Forskel mellem versioner af "Vandkunst på Kirketorvet"
Totte (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Arkitekten Martin Nyrop (1849-1921) tegnede og stod for opførelsen af Vejle Bank, hvor Sydbank nu har sit domicil i Vejle. Martin Nyrop fik derefter opgaven at tegn...') |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 20. jul 2019, 20:33
Arkitekten Martin Nyrop (1849-1921) tegnede og stod for opførelsen af Vejle Bank, hvor Sydbank nu har sit domicil i Vejle. Martin Nyrop fik derefter opgaven at tegne en brønd til placering midt på Kirketorvet. Nyrop gav stenhuggerarbejdet til sten- og billedhuggermester Billeschou.
På kummens kant er skabt en snoning, som var det et tov, og på brøndens side er indhugget: Anno Dom: 1915 rejste Vejle Bank denne brønd. Dav. Ps. 46. v. 1-3. Teksten i Davids salme lyder som følger: ”Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød.”
Vandkunstens øverste del er afsluttet af en knop, der ligner en kogle, samt en kumme til at rumme blomster. Brønden var en gave til Vejle by i 1913.
22. maj 1915 blev der åbnet for vandet, og siden har vandkunsten stået centralt på Kirketorvet.
Mens der endnu var parkering på torvet, og Vejle Amts Folkeblads bladhus havde adresse her, kunne avisens ansatte gennem mange år opleve, hvordan et italiensk ægtepar parkerede deres autocamper på Kirketorvet ved vandkunsten. I en tidlig morgenstund kunne man se det italienske ægtepar børste tænder i vandkunsten. I en årrække var der også tradition for, at Vejles nye studenter dansede omkring vandkunsten. Siden blev dansen flyttet til Rådhustorvet.
Litteratur
Mag. art., tidligere museumsleder Nina Damsgaard ”Skulpturer i Vejle”.