Forskel mellem versioner af "Film fra Vejle"

Nuværende version fra 6. nov 2019, 21:37

Landskabsmaler Jørgen Winthers film fra ”Byen og omegnen”. Premiere december 1898 Hotel Royal. Kilde: Fredericia Social-Demokrat (28.12.1898).

”Livet i Vejle” (optaget på markedsdagen 28. september af Kosmorama på Rådhustorvet. Filmen viste livet i Vejle på Markedspladsen, Torvene, Gaden, skolernes legepladser osv.). Premiere oktober 1907 i Kosmorama på Rådhustorvet. Kilde: VAF (28.09.1907, 11.10.1907)

Texas Tex. Optaget i Vejle 1907.

”Kong Frederik VIIs besøg i Vejle og revuen på Skovgårds marker”, dokumentar, 1911.

”Den glade Varietè”, underholdning, 1912.

”Børnehjælpsdagen i Vejle”, dokumentar, 1912.

Lehmann paa Juleindkøb i Vejle (gakket komedie med skuespiller Lehmann. Forinden var præcis samme film optaget i Slagelse). Premiere december 1912 i Biograf-Teatret (som også stod bag optagelsen i Vejle). Kilde: VAF (13.12.1912).

”Den glade Varieté”. Premiere 01.12.1912 i Koncertsalen Varieté. Optaget ”for nogen Tid siden her i Byen”. Flg. beskrivelse i VAF (02.12.1912): ”Begivenheden begynder med en Meddelelse fra Scenen om, at Hr. Holst er forsvunden. Derefter tager Filmen fat; man ser den savnede Skuespiller i færd med en meget intim Renselse i et Badekar paa Badeanstalten, og Billedet ruller videre med et vældigt Halløj ned over Torvet, gennem Torvegade og op foran Koncertsalen, hvor Hr. Mortensen [ejer af Koncertsalen Varieté] i tilsyneladende Spænding venter sin yndede Førstekraft. Den opsigtsvækkende Handling slutter med, at Hr. Holst i aandeløs Hast og Badekaabe kommer styrtende ind gennem Salen og op paa Scenen. Hele Optrinnet viser naturligvis, foruden Hovedpersonen, en Del kendte Vejlensere, og at Idéen er god, blev i Aftes slaaet fast af det stormende Bifald, der fulgte Fremvisningen, ligesom de øvrige Fornyelser i ”Den glade Varieté” - fire Viser og et fikst Damenumer - morede Publikum, der havde fyldt Koncertsalen til sidste Plads”.

”Den danske uge i Vejle”, dokumentar, 1913.

”Vejle Skyttekreds afmarch fra Vejle til de nye skydebaner ved Bybæk”, dokumentar, 1914.

”Soldater i by”, dokumentar, 1914.

”Premiereløjtnant Hoech flyver med Maagen fra Vejle til Tirsbæk”, dokumentar, 1914.

Film fra Skyttehuset. Biografejerforeningen for Provinsen holdt 14-15. juli 1914 generalforsamling i Vejle. Ved generalforsamlingen 14. juli i Skyttehuset optog en Ernemann en film, som blev afspillet næste dag i ”Hansen og Jensens smukke og stilfulde Biografteater” i Vejle. ”Filmen var brillant og modtoges med stærkt Bifald”. Kilde: Filmen. Medlemsblad for Foreningen af Biografteaterejere i København og Omegn 01.08.1914.

”Ungskuet i Vejle”, dokumentar, 1915.

”Reichardt flyvning i Vejle”, dokumentar, 1919.

”De sønderjyske krigsfangers ankomst til Vejle”, dokumentar, 1919.

”Fra kælkebakken ved Helligkilde”, dokumentar, 1920.

”Politihundeopvisning”, dokumentar, 1920.

”Rundskuedagens ringridning”, dokumentar, 1925.

”Et rundskuemareridt”, film, 1925.

