Forskel mellem versioner af "Palsgård"

Versionen fra 29. jan 2012, 13:21

Palsgård Gods ligger i As Sogn og Bjerre Herred. Fra 1970-2007 i Juelsminde Kommune, fra 2007 i Hedensted Kommune.

Palsgård er en blanding af en herregård og en borg. Den nuværende hovedbygning fra begyndelsen af 1800-tallet er opført over murværk og kældre fra 1400-tallet. Middelalderborgen skulle angivelig være rejst i 1412 i henhold til en nu forsvunden tavle. Af denne er kun de hvælvede kældre og murværkets munkesten bevaret i den nuværende hovedfløj fra 1803. Det første navn, der er blevet sat i forbindelse med Palsgård, er ridderen Jep Kalv. Ifølge diverse af datidens diplomer skulle han have siddet i rigsrådet ca. år 1400. De to sidefløje blev opført 1804-05. Palsgårds trefløjede anlæg fremstår som en empirebygning. Manden bag Palsgårds nuværende udseende fra 1803-05 er den københavnske arkitekt Philip Lange. Hovedfløjen ligger på et højt voldsted med udtørrede grave. Bygherren var Niels Juel Reedtz. Det hvidkalkede anlæg under røde halvvalmede tegltage består af en hovedfløj i to etager med to lave sidefløje. Hovedfløjen markeres med en dobbeltløbstrappe og en portal. Sidefløjene har skrå enkeltløbstrapper og profilerede frontoner. Palsgård er efterfølgende blevet restaureret i 1893, 1920, 1953 og 1975.

I 1812 anlagde Niels Juel en krogård og færgegård ved kysten syd for Palsgård. Hans navn blev bevaret for eftertiden i den efter ham opkaldte havneby Juelsminde. Juel-slægten ejede Palsgård fra 1665 til 1877.

Fritz Wedel Jarlsberg

Fritz Wedel Jarlsberg, eller rettere Frederik Hartvig Herman, baron Wedel Jarlsberg (1855-1942), ejede Palsgård fra 1898-1908. Han var norsk jurist, diplomat og gesandt og huskes især for sin rolle i forbindelse med unionsopløsningen mellem Norge og Sverige i 1905. Han fungerede her som den midlertidige norske regerings repræsentant og siden minister i København. Han var den første, der af diplomatiske kanaler tog kontakt med den danske prins Carl og foreslog ham som ny konge i Norge efter, at Bernadotte-kongefamilien reelt var afsat i Norge. Men bl.a. politiske hensyn til Sverige bevirkede, at den danske regering og konge i første omgang henskød spørgsmålet. Udgangen på det spegede forløb blev dog, at prins Carl i november 1905 blev ny konge i Norge som kong Haakon 7. Umiddelbart kunne han også fremvise arvekrav på Norge, idet hans morfar var den tidligere svensk-norske konge, Carl 15. (konge 1859-72) og ægtefællens status som britisk kongedatter (prinsesse Maud) forbedrede også hans muligheder som kongsemne i Norge, der ønskede tætte kontakter til Storbritannien. Den 33-årige prins Carls farfar, Europas svigerfar kong Christian 9. på 87 oplevede derved en ny international legitimering af det glücksborgske kongehus. I 1863 iklædtes to kongetroner med Christian 9. og hans søn prins Vilhelms valg til græsk konge som Georg 1. Samme år ægtede datteren, prinsesse Alexandra, den britiske tronfølger, og i 1866 giftede prinsesse Dagmar sig med den russiske tronfølger. I 1905 blev Norges trone besat af en glücksborger, og i Danmark var arvefølgen sikret med kronprins Frederik (8.), prins Christian (10.), der var storebror til Norges kong Haakon 7., og prins Frederik (9.). Christian 9. døde den 29. januar 1906 (Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869).

Fritz Wedel Jarlsberg brugte selv konsekvent titlen baron, uagtet at norske adelstitler var afskaffede jævnfør Eidsvoll-forfatningen fra 1814. Han undskyldte sig med, at hans slægt havde rod i den dansk-norske embedsstand fra før 1814. Af hans egne erindringer, "Reisen gjennem Livet" fra 1932, kan man følge hans liv på Palsgård i de ti år. I slutningen af 1897 købte han ejendommen af den tyske prins Emil von Schönaich-Carolath (1852-1908), der havde ejet Palsgård siden 1877. I april 1898 overtog han stedet. Kort efter var han til audiens hos Christian 9., der først kunne genkende ham, da han præsenterede sig som Palsgårds nye ejer. "En skøn ejendom", replicerede majestæten. I hans tid som ejer anlagdes en stor park i 1898-1900 af den engelske havearkitekt Milner. Ifølge eget udsagn i erindringerne fra 1932 lykkedes det ham at fordoble indtægterne af land- og skovbruget på Palsgård. På Palsgård og den tilhørende gård Ringstholm havde han 400 kreaturer og 1.000 svin. Han foretog endvidere ændringer i hovedbygningen. Det var ikke mindst i kraft af sin stilling som jysk godsejer, at det lykkedes ham i 1905 at få kontakter i stand med den danske regering og udenrigsminister, lensgreve Frederik Raben-Levetzau (1850-1933). Wedel Jarlsberg havde regnet med posten som norsk udenrigsminister i 1905 som en påskønnelse af den indsats, han havde ydet. Men stillingen gik til en anden.

Om sin tid på Palsgård skriver Fritz Wedel Jarlsberg i sine erindringer (1932), at perioden havde været til stor nytte for ham. Intet gir en sindets likevegt saavel i glæde som i sorg som arbeidet i mark og skog. Jeg hadde faat et mere umiddelbart syn paa Livet. I 1908 solgte han Palsgård Gods, og i 1909 købte han lystejendommen Skaugum i Asker i Norge. I 1929 skænkede han ejendommen til den norske kronprins Olav (Haakon 7.s søn). Ringen var sluttet.

Palsgård i dag

Siden 1957 har Schou-fondet, A/S Schou-Palsgård, ejet Palsgård. Palsgård Gods er i dag på 1350 hektar med Lottrup og Hellebjerg Mølle. Palsgårds park, der blev anlagt på initiativ af Wedel Jarlsberg, er på 21 hektar. I den mægtige landskabshave findes en række eksotiske og sjældne træer og planter. Der er offentlig adgang til det indbydende parkanlæg, der hører til blandt landets smukkeste og største herregårdsparker. Parkens tempellignende lysthus, "observatoriet", er opført i 1853.

Palsgård Sommerspil er en amatørteaterforening fra 1972 med over 350 medlemmer. Foreningen er hjemmehørende på Palsgård Gods. Siden 1972 har der hvert år i august måned været afholdt sommerspil på friluftsscenen i Palsgårds park.

Litteratur

• Niels Peter Stilling: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, 1998
• Fritz Wedel Jarlsberg: Reisen gjennem Livet, Gyldendal norsk forlag, 1932