Forskel mellem versioner af "Jesper Maigaard"
Totte (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Journalisten og radioværten Jesper Maigaard (f. 1958) er vejlenser og oprindeligt uddannet som folkeskolelærer. Han læste til lærer på Jelling Seminarium med engelsk og...') |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 5. jun 2019, 18:19
Journalisten og radioværten Jesper Maigaard (f. 1958) er vejlenser og oprindeligt uddannet som folkeskolelærer. Han læste til lærer på Jelling Seminarium med engelsk og musik som hovedfag.
Jesper Maigaard har en fortid som turneringsdanser. Han dansede i over 30 år. Allerede fra drengeårene var han fascineret af at lave radio. Han sad med pladespilleren hjemme hos forældrene og legede, at han lavede radio. Da Danmarks Radios monopol blev brudt i 1980’erne, fik Jesper Maigaard mulighed for at lave radio. Først hos Vejle Lokal Radio, hvor han sluttede som programchef.
Siden 1994 har Jesper Maigaard været ansat på Danmarks Radio, hvor han i en halv snes år har været kendt som ”det venlige vækkeur”. Som vært på ”P5 Morgen” sørger han for at vække danskerne med stolle, rolig og blid morgenradio.
Jesper Maigaard har altid humoren med i værtsrollen. Han har sin mor i tankerne, når han sender, og laver radio, som han forestiller sig, at hun ville synes om det.
I årenes løb har Jesper Maigaard også været morgenvært og reporter på P4 Trekantens morgenflade. Han har stået for programmet ”Smutvejen”, været vært på ”P4 Aften” og stået for revy- og viseprogrammet ”Glimt i øret” på P5. Jesper Maigaard har også været vært på det legendariske juleprogram ”Knas & Quiz” og været vikar på ”Dansktoppen” samt reporter på ”Sport i 3’eren”.
Musikken har altid fyldt og betydet mest for Jesper Maigaard, der elsker musik ligesom han elsker sin fødeby, Vejle. Hans velmodulerede stemme kan høres på Vejle Stadion til VBs hjemmekampe, for han har i flere år haft tjansen som speaker her.
Vejle Kommune engagerer ham desuden hvert år som konferencier til den store sportsgalla i Vejle Musikteater.
Litteratur
Danmarks Radio, Vejle Amts Folkeblad.