Forskel mellem versioner af "Kongeligt guldbryllup i Vejle 1892"

Nuværende version fra 1. apr 2012, 10:51

Kong Christian 9. i 1870'erne

Kristi Himmelfartsdag torsdag den 26. maj 1892 fejrede Danmarks kongepar guldbryllup. Kong Christian 9. og dronning Louise blev gift den 26. maj 1842 i København. Bryllupsfesten blev holdt i det Brockdorffske Palæ på Amalienborg (det nuværende Frederik 8.s Palæ), og arrangøren og værten var prinsesse Louises morbror, Danmarks sidste enevoldskonge kong Christian 8.

Guldbrudeparret

Såvel den politiske, dynastiske som den nationale situation befandt sig milevidt fra guldbryllupsfestlighederne ved århundredets afslutning. Det unge par i 1842 var bestemt ikke udset til at være landets kommende kongepar. Skæbnen ville imidlertid, at prins Christian af Glücksborg ikke mindst i kraft af sit ægteskab med den dansk-tyske prinsesse Louise af Hessen-Kassel blev Danmarks første glücksborgske monark som kong Christian 9. i 1863. Både bruden og brudgommen var udgået af den dansk-tyske helstatskultur, idet prinsesse Louises far, landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel, var kommandant i København, og den faderløse prins Christian havde siden 1831 været opfostret i København hos sin moster og onkel, dronning Marie Sophie Frederikke og kong Frederik 6. I 1867 havde det nye kongepar kunnet holde deres sølvbryllup i et forpestet klima, præget af den frygtelige krig og nederlaget i 1864, der betød tabet af hertugdømmerne (Kongeligt sølvbryllup i Vejle 1867). Tilbage stod en højst ensartet nation, der i 1892 gjorde kongeparrets guldbryllup til 1800-tallets danske folkefest per excellence.

"Kun en høflig kvittering for modtagen indbydelse"

Onsdag den 25. maj 1892 refererede venstreavisen Vejle Amts Folkeblad til partiorganet for Venstre i Aarhus, Aarhus Amtstidende, der fremhævede kongens delagtiggørelse i forfatningskampen. En holdning, som folkebladet i Vejle også havde artikuleret i forbindelse med 25-års regeringsjubilæet i 1888 (Kongejubilæum i Vejle 1888). Ganske vist var kongen efter grundlovene af både 1849 og 1866 politisk uansvarlig for hvad regeringen foretager sig politisk. Men det konstitutionelle aspekt ved den moderne kongerolle havde ikke hindret, at begge politiske lejre i Venstre og Højre havde brugt kongen som et led i deres politiske duellering. Aarhus Amtstidende omtalte, at alle Folketingets medlemmer var indbudt til at deltage i kuren ved guldbrylluppet. Avisen mente at vide, at tingets formand og viceformænd ville efterkomme dette bud. Dagbladet i Aarhus fandt, at denne indbydelse var et udtryk for en udstrakt hånd fra Højre-regeringens side ud mod folkets repræsentation, og som sådan burde den ikke afvises. Men formændenes deltagelse skulle ikke tages til indtægt for det forhold, at de paa Venstres Vegne nedlægger en allerunderdanigst Hyldest for Tronens Fod. Det hed videre i referatet fra Aarhus Amtstidende, at Deres Nærværelse ved Hoffet paa Guldbryllupsdagen er kun en høflig Kvittering for modtagen Indbydelse – andet og mere ikke. Ved at bringe dette uddrag fra den lokale venstreopinion fra Aarhus bringer Vejle Amts Folkeblad således også indirekte sit standpunkt om guldbrylluppets perspektiver til torvs. Begivenheder i kongefamilien ses stadig som en naturlig forlængelse af den politiske udvikling. Partiet Venstre bør ikke gå et skridt længere end dette ja tak til guldbryllupsinvitationen. Det politiske liv stod stadig i dødvande. Folketingsparlamentarismen lå endnu forude i horisonten. Vi ser endnu med samme Øjne paa Provisoriets Regering, vi hader med de samme Følelser Befæstningsvæsenet og alt, hvad dertil hører. Og det kan ikke være andet, end at disse Følelser maa tages med i Betragtning ogsaa ved en Festlighed som den forestaaende. Dermed var tonen lagt an.

Dans og beværtning

Tirsdag den 24. maj var der i folkebladets averteringssektion en annonce med titlen "Paa Majestæternes Guldbryllupsdag". På selve dagen vil der paa den gamle Markedsplads (Sandbakken ved Nørreskoven) fra Kl. 6 Eftermiddag forefindes Danse- og Beværtningstelte samt Karussel. Annoncen var underskrevet Maria Berthelsen. Onsdag den 25. maj skrev folkebladet under rubrikken "Spredte Nyheder" om de særlige guldbryllups-tokroner, der blev præget i anledning af jubilæet. På forsiden kongen og dronningens brystbilleder, og på bagsiden en åben krans bestående af to myrtegrene, og inden i kransen indskriften 26. maj 1842-1892.