”Vejles Mussolini” blev optaget til en filmkonkurrence, der var udskrevet i forbindelse med rundskuedagen i Vejle i 1925. Den blev derfor også kaldt ”Rundskuefilmen” eller ”Et Rundskuemareridt”. Endelig gik den også under den lange, lokkende titel: ”Et drømmespil med traadløs handling i 1. akt drømt af M.E.S. Petersen, Vejle. Ført i Bitter Virkelighed af filmens Stjerne på den vejlensiske Mælkevej”. I Vejle Amts Folkeblad hed det 14. september 1925, dagen før rundskuedagen: ”Og filmkonkurrencen vil nok heller ikke komme til at mangle interesse. Resultatet vil utvivlsomt blive imødeset med stor spænding”. På selve rundskuedagen 15. september 1925 skrev Vejle Amts Folkeblad: ”Rundskuedagen oprandt i det dejligste vejr – sol og klar himmel. Et stort orkester gik gennem byen, der var smykket med flag. Klokken 10 åbnedes adgangen til de talrige virksomheder, der havde sagt til at medvirke”. Blandt disse firmaer var bl.a. Hess og Worning & Peteren. 16. september skrev Vejle Amts Folkeblad: ”Kirketorvet var som en myretue, da ringriderne samledes”. Det var første gang, der var ringridning som en del af Rundskuedagen i Vejle, og det var Axel Hviid, Haastrup, der vandt. Han tog syv ringe. ”Vejles Mussolini” blev optaget under den velbesøgte rundskuedag. Der blev filmet på Kirketorvet, Rådhustorvet og i Vejle Enge, og mange almindelige vejlensere medvirkede som statister. Bag kameraet stod den erfarne vejlensiske instruktør og forretningsfører for Biograf-Teatret ”Vejlborg”, Georg Griffenfeldt Jacobsen (f. 1870 i København). Hans CV talte allerede flere dokumentariske kortfilm fra større begivenheder i Vejle, Jelling, Fredericia og fra den fatale togulykke i juli 1913 i Bramming. Historien rummede både kærlighed og spænding. Filmen indledtes med at vise uro i byen og opløb i gaderne, mens biler kørte forbi. I engene herskede der derimod fred og idyl. Her sad filmens heltinde, Mary Vandberg, i grøftekanten med sin hemmelige forlovede, Søren Mops, og nød det gode sommervejr. Men ”den onde Fader og Tragedien nærmer sig, frem med lommetørklæderne”, som det hed i stumfilmen. Faderen, Jens Vandberg, jagede Mops på flugt, og efterlod Mary grædende tilbage. ”Folket kræver Frihed og Overdans”, meddeltes det på filmen, som panorerede hen over folkemængden i gaderne. Der var en årsag til, at der var uro. ”Byraadet kom, saa – og gik,” som det hed i filmen. Vejlenserne var så utilfredse med byrådet, at de måtte søge tilflugt på rådhuset. Da vejlensernes folkekære helt, Søren Mops, kom løbende skarpt forfulgt af Jens Vandberg, lod mængden forfølgeren arrestere og udrøbte Mops til leder. "Giftefoged Kaj og Forstander Svane paa Altanbedømmelse. Uenighed om Farverne, Enighed om Formerne", meddeltes det dernæst på stumfilmen. D’herrer synes nu mest at være optaget af at kigge på dameben og komme i kontakt med damerne. Dernæst en advarsel: "Dramaets Kulmination! Folk med svage Nerver opfordres til at vende sig om". En ung mand, der havde forvildet sig ind blandt kvinderne ved badeanstalten, blev prompte arresteret. "Paa Seligmanns Kanaler lader Mops tage fat - her han finder en kostelig Skat". Men i sin iver efter reformer skød Mops over målet. Han ville lægge 100 kroner skat på fodgængere, 300 kroner skat på pagehår, alle biografer skulle lukkes, indførsel af en ny altanbedømmelses-længde, krav om længere kjoler til kvinderne og den omtalte Seligmanns kanal skulle udgraves. Kanalen viste sig at rumme en skat. Tyrannen Mops afsættes nu, og han må løbe spidsrod med den stjålne skat gennem den ophidsede menneskeskare, indtil han nåede til en forbisusende bil, hvor han vovede et dødsspring, der bragte ham i sin elskede Marys åbne arme. Men Marys far, Jens Vandberg, var atter engang lige i hælene på ham og hævede truende sin stok for at slå ham ned. Faderens vrede forsvandt dog som dug for solen, da Mops rakte ham den kostelige skat, han havde fundet i kanalen, frem mod ham. Mops må så nøjes med den skat, han allivel allerhelst ville have: sin elskede Mary. "Naar Enden er god er alting godt... og Mops nu for Penge sin Pige har faa't". Mary og Mops kørte væk fra Rådhustorvet. 10 år efter havde parret fået ikke færre end 12 børn. "Og saa er den ikke længere", som det hed i filmens finale. Den 11 minutter og 46 sekunder lange film, blev vist i Biograf-Teatret Vejlborg fra kl. 2-6 og igen fra kl. 7½ – 10½. I maj 1969 skrev Vejle Amts Folkeblad under overskriften ”Stor interesse for gamle Vejle-film” om den nye pensionistkreds, som var etableret i den katolske menighed i Vejle. Pensionistkredsen havde holdt møde på Sct. Maria Hospital, hvor lærer og arkivar William Rosenkilde viste gamle Vejle-film. Under mødet spurgte Jens Sønderup, Vardevej 44, Vejle, om Rosenkilde kendte til en gammel Vejle-film med titlen ”Vejles Mussolini”, der var optaget og vist i 1925. Jens Sønderup havde en særlig grund til at spørge efter filmen, for det var nemlig ham, der i sin tid skrev drejebogen til filmen. Rosenkilde kunne fortælle, at han kendte filmen, som var blevet overdraget til Vejle Kommune, men at den ikke var i så god stand. Noget af filmen var midtvejs gået tabt.

”Vejles Mussolini” blev vist under Vejles kulturfestival, kaldet Kultursymfonien i 1992, hvor der netop var tilrettelagt en filmdag forbeholdt gamle Vejle-film. ”Vejles Mussolini” er i Vejle Stadsarkivs samling – som en del af Vejles fælles hukommelse. Litteratur: VAF 14.09.1925-26.09.1925, VAF 13.05.1969 side 10, VAF 22.05.1992 side 11 & Vejle Stadsarkiv - B 57047, B56984, B 57045, B56990, B56990, B56982, B56983, B56980, B56978, B56987, B57046, B56975, B56976, B56977, B56979, B56985, B56986, B56988, B 56989, B57043, B57044.

”Kong Christian aflægger fransk visit i Vejle”, dokumentar, 1925.

”Byraadet”, dokumentar, 1925.

”Rundskuedagen”, dokumentar, 1925.

”Børnehjælpsdagen”, dokumentar, 1925.

”Socialdemokratiets procession grundlovsdag”, dokumentar, 1926.

”Sportsdagen”, dokumentar, 1926.

”Fodboldkampen Glasgow University contra Vejle/Fredericia”, dokumentar, 1927.

”Festligheder ved Vejle bys 600 års byjubilæum”, dokumentar, 1927.

”Becker Christensens tømmerlager brænder”, dokumentar, 1927.

”Vejle Dampvæveris firmaudflugt fra Vejle Nordbanegård til Herning og Brande”, dokumentar, 1948.

”Børnehjælpsdag i Vejle”, dokumentar, 1954.

”Vejle-filmen”, dokumentar, 1955.

”Bjergbyen Vejle”, dokumentar, 1956.

”Den jydske perle”, Vejle og omegn, dokumentar, 1965.

”Hover-filmen”, dokumentar, 1965.

”Endelave, I, II og III”, dokumentar, uden årstal.

”Vejle Fjord og Vejle i sne”, dokumentar, uden årstal.

Jette Bangs ”Vejle-film”, dokumentar, uden årstal.

”Et besøg i den gamle industriby Vejle og den smukke omegn”, dokumentar, uden årstal.

”Vejle-Vandel-Grindsted-banen m.m.”, dokumentar, uden årstal.

”V-borgen”, dokumentar, uden årstal.

”Planering om området ved Vejle Dampvæveri med bulldozer”, dokumentar, uden årstal.

”Vejle Dampvæveri”, dokumentar, uden årstal.

”Almindelige mennesker”, dokumentar, uden årstal.

”Kaj Andersens privatfilm”, uden årstal.

”Vejle og omegn I og II”, dokumentar, uden årstal.

”Skoleidrætsstævne i Vejle”, dokumentar, 1970.

”Skoleinspektør, byrådsmedlem Metha Petersens bisættelse”, dokumentar, 1970.

”Petersmindehallens indvielse”, dokumentar, 1970.

”Første byrådsvalg i Storvejle”, dokumentar, 1970.

”Hyldest af Vejle Boldklubs danske mestre”, dokumentar, 1971.

”Borgmester Willy Sørensens 25 års jubilæum”, dokumentar, 1971.

”Indvielse af Idrættens Hus”, dokumentar, 1972.

”VB atter danske mestre”, dokumentar, 1972.

”Indvielse af Vejle Golf Clubs baner”, dokumentar, 1972.

”Kongefamiliens besøg i Vejle”, dokumentar, 1974.

”Vejles 650 års byjubilæum”, dokumentar, Zepia Film, 1977.

”Det historiske optog”, dokumentar, 1977.

”Et demokrati kan ikke leve uden en stærk mand”, dokumentar om Vejles borgmester Willy Sørensen, 1978.

”Vejlefjordbroens tilblivelse”, 1980.

”Og gjorde danerne kristne”, dokumentar, Zepia Film, 1983.

”Mord i Paradis”, spillefilm efter forlæg af Dan Turell, 1988. Filmatiseringen af Dan Turélls første roman ”Mord i Mørket” havde Danmarkspremiere i Lido i Vejle 19. september 1986. Manuskriptet var skrevet af det legendariske makkerpar Erik Balling og Henning Bahs, der også udtænkte og stod bag løjerne i alle Olsen Bandens film. Filmatiseringen forholdt sig frit til bogen og tilførte historien visse elementer af folkekomedie. Sune Lund Sørensen var instruktør, og i hovedrollen som den navnløse journalist valgte han sangeren Michael Falch, der dengang var et stort ungdomsidol og kendt som forsanger i gruppen Malurt. Michael Falch havde netop det lidt rå og fanden-i-voldske udseende, der passede godt til rollen som den desillusionerede, navnløse journalist. 21-årige Line Knutzon debuterede i rollen som Hanne, der var kæreste med den myrdede værtshusholder Ole Kok, spillet af Tommy Kenter. Hendes karakter var kommet til hovedstaden med fire-toget fra Vejle. Knutzon fik ligesom Michael Falch pæne anmeldelser. Biografdirektør Daugaard Nielsen i Lido kunne i Vejle Amts Folkeblad konstatere, at ”Mord i Mørket” var en af de danske film, der kunne få det ellers så mageligt anlagte TV-kiggende folkefærd op af sofaerne for at gå i biografen. VAFs anmelder var i hvert fald godt fornøjet med filmen og kaldte ”Mord i Mørket” for en ”Vellykket action-film”. Michael Falch blev på forhånd interviewet om sin rolle og udtalte, at han syntes, at ”Mord i Mørket” som den første danske film helt kunne matche amerikanske film hvad angår tempo, slagsmålsscener og drama. Han fortalte også, hvordan han havde måttet lære forskellige stunts for at falde rigtigt i de mest dramatiske situationer, hvortil han fik hjælp af stuntbrødrene Lasse og Martin Spang Olsen. Ligesom litteraturanmelderne på parnasset ikke ligefrem havde vist begejstring for Dan Turélls roman ”Mord i Mørket”, viste filmeanmelderne på de førende dagblade heller ikke just begejstring for filmatiseringen. De var dog enige om, at Michael Falch var overbevisende – ja ligefrem et fund til rollen som den navnløse journalist, det bliver fyret fra sit job som stjernereporter på ”Middagsbladet” af den koleriske redaktør, spillet af Morten Grunwald. Og filmen gav ligesom Dan Turélls roman et godt stemningsbillede fra Vesterbro, hovedbanegården m.v. Men Michael Falch blev hyldet for rollen som den navnløse journalist, og året efter modtog han en Bodil-pris for bedste mandlige hovedrolle. Selv var Dan Turéll ikke synderligt tilfreds med filmatiseringen af sin roman. Ikke længe efter blev endnu en af forfatterens krimier, ”Mord i Rodby”, filmatiseret. En stor del af optagelserne blev skudt i Vejle – især i området ved Strøget og omkring havnen. Filmen fik navnet ”Mord i Paradis”. Filmen havde Danmarkspremiere i Lido i Vejle 14. oktober 1988. Den navnløse, desillusionerede journalist, spillet af Michael Falch, var atter i hovedrollen. Handlingen var som følger: Den navnløse journalist får to chok lige efter hinanden. Først myrdes hans gode ven, Kurt – og derefter bliver han af sin chefredaktør sendt til provinsen! Nærmere bestemt til Vejle, hvor en luder er blevet slået ihjel på bordellet, der hedder "Paradis". En tilsyneladende sindssyg knivstikker er blevet anholdt. Men der er noget muggent ved det hele.

Et billede af den anholdtes labre forsvarsadvokat, Gitte Bristol, spillet af Susanne Breuning, lokker journalisten af sted, og i Vejle hvirvles han ind i en række nervepirrende begivenheder, som bringer ham ind bag byens pæne facade. Det lokale politi synes at dække over noget, og den navnløse journalist kommer undervejs i sine undersøgelser på sporet af omfattende narkokriminalitet, som bringer ham i livsfare. ”Mord i Paradis” blev som sin forgænger omtalt som en film ”frit efter Dan Turéll”, men var ifølge anmelderne tættere på forlægget, end ”Mord i mørket”. Bogens ”Rodby” var i filmen et ret genkendeligt portræt af fjordbyen Vejle. Selvom ”Mord i mørket” havde været en en stor succes og blev set af 220.181 i landets biografer, undrede mange i filmbranchen sig over, at Det Danske Filminstituts konsulent, Peter Poulsen, gav syv millioner kroner til filmatiseringen af efterfølgeren. ”Mord i Paradis” blev knap så stor en succes. Den blev set af 126.394, og efter den var det slut med at filmatisere flere af Dan Turélls romaner. Michael Falch blev ligesom ved den første film nomineret til en Bodil for sin fremragende fortolkning af rollen som den navnløse journalist. Ved snigpremieren i Lido i Vejle 14. oktober havde Vejle Amts Folkeblads Læserservice inviteret 300 abonnenter, der her fik chancen for at se filmen for første gang sammen med Michael Falch og instruktør Sune Lund Sørensen. Journalist Astrid Westergaard var avisens udsendte medarbejder, og hun interviewede to af filmens lokale statister: Jørn Kristensen og Benny Nielsen. Jørn Kristensen havde i kraft af sin ansættelse hos Vejle Brandvæsen sørget for, at Strøget og Vejle Havn havde fået det præcise regnvåde look, som instruktøren ønskede til filmen. Begge steder havde i et døgn været udsat for brandvæsnets overrisling, og film-sekvensen med det våde look varede måske to til fire minutter. Benny Nielsen havde en egentlig statistrolle på et skib i havnen. Både Jørn Kristensen og Benny Nielsen udtalte sig positivt om filmen. Jørn Kristensen kaldte den ”en god spændingsfilm, som han ville give fem stjerner”. Benny Nielsen roste filmen for at være en action-film fuldt på højde med de amerikanske af slagsen. Instruktør Sune Lund Sørensen hørte kun positive kommentarer i biografen. Han udtalte, at han havde valgt Vejle som location for en del af filmen, fordi byens havn var særdeles fotogen. Men han pointerede overfor VAFs udsendte, at filmen IKKE handlede om Vejle. Han udtalte også, at han så småt havde tænkt på film nummer tre, som gerne skulle foregår under varme himmelstrøg. Han kunne forestille sig ”Mord på Malta”…. Men der kom aldrig nogen film nummer tre i Dan Turéll-serien. Journalist Betty Rasmussen anmeldte ”Mord i Paradis” i Vejle Amts Folkeblad, og hun indledte sin anmeldelse med at kritisere filmen for dens provinsielle begyndelse. Aldrig så snart var journalisten ankommet til Billund Lufthavn, før det første, man hørte – var en ko, der brølede. Hun kritiserede også Kirsten Lehfeldt i rollen som receptionisten på Scandic Hotel Australia, der talte drevent jysk – ikke vejlensisk. Betty Rasmussen skrev blandt andet: ” Så naive er vi altså ikke”! Bortset fra det roste hun Michael Falch og filmen som helhed for at være ”rigtig god underholdning”. Musikeren Lars H.U.G. fik også roser for sin rolle som saxofonist og narkoman. Litteratur: Vejle Amts Folkeblad, Det Danske Fliminstitut.

