Forskel mellem versioner af "Holger Windfeld-Hansen"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Holger Jacob Windfeld-Hansen født 31/03 1888 i Vejle, død 07/12 1967 i Vejle. Søn af Marius Windfeld-Hansen, bror til Knud Windfeld-Hansen, far til [[Ib Windfeld-…') |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 8. dec 2011, 15:31
Holger Jacob Windfeld-Hansen født 31/03 1888 i Vejle, død 07/12 1967 i Vejle.
Søn af Marius Windfeld-Hansen, bror til Knud Windfeld-Hansen, far til Ib Windfeld-Hansen.
Windfeld-Hansen blev uddannet i England ved Manchester University og ved Manchester College of Technology og var herefter bosat i Nordamerika i tidrummet 1909-14.
Da han vendte hjem til Danmark igen blev han direktør for A/S Mogensen & Dessaus Væverier i Odense 1915-29. Herefter vendte han hjem til Vejle og familiespinderiet Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi, hvor han blev både formand for bestyrelsen for og adm. direktør fra 1929 til 1963.
Windfeld-Hansen havde en række tillidsposter indenfor tekstilbranchen, både i Danmark og i udlandet. Han var norsk vicekonsul for Odense Amt indtil 1929 og nederlandsk vicekonsul i Vejle 1938. Han var medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og sad i bestyrelsen og repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank. Han var ligeledes Ridder af Dannebrog.
Sammen med sønnen Ib Windfeld-Hansen var han aktiv i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig.