Forskel mellem versioner af "Engelsholm Papirmølle"

Versionen fra 29. sep 2011, 11:06

Gerhard de Lichtenberg søgte i 1732, ganske kort tid efter han havde overtaget Engelsholm Slot, om kongeligt privilegium til at oprette en papirmølle hørende under Engelsholm. Reelt var privilegiuet til indsamling af klude i hele Jylland og Fyn, i 1700-årene var al papirproduktion baseret på klude af hør, uld og bomuld; man havde endnu ikke teknikken til at fremstille papir af træ. de Lichtenberg lod papirmøllen opføre i Randbøldal, hvor møllen kunne anvende vandkraften fra Vejle Å. Faktisk havde de Lichtenberg opført møllen inden han havde det kongelige privilegium i hus.

Produktionen startede i 1733. Papirfremstilling krævede en papirmester, der kunne håndværket, men ingen omkring Engelsholm besad dette, derfor hentede de Lichtenberg en hollandsk papirmager til sin nye papirmølle.

Møllen bestod af både en stampemølle og en såkaldt hollænder, der findelte kludene; dertil kom store formkar til papirarkene og presser, og ikke mindst de store tørrelofter, hvor de færdige papirark blev hængt til tørre.

Møllen forblev i familien de Lichtenbergs eje til 1784. Frem til 1799 var Engelsholm Papirmølle den eneste i Jylland.

I 1839 opførte den daværende ejer, fabrikkens hovedbygning, under tiden kaldet "Det Hvide Palæ", på den lille bakke overfor fabrikken. Denne bygningen står stadig.

Produktionen af papir fortsatte frem til 1846, hvor en brand satte en stopper for den.

Vejle Amts Avis skrev i den forbindelse:

”Vejle den 23de marts. I aftes klokken 8 afbrændte den 21 mil herfra beliggende papirmølle ved Engelsholm. Den driftige ejer hr. Walther led herved betydelige tab, da intet kunne redde af den på de højere lofter værende betydelige beholdning af nylig forarbejdede papirer og af kludeforrådet. Ved ildens udbrud, der i et øjeblik omspændte hele bygningen, kom der folk nok til brandstedet, men ingen sprøjter, der kunde have formindsket skaden.”

Fabriksbygnignerne blev efter branden genopbygget og omdannet til Randbøldal Klædefabrik. De sidste rester af møllen danner nu rammen om Randbøldal-Museet.

Litteratur

• Annette Hoff: ”Gehrdt de Lichtenberg”
• N.M. Shaiffel-Nielsen: ”Randbøl – Glimt af et hedesogns historie”