Forskel mellem versioner af "Rosenvold"
MVeh123 (diskussion | bidrag) |
MVeh123 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Rosenvold Slot er en herregård, der ligger på nordsiden af Vejle Fjord ved indsejlingen. Godset ligger 4 km sydøst for Stouby i Stouby Sogn, Bjerre Herred i det nuværende Hedensted Kommune. | + | Rosenvold Slot er en herregård, der ligger på nordsiden af Vejle Fjord ved indsejlingen. Godset ligger 4 km sydøst for [[Stouby]] i Stouby Sogn, Bjerre Herred i det nuværende Hedensted Kommune. |
| − | I middelalderen lå der en borg, Stagsevold, på stedet. Denne borg blev nedrevet i slutningen af 1300-tallet ligesom de fleste andre danske middelalderborge som følge af Margrete 1.s forordning fra 1396, der forbød opførelse af private borganlæg. Der blev bygget en herregård tæt ved, men da Holger Rosenkrantz til Boller købte godset med borgruinen i 1556, var denne dog ødelagt. Ca. 1560-70 oprettede Holger Rosenkrantz Rosenvold som hovedgård. Rosen - var taget fra den første del af slægtsnavnet ''Rosen''krantz. Det blev imidletid hans enke, Fru Karen Gyldenstjerne, der opførte det nuværende Rosenvold Slot i 1585. En indskrift på stedet uddyber om bevæggrundene hertil: | + | I middelalderen lå der en borg, Stagsevold, på stedet. Denne borg blev nedrevet i slutningen af 1300-tallet ligesom de fleste andre danske middelalderborge som følge af Margrete 1.s forordning fra 1396, der forbød opførelse af private borganlæg. Der blev bygget en herregård tæt ved, men da [[Holger Rosenkrantz]] til Boller købte godset med borgruinen i 1556, var denne dog ødelagt. Ca. 1560-70 oprettede Holger Rosenkrantz Rosenvold som hovedgård. Rosen - var taget fra den første del af slægtsnavnet ''Rosen''krantz. Det blev imidletid hans enke, Fru [[Karen Gyldenstjerne]], der opførte det nuværende Rosenvold Slot i 1585. En indskrift på stedet uddyber om bevæggrundene hertil: |
''Anno 1585 lod ieg Karen Gyldenstiern sallig Hollger Rosenkrantzes thil Boller dete Hvss opbygge i mit Encke Seede thil mine tho Sønner Otte Christoffer Rosenkrans och Frederich Rossenkrantzis Beste''. | ''Anno 1585 lod ieg Karen Gyldenstiern sallig Hollger Rosenkrantzes thil Boller dete Hvss opbygge i mit Encke Seede thil mine tho Sønner Otte Christoffer Rosenkrans och Frederich Rossenkrantzis Beste''. | ||
| − | Rosenvold blev opført som et tidligt renæssanceanlæg, meget lig østfløjen på Rosenholm Slot ved Hornslet. Hovedbygningen bestod af en enkelt fløj i 2 stokværk opført på en borgbanke omgivet af en voldgrav. To runde hjørnetårne var med til at markere forskellen mellem adels- og bondestanden overfor det omgivende samfund. Et forhold, der havde en | + | Rosenvold blev opført som et tidligt renæssanceanlæg, meget lig østfløjen på Rosenholm Slot ved Hornslet. Hovedbygningen bestod af en enkelt fløj i 2 stokværk opført på en borgbanke omgivet af en voldgrav. To runde hjørnetårne var med til at markere forskellen mellem adels- og bondestanden overfor det omgivende samfund. Et forhold, der havde en stor relevans så relativ kort tid efter det sidste bondeoprør i Grevens Fejde 1534-36. |
