Forskel mellem versioner af "Den sidste henrettelse i Vejle 1839"

Versionen fra 25. jul 2011, 07:49

1804 blev Jens Peter Clausen født i Nykøbing Mors. Han blev konfirmeret som 14-årig og kom derefter i lære som skomager – ligesom sin far. Da Jens Peter var blevet omtrent 25 år, drog han ud for at prøve lykken andetsteds i Danmark. Han drog mod syd og endte til sidst i Vejle, hvor han slog sig ned som skomagermester. Da han var 29 år, blev han gift med 47-årige Maren Nielsdatter. Maren var altså noget ældre end Jens Peter, og så var hun i øvrigt enke efter en anden skomager. Da parret blev gift oprettede de et testamente, hvor de erklærede at være enearvinger efter hinanden.

Det blev mildest talt ikke et lykkeligt ægteskab! Parret skændtes, sloges og drak. Mange vidner kunne beskrive, hvordan Jens Peter mishandlede sin kone. Den lokale præst måtte flere gange mægle imellem dem og kunne til sidst kun anbefale skilsmisse. Det kom dog aldrig hertil. Den 2. januar 1839 endte mishandlingen med drab. I begyndelsen nægtede Jens Peter pure at have noget som helst med dødsfaldet gøre, men efter mange belastende vidneudsagn brød han langt om længe sammen og tilstod at have kvalt sin kone.

3. maj faldt der dom i sagen: Jens Peter Clausen skulle bøde med livet for mordet på sin kone. Omtrent en måned senere førtes sagen for overretten, hvor Jens Peters forsvarer forsøgte at mildne dommen ved at fremføre konens besværlige og drukfældige natur. Forsvareren mente også, at Jens Peter var så fuld den dag, han dræbte sin kone, at han slet ikke bevidst havde kunnet have til hensigt at dræbe hende. Forsvaret hjalp imidlertid ikke, for Overretten stadfæstede byretsdommen: Jens Peters skulle henrettes!

Den 13. november blev den dødsdømte kørt fra arresten ud gennem Søndergade til retterstedet i Sønderskoven. Han var bundet på både hænder og fødder. Det var en stor begivenhed i byen. Mange fulgte med ud for at overvære selve halshugningen. Der var både skarpretter og bøddelknægte med – alle klædt i rødt - og hovedet faldt sikkert ved første hug. Hovedet blev løftet i vejret, så publikum kunne se det.

Dette var den sidste henrettelse i Vejle!