Forskel mellem versioner af "Vejle Arbejder Boldklub"
Poupo (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Fodboldklubben, også kaldet Vardevejs Arbejderboldklub, der hørte til i Vestbyen, blev oprettet 15. juni 1932. Klubbens første formand var tømrer Ove Hansen. Byrådet…') |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 21. dec 2011, 12:14
Fodboldklubben, også kaldet Vardevejs Arbejderboldklub, der hørte til i Vestbyen, blev oprettet 15. juni 1932.
Klubbens første formand var tømrer Ove Hansen.
Byrådet gav lov til, at Vejle Arbejder Boldklub benyttede en plads til fodboldbane, der havde et fald på 1½ meter, så medlemmerne måtte igang med at udbedre forholdene. Så gik det også godt. I 1933 blev der anmeldt to hold til JBU, og førsteholdet vandt kredsen med maksimumpoint. Derefter blev kredskampene vundet, men finalen blev tabt til Randers.
VAB kom i A-rækken, vandt igen kredsen, og også dette år nåede holdet frem til finalen - og også her blev det til nederlag til Randers. Holdet rykkede nu op i en mellemrækkekreds, hvor modstanderne var frygtede hold som AGF, Horsens, Silkeborg og Vejle Boldklub. Alligevel klarede VAB at få en andenplads i mellemrækken.
I 1945 blev VAB sluttet sammen med fodboldklubben B21, men allerede året efter ophørte det samarbejde. I stedet blev Vejle FC (Vejle Fodbold Club) dannet 14. juni 1946. Vejle FC er typisk for efterkrigstiden, ligesom VAB var typisk for 1930'ernes arbejderidræt. Vejle FC er nemlig i høj grad en kvartersklub, et fænomen, der især blomstrede i 1940'erne og 1950'erne. De større arbejderkvarterer var skudt op, her Vestbyen, som et afgrænset territorium, inden for hvis grænse man kendte hinanden og følte et fællesskab. Dette fællesskab blev bl.a. oplevet på fodboldbanen, hvor en sejr over VB var noget af det bedste, der kunne ske.