Forskel mellem versioner af "Vilhelm Hansen"

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Frederik Vilhelm Henrik Hansen var den første valgmenighedspræst i Balle, Bredsten Sogn. Vilhelm Hansen blev født den 25. maj 1853 i Odense som søn af købmand Car…')
 
 
Linje 15: Linje 15:
 
* Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998
 
* Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998
  
[[Kategori:Præster]]
+
[[Kategori:Præster|Hansen, Vilhelm]]

Nuværende version fra 7. mar 2012, 12:39

Frederik Vilhelm Henrik Hansen var den første valgmenighedspræst i Balle, Bredsten Sogn.

Vilhelm Hansen blev født den 25. maj 1853 i Odense som søn af købmand Carl Ferdinand Hansen og Laurine Magdalene Rønning. I 1877 blev han kandidat i teologi. Derefter virkede han som lærer ved Gedved Højskole og Friseminarium. Han blev personlig kapellan i 1879 og ordineret som præst samme år. Fra den 21. november 1882 til den 19. marts 1885 var han sognepræst ved Gødvad-Balle kirke ved Silkeborg.

I 1883 blev Balle Valgmenighed oprettet af egnens bønder som primært en protest mod den missionske præst i Bredsten. Valgmenigheden var som kirkelig forening inspireret af Grundtvigs tanker og ideer om frihed, medinddragelse og selvstyre i kirkelige anliggender. Allerede i 1883 havde Balle-bønderne kontakter til den grundtvigianske præst Vilhelm Hansen. Den 19. marts 1885 blev han antaget som valgmenighedens første præst. Menigheden blev først funktionsdygtig ved den nye kirkes indvielse den 26. april 1885.

I 1884 blev foreningen Vejle Højskolehjem stiftet. Den folkelige og kirkelige forening arrangerede foredrag og gudstjenester ved Vilhelm Hansen fra Balle Valgmenighed. De kirkelige møder blev efterhånden afløst af "Højskolehjemmets søndagsmøder", der blev ledet af Vilhelm Hansen. Han gjorde et så godt indtryk blandt vejlenserne, at Vejle Valgmenighed blev oprettet ved Sct. Nicolai Kirke i 1905. Derved ydede Vilhelm Hansen sit bidrag til højskolehjemmets formålsparagraf, der var en grundtvigsk åndelig forening af land og by. En præst fra landsognet Bredsten udøvede indflydelse på Vejle købstads religiøse liv. Den lille valgmenighed havde dog svært ved at klare sig efter Vilhelm Hansens død. Nedlæggelsen kom i 1933, da en grundtvigsk præst blev ansat ved kirken.

Den første tid som valgmenighedspræst bød på en stor sorg for Vilhelm Hansen. I 1886 døde hans hustru, Jutta Hansen, i barselsseng, da hun havde født parrets femte barn. Han døbte sit eget barn samtidig med, at Jutta Hansen blev gravlagt som den tredje på den nye Balle kirkegård. Den 11. november 1887 giftede han sig for anden gang i Ryslinge Valgmenighedskirke med Emilie Christine Poulsen, der var en søster til ungdomsvennen og præstekollegaen Alfred Poulsen. En overgang virkede den nye præstefrue som organist i kirken.

I kraft af sit mangeårige virke som valgmenighedspræst i Balle blev han en af de fremmeste eksponenter for den jysk grundtvigsk farvede kristendom. Han forblev i embedet til sin død den 18. november 1923. Få dage forinden havde han holdt sin sidste prædiken i Balle Valgmenighed.


Litteratur

  • Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998