Forskel mellem versioner af "Langelinie"
Poupo (diskussion | bidrag) |
Poupo (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Langelinie1.jpg|300px|thumb|right|Fra krydset ved Strandgade et kig ned ad Langelinie, daværende Kirkegaardsvej, mod Havnegade. Til højre skolen. Begyndelsen af 20. årh.]] | [[Billede:Langelinie1.jpg|300px|thumb|right|Fra krydset ved Strandgade et kig ned ad Langelinie, daværende Kirkegaardsvej, mod Havnegade. Til højre skolen. Begyndelsen af 20. årh.]] | ||
| − | Tidligere hed vejen | + | Tidligere hed vejen [[Kirkegårdsvej]], idet den gik langs den nye kirkegård, der blev anlagt omkring 1825. I begyndelsen gik vejen blot hen til den vej, som kom til at hedde [[Strandgade]]. Kirkegaardsvejen blev forlænget, da en ny kirkegård, [[Østre Kirkegård]], blev anlagt i 1871. På kort fra 1870 ses også, at vejen nu hed Østre Kirkegaardsvej. I Vejviseren 1901 ses, at Kirkegaardsvejen gik helt til Skyttehusgade – og 1919 er navnet Langelinie blevet det officielle. Ved udvidelse af sporarealet i 1922-23, blev jernbaneovergangen i Langelinies nordlige ende nedlagt. I stedet blev etableret en gangtunnel under banen. Langelinie løber nu ud i [[Rødkildevej]]. |
På Langelinie blev [[Missionshuset ”Mamrelund”]] bygget 1885, [[Langelinies Skole]] 1902. Lidt industri har der også været: De forenede Bagermestres Rugbrødsfabrik A/S 1899, Langelinie 25, N.J. Nielsens Stole- og Møbelfabrik 1884, Langelinie18 og 26. | På Langelinie blev [[Missionshuset ”Mamrelund”]] bygget 1885, [[Langelinies Skole]] 1902. Lidt industri har der også været: De forenede Bagermestres Rugbrødsfabrik A/S 1899, Langelinie 25, N.J. Nielsens Stole- og Møbelfabrik 1884, Langelinie18 og 26. | ||
Versionen fra 10. aug 2011, 07:31
Tidligere hed vejen Kirkegårdsvej, idet den gik langs den nye kirkegård, der blev anlagt omkring 1825. I begyndelsen gik vejen blot hen til den vej, som kom til at hedde Strandgade. Kirkegaardsvejen blev forlænget, da en ny kirkegård, Østre Kirkegård, blev anlagt i 1871. På kort fra 1870 ses også, at vejen nu hed Østre Kirkegaardsvej. I Vejviseren 1901 ses, at Kirkegaardsvejen gik helt til Skyttehusgade – og 1919 er navnet Langelinie blevet det officielle. Ved udvidelse af sporarealet i 1922-23, blev jernbaneovergangen i Langelinies nordlige ende nedlagt. I stedet blev etableret en gangtunnel under banen. Langelinie løber nu ud i Rødkildevej.
På Langelinie blev Missionshuset ”Mamrelund” bygget 1885, Langelinies Skole 1902. Lidt industri har der også været: De forenede Bagermestres Rugbrødsfabrik A/S 1899, Langelinie 25, N.J. Nielsens Stole- og Møbelfabrik 1884, Langelinie18 og 26.
Litteratur
Erik With-Pedersen: Optegnelser om "Holmen" og "Hesterhaven" - nogle bidrag til Vejle Østbys historie. Vejle 1992.
Billeder
Langelinie efterår 1980
Tyske soldater på Langelinie efter kapitulationen, maj 1945