| − | Rosenvold Slot blev administreret sammen med Boller Slot. Disse blev i 1621 solgt til Christian 4.s svigermor, Ellen Marsvin. I 1629 overtog hendes datter Kirsten Munk de to godser. Historisk set er det på baggrund af denne kongelige forbindelse, at benævnelsen "Slot" er berettiget, skønt Rosenvold i virkeligheden er en herregård. Efter Kirsten Munks død solgtes stedet særskilt i 1660 til stiftamtmand i Aarhus, gehejmeråd Henrik Rantzau. Siden da har den gamle og stolte adelsslægt Rantzau siddet på Rosenvold Slot i mere end 10 generationer. Fra 1765-1921 fungerede Rosenvold Slot tillige som ''Det Grevelige Rantzauske Forlods''' hovedsæde. Den nuværende ejer har siden 2009 været Carl Johan Ulrik greve Rantzau. Han er nummer 17 i rækken af Rantzauer og søn af kammerherre, grev Carl Iver Rantzau. | + | Rosenvold Slot blev administreret sammen med Boller Slot. Disse blev i 1621 solgt til Christian 4.s svigermor, [[Ellen Marsvin]]. I 1629 overtog hendes datter [[Kirsten Munk]] de to godser. Historisk set er det på baggrund af denne kongelige forbindelse, at benævnelsen "Slot" er berettiget, skønt Rosenvold i virkeligheden er en herregård. Efter Kirsten Munks død solgtes stedet særskilt i 1660 til stiftamtmand i Aarhus, gehejmeråd [[Henrik Rantzau]]. Siden da har den gamle og stolte adelsslægt Rantzau siddet på Rosenvold Slot i mere end 10 generationer. Fra 1765-1921 fungerede Rosenvold Slot tillige som ''Det Grevelige Rantzauske Forlods''' hovedsæde. Den nuværende ejer har siden 2009 været Carl Johan Ulrik greve Rantzau. Han er nummer 17 i rækken af Rantzauer og søn af kammerherre, grev Carl Iver Rantzau. |
| − | I 1865 blev Rosenvold Slot restaureret ved arkitekt J. H. Nebelong. De to hjørnetårne blev forhøjet med en etage, vinduerne blev gjort større, gavlene forandredes og træbroen over voldgraven erstattet med en muret bro. Resultatet var ikke videre vellykket, og Nebelong er da også med rette stærkt berygtet for sin "restaurering" af Viborg Domkirke. Ved den næste restaurering 1928-30 ved Jens | + | I 1865 blev Rosenvold Slot restaureret ved arkitekt J. H. Nebelong. De to hjørnetårne blev forhøjet med en etage, vinduerne blev gjort større, gavlene forandredes og træbroen over voldgraven erstattet med en muret bro. Resultatet var ikke videre vellykket, og Nebelongs bror, N. S. Nebelong, er da også med rette stærkt berygtet for sin "restaurering" af Viborg Domkirke i slutningen af 1800-tallet. Ved den næste restaurering 1928-30 ved Jens Ingwersen blev en delvis tilbageføring til det oprindelige udseende som renæssanceherregård forsøgt. |
| − | Rosenvold Slot drives i dag som et gods med både landbrug og skovbrug. | + | Rosenvold Slot drives i dag som et gods med både landbrug og skovbrug. Godset omfatter i dag 795 hektar, hvoraf det meste er skov. Herregården har en række huse til udlejning. Rosenvold har desuden sin egen campingplads samt lystbådehavn. |
== Slægten Rantzau på Rosenvold Slot == | == Slægten Rantzau på Rosenvold Slot == | ||
Versionen fra 19. okt 2011, 11:23
Rosenvold Slot er en herregård, der ligger på nordsiden af Vejle Fjord ved indsejlingen. Godset ligger 4 km sydøst for Stouby i Stouby Sogn, Bjerre Herred i det nuværende Hedensted Kommune.
I middelalderen lå der en borg, Stagsevold, på stedet. Denne borg blev nedrevet i slutningen af 1300-tallet ligesom de fleste andre danske middelalderborge som følge af Margrete 1.s forordning fra 1396, der forbød opførelse af private borganlæg. Der blev bygget en herregård tæt ved, men da Holger Rosenkrantz til Boller købte godset med borgruinen i 1556, var denne dog ødelagt. Ca. 1560-70 oprettede Holger Rosenkrantz Rosenvold som hovedgård. Rosen - var taget fra den første del af slægtsnavnet Rosenkrantz. Det blev imidletid hans enke, Fru Karen Gyldenstjerne, der opførte det nuværende Rosenvold Slot i 1585. En indskrift på stedet uddyber om bevæggrundene hertil:
Anno 1585 lod ieg Karen Gyldenstiern sallig Hollger Rosenkrantzes thil Boller dete Hvss opbygge i mit Encke Seede thil mine tho Sønner Otte Christoffer Rosenkrans och Frederich Rossenkrantzis Beste.