Guldbryllupsfesten i Vejle

Fredag den 27. maj kunne folkebladet gøre status over forløbet af festlighederne, hvis omfang øjensynlig har været omfattende eftersom dagbladet ikke udkom selve dagen den 26. Avisen mente, at guldbryllupsfesten gennemgående var forløbet glimrende bortset fra et skuffende fyrværkeri om aftenen. Fra den tidlige Morgenstund var Byen paa Benene; saa godt som over det hele vajede Flagene, og man kan dristig paastaa, at Vejle By aldrig før har baaret saa rigt et Flagsmykke. De offentlige bygninger som jernbanestationen og toldbygningen var nydelig pyntede. De private bygninger bar festgrønt til skue, og i talrige butiksvinduer var der foretaget smagfulde opstillinger. Skibene i havnen var pyntede, hvor særlig en norsk skonnertbrig med sine flag og bøgegrene udmærkede sig ifølge Vejle Amts Folkeblad. Adskillige fremmede aflagde i Gaar Byen et Besøg og slog derved to Fluer med et Smæk: de overvar Festen og foretog Udflugter i den skjønne Omegn. Dagens program involverede musik i gaderne. Musikken hørte man ikke meget til i Skyttehusgade måtte folkebladet dog med skam meddele. Ved middagstid blæstes koraler fra kirketårnet, og om aftenen var der festmåltid flere steder i byen. Om aftenen var der illumination af rådhuset og fyrværkeri, og last not least – Dans. Den angelsaksiske sprogindflydelse begyndte således at gøre sig gældende i Vejle som overalt i landet. Det engelske sprog fortrængte i vidt omfang det tyske sprogs hidtidige dominans særlig efter 1864, hvor det britiske imperium med tiden blev meget populært i brede borgerlige kredse i Danmark.

Klokken et var der samlet rundt regnet et par tusinde mennesker på Rådhustorvet. Kvart i fem om eftermiddagen tog processionen, der talte ca. 500 våbenbrødre, forsvarsbrødre og afholdsmænd, sin begyndelse. Ruten var følgende: Torvegade, Nørregade, Vestergade, Skovgade, Horsensvejen, Dæmningen, Jernbanegade og Havnegade. Ved amtmand Treschows monument ved havnen var der ti minutters hvil. Derefter gik turen ad Havnegade, Dæmningen, Vissingsgade, Grønnegade, Kirkestrædet, Søndergade til milepælen og tilbage til Rådhustorvet. Fra rådhustrappen holdt formanden for forsvarsbrødrene, sagfører Orth, talen for guldbrudeparret. Derefter afsendtes et lykønskningstelegram, og klokken seks opløstes processionen. Folkebladet gjorde særlig meget ud af vejret, der på guldbryllupsdagen artede sig fra sin bedste side. Og dog for Varmen virkede meget generende paa Festtoget ifølge den lokale avis. Termometeret viste ikke mindre end 23 graders varme i skyggen, en Varmegrad, der sjælden overtrumfes paa vore Breddegrader. Med andre ord fejredes guldbrylluppet på en strålende dansk forsommerdag i maj, hvor hylden blomstrer og bøgen er lysegrøn. Eventyrets fiktion skiftede for en stund plads med virkelighedens faktiske historier.

Klokken halv otte om aftenen var der festmåltid for ca. 150 forsvars- og våbenbrødre med damer i Håndværkerforeningen. Sagfører Orth holdt et varmt foredrag om majestæterne og Sønderjylland, hvorefter arrestforsvarer Kjersmejer tog ordet og talte for fædrelandet. Efter festmåltidet var der dans på programmet. Klokken otte var der samlet ca. 280 deltagere, herrer og damer, til et festmåltid i Skyttehuset. Kammerråd Rasmussen bød på byrådets vegne velkommen, og man sang derpå en sang. Pastor Melbye holdt festtalen for kongeparret. Han talte varmt for det høje Guldbrudepar og dvælede særlig ved Dagen for 50 Aar siden og ved den Omstændighed, at det danske Folk gjennem det danske Kongepars Børn staar saa nær i Forbindelse med flere europæiske Troner. Talen blev besvaret med et nifoldigt hurra og fanfare, 27 kanonskud og afsyngelse af nationalsangen. Positionen som Europas svigerforældre var velkendt i den danske offentlighed, i hovedstaden og i provinsen. I 1870'erne, 80'erne og frem til zar Alexander 3.s død i 1894 samledes den stadig større familie i form af børn, svigerbørn og børnebørn på Fredensborg Slot i Nordsjælland hver sommer. Efter pastor Melbye talte godsejer de Stensen Leth til Hvolgaard for det danske kongehus og om vort nære forhold til de europæiske stormagter grundet det danske monarkis internationale stilling. Kæmner Birch talte om vort skønne fædreland, der i forhold til mange andre er et lykkeligt land. Efter afsyngelse af "Der er et yndigt land" blev ordet givet frit.