”Gælden”, spillefilmversion af kortfilmen ”Blodbrødre”, 2017. Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen, havde det store smil fremme, da spillefilmen ”Gælden” havde premiere i Lido i Vejle 28. september 2017. Borgmesteren udtrykte sin glæde således: ”Det er en speciel dag for os med Vejles første egne spillefilm nogensinde. I sig selv en stor bedrift for en mindre by. Og jeg er såvel Stefan Kjær Olsen som Mads Erichsen meget taknemlig for, at begge holder fast i deres rødder her fra egnen. Jeg håber, filmen kan være med til at sætte os på landkortet.” Bag filmen stod instruktør Stefan Kjær Olsen, der er født i Vejle. ”Gælden” var en spillefilmversion af instruktørens kortfilm ”Blodbrødre”, der vandt Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards i 2014, og filmen blev produceret af Claus Thomsen og Preben Steen Nielsen. I ”Gælden” følger vi to brødre fra Vejle, Michael og Johnny, der har en hård barndom på bagsmækken. De må slå pjalterne sammen, da storebror Johnny kommer til at skylde et stort beløb til den lokale gangsterboss. Stefan Kjær Olsen fik 25.000 kroner af Aarhus Filmværksted til en klippekonsulent, Morten Højbjerg, som også har klippet film for Susanne Bier og Lars von Trier. Ellers blev filmen finansieret af private investorer. Lige før optagelserne sprang en investor fra projektet, så filmen var på nippet til ikke at blive produceret. I stedet trådte det lokale ejendomsfirma Linderoth & Sørensen til, så filmen blev finansieret. Filmen, der blev omtalt som værende lidt ”jysk pusher”, blev under optagelserne omgærdet af stor interesse. På rollelisten stod blandt andre: Bjarne Henriksen, Kurt Ravn, Flemming Jensen, Mads Koudal, Magnus Bruun og Morten Suurballe. ”I Vejle synes folk, det er spændende, fordi der ellers aldrig bliver lavet en film i deres by. Vi har fået en allerhulens masse opmærksomhed. Vi fik lukket en hel gade af. Det er nemmere end i København, fordi kommunen er mere interesseret i at hjælpe,” fortalte Stefan Kjær Olsen til filmmagasinet Ekko. Politikens anmelder, Kim Skotte, var ikke begejstret for ”Gælden”. Han skrev blandt andet: ”Der er dansk film. Og så er der vejlensisk film. Løsrevet fra Det Danske Filminstitut og alskens offentlige midler ankommer spillefilmen ’Gælden’ fra Vejle. Med Zentropa-flaget hejst, men finansieret udelukkende ved hjælp af crowdfunding og forskellige former for lokal finansiering og opbakning. Historien skrevet af Mads Erichsen og instrueret af Stefan Olsen er ikke synderlig original. Spillefilmsdebutanterne fortæller om to brødre Johnny og Michael, der er vokset op med en fordrukken og voldelig far. Michael har møjsommeligt opbygget en tilværelse med kæreste og fast arbejde, men da storebror Johnny en dag banker på ud af det blå, er freden forbi. Med de nye gangstertider er begrebet ’arvet gæld’ åbenbart også kommet til den danske provins. Johnny skylder den lokale boss Henning penge, og snart er de to brødre suget ind i et forbrydermiljø, hvor ej heller lokalpolitiet er til at stole på. Hvilket man nok kunne sige sig selv, når politimanden spilles af den lumsk udseende Morten Suurballe. I det hele taget er det noget af et tveægget sværd, at man har fået så kendte skuespillere til at medvirke. Kurt Ravn er afstumpet far, Bjarne Henriksen den ikke spor joviale gangsterboss, Flemming Jensen har et autoværksted, og Morten Suurballe er altså korrupt strømer. Alt sammen er med til at skrælle lag af den realisme, som ellers i nogen grad redder ’Gælden’ fra blot at være en lidt amatøragtig drengestreg om farlige forbrydere i provinsen. Mest interessante figur er lillebror Michael, der snor sig som en ål på en varm stegepande, da hans loyalitet til kæreste og bror hurtigt bliver umulige at forene. En intens Mads Koudal gentager rollen fra Stefan Olsens kortfilm ’Blodbrødre’ fra 2013, som ’Gælden’ er en udbygning af. Hvilket kan forklare, hvorfor ’Gælden’ lander midt mellem novelle- og spillefilm uden rigtigt at få anslået en stil eller få foldet dramaet ud. Bifigurerne er tæt på karikaturen, og hverken indklippede billeder af skovidyl eller Vejle set fra oven gør ’Gælden’ noget godt. Det er i forholdet mellem Mads Koudal og Magnus Bruuns brødre og i den effektivt opbyggede spænding, at ’Gælden’ har noget at byde på. Uden man på nogen måde kan påstå, at der kommer fornyelse til dansk film vestfra.” Litteratur: Vejle Amts Folkeblad, filmmagasinet Ekko, dagbladet Politiken.