forskel mellem versioner af "Søndergades Kosmorama"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Søndergades Kosmorama var det fjerde teater for levende billeder i Vejle. Biografen åbnede søndag eftermiddag, den 1. december 1907. Direktør var den tidligere politibetjen…')
(Ingen forskel)

Versionen fra 7. apr 2011, 10:58

Søndergades Kosmorama var det fjerde teater for levende billeder i Vejle. Biografen åbnede søndag eftermiddag, den 1. december 1907. Direktør var den tidligere politibetjent F.G.M. Schmidt. Vejle Amts Avis skrev dagen efter:

Lokalet er lyst og rummeligt. Gulvet er stærkt skraanende og har Plads til ca. 150 Mennesker. Debut'en var for saa vidt meget vellykket, som Folk i Skarer strømmede til og fyldte Lokalet til næsten alle Forestillinger. Af Programmets fire Numre dominerede især "Prins Lucifer", et langt, fantastisk koloreret Numer. Indledningsnumret var et ganske kønt Søbillede "I Storm og Stille", de to andre Numre omhandler henholdsvis Garibaldis Frihedskampe og Følgerne af Boxerdelirium.