Dekorerede i Vejle

Under reportagen fra guldbryllupsfesten bragtes en rubrik med overskriften "Hvem der dekoreredes i Vejle". Følgende udnævnelser havde fundet sted: Amtsvejinspektør Kidde blev ridder af Dannebrog, borgmester Anders Sandøe Ørsted blev Dannebrogsmand ligesom postkonduktør Thomsen og lærer Jensen ved almueskolen. Af rangtildelinger blev hospitalsforstander Boesen justitsråd, redaktør Hertz kancelliråd og byrådsmedlem Jacobsen kammerråd.

Københavns festligholdelse og gaverne

Fredag den 27. maj bragte Vejle Amts Folkeblad tillige en længere reportage af guldbryllupsfestlighederne i hovedstaden. Ved omtalen af de mange udenlandske fyrster, der havde indfundet sig i København, skrev folkebladet temmelig opgivende. Forresten er det ganske umuligt at hitte Rede i alle de Konger og Prinser, Hertuger og Fyrster, der har slaaet sig til Ro i Kjøbenhavn i denne Tid. Avisen nøjedes derfor med at opregne de vigtigste repræsentanter for de førende konge- og fyrstehuse i Europa, og skrev at det ville være tidsspilde at gøre sig bekendt med og give sig til at spekulere over de øvrige gæster.

Blandt de mange gaver til det aldrende og højt respekterede kongepar var sølvkandelabre og en overdådig bordopsats i drevet sølv fra landets største godsejere, komponeret over sagnet om kong Skjold. Guldservice udført hos Fabergé, to vinkølere fra børn, svigerbørn og børnebørn og en bådformet sovseskål prydet med en elefant i sølv og emalje på hanken, en tro kopi af elefantordenens insignier. Danmarks stiftshospitaler gav to forgyldte servietringe og fra landets skolebørn en forgyldt krans på rød velourpude. Mandag den 30. maj 1892 skrev Vejle Amts Folkeblad om de danske børns guldbryllupsgave, der som sagt bestod i en guldkrans. Der var ydet bidrag af ca. 80.000 skolebørn. Indsamlingen til kransen blev besørget af lærerne og har hovedsagelig fundet sted i skolerne. Derefter opstiller dagbladet de skoler i den lokale læsekreds, hvor der er indsamlet bidrag. Blandt skolerne var Vinding, Kidde, Jelling, Daugaard, Andkjær, Bredal, Jerlev, Egtved, Thyregod, Ødsted, Gauerslund, Bredballe, Knabberup, Uldum, Vonge, Vindelev, Tinnet, Trelde, Skovdallund, Givskud, Hover, Grejs, Jennum, Hedensted, St. Dalby, N. Vilstrup, Give, kommuneskolen i Vejle, Frk. Michelsens Privatskole og Jelling Privatskole.

Kejser Wilhelm 2. og Nordslesvig

Fredag den 27. maj skrev Vejle Amts Folkeblad et par linjer om den tyske kejser Wilhelm 2. i forbindelse med det kongelige guldbryllup i København. Der gik antageligvis et rygte blandt folk om, at kejseren havde taget Nordslesvig med til det danske folk i dagens anledning! Hvis han vel og mærke var inviteret. Kejseren forblev den glücksborgske kongeslægts onde ånd.

Ordensregnen

Folkebladet kaldte de mange ordensudnævnelser i anledning af guldbrylluppet for "Ordensregnen". Med slet skjult sarkasme gennemgår avisen den 27. maj de mange ordensdekorationer. Af redaktører er der to repræsentanter for provinspressen selvfølgelig Højrepressen bleven benaadede, og man siger, at de selv fik Valget mellem et Ridderkors og en Kancelliraadtitel; i saa Fald har Redaktør Welsch i Holstebro valgt Ridderen, medens Red. Hertz i Vejle foretrak Kancelliraaden. Og blandt politikerne dominerede også højremændene, ikke overraskende for folkebladet. Det er tydeligt, at Vejle Amts Folkeblad opfatter de mange ordenstildelinger som et sidste krampagtigt forsøg på fra højre-regeringernes side at fastholde en loyalitet i samfundets bærende lag. Forfatningskampen var stadig i 1892 en politisk realitet.

Guldbryllupsfesten i Give

Lørdag den 28. maj 1892 bragte folkebladet en lille notits om guldbryllupsfesten i Give. Man fejrede begivenheden ved fællesspisning på kroen. Der blev holdt taler for kongeparret, for kongebørnene, og der afsendtes et lykønskningstelegram til majestæterne. Efter spisning var der dans til ud på natten. Vejle Amts Folkeblad skrev, at Festen var vel særlig beregnet for Befolkningen i Give, men der var ogsaa Deltagere baade fra Tyregod og Ringgive Sogne.

Litteratur

• Vejle Amts Folkeblad 1892
• Steen Busck & Henning Poulsen (red.): Danmarks historie - i grundtræk, 2002
• Merete Wilkenschildt: Kongelige bryllupper i Danmark gennem 500 år, 2003
• Malin Lindgren: Europas svigerbørn, 1996