Rosenvold blev opført som et tidligt renæssanceanlæg, meget lig østfløjen på Rosenholm Slot ved Hornslet. Hovedbygningen bestod af en enkelt fløj i 2 stokværk opført på en borgbanke omgivet af en voldgrav. To runde hjørnetårne var med til at markere forskellen mellem adels- og bondestanden overfor det omgivende samfund. Et forhold, der havde en stor relevans så relativ kort tid efter det sidste bondeoprør i Grevens Fejde 1534-36. Rosenvold Slot blev administreret sammen med Boller Slot. Disse blev i 1621 solgt til Christian 4.s svigermor, Ellen Marsvin. I 1629 overtog hendes datter Kirsten Munk de to godser. Historisk set er det på baggrund af denne kongelige forbindelse, at benævnelsen "Slot" er berettiget, skønt Rosenvold i virkeligheden er en herregård. Efter Kirsten Munks død solgtes stedet særskilt i 1660 til stiftamtmand i Aarhus, gehejmeråd Henrik Rantzau. Siden da har den gamle og stolte adelsslægt Rantzau siddet på Rosenvold Slot i mere end 10 generationer. Fra 1765-1921 fungerede Rosenvold Slot tillige som Det Grevelige Rantzauske Forlods' hovedsæde. Den nuværende ejer har siden 2009 været Carl Johan Ulrik greve Rantzau. Han er nummer 17 i rækken af Rantzauer og søn af kammerherre, grev Carl Iver Rantzau.
I 1865 blev Rosenvold Slot restaureret ved arkitekt J. H. Nebelong. De to hjørnetårne blev forhøjet med en etage, vinduerne blev gjort større, gavlene forandredes og træbroen over voldgraven erstattet med en muret bro. Resultatet var ikke videre vellykket, og Nebelongs bror, N. S. Nebelong, er da også med rette stærkt berygtet for sin "restaurering" af Viborg Domkirke i slutningen af 1800-tallet. Ved den næste restaurering 1928-30 ved Jens Ingwersen blev en delvis tilbageføring til det oprindelige udseende som renæssanceherregård forsøgt.
Rosenvold Slot drives i dag som et gods med både landbrug og skovbrug. Godset omfatter i dag 795 hektar, hvoraf det meste er skov. Herregården har en række huse til udlejning. Rosenvold har desuden sin egen campingplads samt lystbådehavn.
Slægten Rantzau på Rosenvold Slot
(1660-1674) Henrik von Rantzau (1599-1674)
(1674-1687) Henrik von Rantzau (brorsøn) (1630-1687)
(1687-1719) Otto greve Rantzau (halvbror) (1632-1719)
(1719-1726) Frederik greve Rantzau (søn) (1677-1726)
(1726-1771) Christian lensgreve Rantzau (bror) (1684-1771)
(1771-1782) Christian Frederik lensgreve Rantzau (sønnesøn) (1763-1782)
(1782-1814) Carl Adolph lensgreve Rantzau (farbror) (1742-1814)
(1814-1822) Frederik Siegfred lensgreve Rantzau (bror) (1744-1822)
(1822-1828) Christian Jens lensgreve Rantzau (søn) (1777-1828)
(1828-1846) Frederik Siegfred lensgreve Rantzau (søn) (1809-1846)
(1846-1904) August Frederik lensgreve Rantzau (søn) (1840-1904)
(1904-1906) Kai lensgreve Rantzau (søn) (1870-1906)
(1906-1925) Carl Frederik lensgreve Rantzau (farfars brorsøn) (1846-1925)
(1925-1943) Jens Christian lensgreve Rantzau (søn) (1873-1946)
(1943-1967) Daniel lensgreve Rantzau (søn) (1903-1982)
(1967-2009) Carl Iver greve Rantzau (søn) (1940-)
(2009-) Carl Johan Ulrik greve Rantzau (søn) (1986-)
Litteratur
- Jul i Vejle 1944, s. 8-9
