Forskel mellem versioner af "Togkatastrofen 1956"
Poupo (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Klokken elleve om aftenen den 7. marts indtraf på få øjeblikke en begivenhed, der rystede vejlenserne. To store godstog med hver ca. 25 vogne blev på grund af en teknisk fe…') |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 26. jul 2011, 12:50
Klokken elleve om aftenen den 7. marts indtraf på få øjeblikke en begivenhed, der rystede vejlenserne. To store godstog med hver ca. 25 vogne blev på grund af en teknisk fejl afsporet, mens de endnu var i fuld fart. Begge tog røg af skinnerne og kørte en frygtindgydende zig-zag kørsel med nogle vogne stadig på skinnerne og andre helt afsporede. Det hele skete ude ved Bybæk.
I de første minutter efter ulykken frygtede man, at man stod over for den helt store togkatastrofe med mange døde og tilskadekomne. En mand, der havde været øjenvidne til de dramatiske begivenheder, ilede til en telefon og alarmerede Falck. På dette tidspunkt vidste man ikke, om der var tale om godstog eller persontog. Derfor blev der straks sendt hele seks ambulancer af sted, men så opdagede man, at der heldigvis kun var tale om materielle skader. Men disse var også helt ekstreme! En af godsvognene ramte købmand Ryborg-Madsens hjem og knuste en stue, hvor der få minutter inden havde opholdt sig ni personer. Købmanden og hans kone havde netop taget afsked med deres gæster og var endnu ikke vendt tilbage til stuen, da vognen kolliderede med huset.
I alt blev 25 godsvogne helt knust eller meget beskadigede. Godsvognene var fyldt til randen af alt muligt stykggods, som selvfølgelig også var ubrugeligt bagefter. Der var også sket betydelige skader på skinnenettet, og DSB vurderede, at togulykken var en af de til dato mest omfattende. Da man ved dagslys dagen derpå kunne få et overblik over de massive materielle skader, kunne ingen forstå, at ikke et eneste menneske var blevet dræbt eller lemlæstet. Kun togføreren i det nordgående tog havde fået et par overfladiske skrammer, som end ikke krævede lægehjælp.