Forskel mellem versioner af "Kolonihavesagen 1904"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med '''"Atter et nyt Led - om end kun et lille - de Bestræbelser, der næsten daglig gøres for at raade Bod paa vort Samfunds Skælnen mellem Høj og Lav, er disse Kolonihaver, so…')
(Ingen forskel)

Versionen fra 20. dec 2011, 09:31

"Atter et nyt Led - om end kun et lille - de Bestræbelser, der næsten daglig gøres for at raade Bod paa vort Samfunds Skælnen mellem Høj og Lav, er disse Kolonihaver, som vi altsaa, hvad det fremgaar af Budgetbehandlingen i vort Byraad, i en antagelig ikke altfor uoverskuelig Fremtid, vil faa her i Byen."

Således skrev Vejle Social-Demokrat 9. februar 1904. I bestræbelserne på at forbedre arbejdernes vilkår fandt man, at kolonihaverne var en god mulighed. Her var både mulighed for frisk luft og samtidig kunne man dyrke grøntsager som et godt og sundt tilskud til familiens ernæring. Skribenten fortsætter:

"Herregud! da vi jo endnu engang ikke alle er fødte under Soltegn, der hjemler os Ret til større Jordarealer, saa maa vi jo se at hjælpe os paa en anden Maade. Denne Tanke, hvortil Initiativet for Danmarks Vedkommende er taget af Aarhus, er jo i for sig saare fornuftig; kan man tænke sig noget bedre i Stedet for den forholdsvis værdiløse Jordemoderlod end Oprettelsen af saadanne smaa Jordstykker, hvor Byens mindre bemidlede for en forholdsvis billig Penge kan faa Lejlighed til at dyrke de Kartofler og Køkkenurter, en mindre Husholdning behøver. Absolut nej! Og naar hertil kommer Forventningen om den Glæde, man skaber ved det Friluftsarbejde, der er forbundet med Pasningen af saadan en Jordlod, saa kan man kun have Sympati med Sagen.