Forskel mellem versioner af "Lerbæk Mølle"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Lerbæk Mølle, 2001 Vandmølle beliggende i Hover Sogn ved Grejs Å. Der har været mølle på stedet fra det 16. år…') |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 16. aug 2011, 13:11
Vandmølle beliggende i Hover Sogn ved Grejs Å.
Der har været mølle på stedet fra det 16. århundrede. De tidligere møller var vandmøller med underfaldshjul og var såkaldte grutmøller, der malede byg til grut, som kunne bruges som grisefoder. Møllen hørte dengang under Lerbæk Gods, men blev selvejende i 1820-30
Den nuværende møllebygning blev opført i 1909, som en yderst moderne valsemølle med turbine. Bygningen blev opført i 4 etager, også kaldet lofter. Samt kælder, hvor dynamoen var placeret; denne leverede strøm både til møllen, de nærmeste huse og Lerbæk Gods. Med den nye store valsemølle kunne der males hvedemel, rugmel og byggryn. Møllen blev i 1949 overtaget af Bagermesterenes Rugbrødsfabrik som drev møllen frem til 1956, hvor mølledriften blev indstillet.
Møllebygningen var blevet fredet i 1929, og det var nu et spørgsmål om hvad bygningerne skulle bruges til. Ejendomshandler Ejner M. Henriksen købte møllen på tvangsauktion i 1976. Han havde planer om at omdanne stedet til et feriecenter, men måtte dog opgive sine planer. Den senere ejer erhvervsmanden Frants Bror Moldrup, havde lignende planer, men hans planer blev midlertidigt ødelagt, da møllen brændte i 1996, han lod dog hurtigt møllen genopføre.
Se på Historisk Atlas
Lerbæk Mølle på Historisk Atlas