Forskel mellem versioner af "Rådhustorvet"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Området foran rådhuset har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger det centrale torv plads til mange forskellige aktiviteter i det vejlensiske bybillede. | Området foran rådhuset har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger det centrale torv plads til mange forskellige aktiviteter i det vejlensiske bybillede. | ||
| + | =Torvets historie= | ||
==Torvets historie indtil 1900== | ==Torvets historie indtil 1900== | ||
Fra 1320’erne til Reformationen var området en del af [[Dominikanerklostret]]s store kompleks. Da munkene havde forladt Vejle i 1530 blev en af bygningerne omdannet til rådhus. En del af det nedlagte klosters kirkegård blev til byens centrale torv med tingsted og Kag - en pæl til offentlig afstraffelse af personer der havde ført et uskikkeligt levned. I torvets sydøstlige hjørne var bybrønden placeret. | Fra 1320’erne til Reformationen var området en del af [[Dominikanerklostret]]s store kompleks. Da munkene havde forladt Vejle i 1530 blev en af bygningerne omdannet til rådhus. En del af det nedlagte klosters kirkegård blev til byens centrale torv med tingsted og Kag - en pæl til offentlig afstraffelse af personer der havde ført et uskikkeligt levned. I torvets sydøstlige hjørne var bybrønden placeret. | ||
| Linje 6: | Linje 7: | ||
I 1868 blev der anlagt et springvand på torvet som en hyldets til kammerherre Lüttichau, på hvis jorder man havde fundet kilderne til Vejles første vandværk. Dets noget bastante udformning - efterligning af et klippeparti - dominerede torvet foran det ret beskedne rådhus, der i 1780 havde afløst den faldefærdige klosterbygning. Da byens nuværende rådhus blev bygget i 1878 betød det samtidig en omlægning af torvet og fjernelse af springvandet. | I 1868 blev der anlagt et springvand på torvet som en hyldets til kammerherre Lüttichau, på hvis jorder man havde fundet kilderne til Vejles første vandværk. Dets noget bastante udformning - efterligning af et klippeparti - dominerede torvet foran det ret beskedne rådhus, der i 1780 havde afløst den faldefærdige klosterbygning. Da byens nuværende rådhus blev bygget i 1878 betød det samtidig en omlægning af torvet og fjernelse af springvandet. | ||
| − | ==Torvet i det 20. | + | ==Torvet i det 20. århundrede== |
Herefter henlå torvet uden nogen særlig anlægsplan, men med den stigende bilisme i første halvdel af 1900-tallet blev det en meget anvendt parkeringsplads. Det var imidlertid i Byrådets øjne ikke nogen tilfredsstillende udvikling og i 1942 blev der arbejdet intenst med en plan for regulering af Rådhustorvet. Det var arkitekt Steen Møller, der sammen med den islandske billedhugger [[Sigurdjón Olafsson]] stod bag, og arkitekten udtalte i den anledning, at pladsen foran Rådhuset er præget af uorden, idet den dels anvendes til parkering, dels er lidet karakteristisk i sin linieføring og sine materialevirkninger. En flisebelagt plads og [[to skulpturer|Sigurjòn Olafssòns skulpturer på Rådhustorvet]] skulle gøre det til en fredet og rolig plet midt i byen. | Herefter henlå torvet uden nogen særlig anlægsplan, men med den stigende bilisme i første halvdel af 1900-tallet blev det en meget anvendt parkeringsplads. Det var imidlertid i Byrådets øjne ikke nogen tilfredsstillende udvikling og i 1942 blev der arbejdet intenst med en plan for regulering af Rådhustorvet. Det var arkitekt Steen Møller, der sammen med den islandske billedhugger [[Sigurdjón Olafsson]] stod bag, og arkitekten udtalte i den anledning, at pladsen foran Rådhuset er præget af uorden, idet den dels anvendes til parkering, dels er lidet karakteristisk i sin linieføring og sine materialevirkninger. En flisebelagt plads og [[to skulpturer|Sigurjòn Olafssòns skulpturer på Rådhustorvet]] skulle gøre det til en fredet og rolig plet midt i byen. | ||
| Linje 14: | Linje 15: | ||
==Renovering i 2020== | ==Renovering i 2020== | ||
| − | I 2020 | + | I 2015 begyndte planlægningen af en større renovering af Rådhustorvet. Selve renoveringen byggede på et ønske om at skabe en plads til endnu flere mennesker på byens vigtigste torv, og et ønske om at skabe samme udtryk, som torvet havde tilbage i 30'erne; en stor, åben plads uden trapper og niveauforskelle. |
| + | Derfor kommer det nye torv til at være en jævn, hældende flade belagt med brosten, som strækker sig fra facade til facade. Det er desuden besluttet, at vandkunst skal pryde den midterste del af torvet. | ||
| + | Renoveringsarbejdet forløb fra midten af 2019 til udgang af 2020, og inkluderede også renovering af belægningen i dele af [[Kirkegade]]. Gravearbejdet gav [[Vejlemuseerne]]s arkæologer rig mulighed for at interessante fund, som er kan være med til at afdække torvets historie. | ||
Versionen fra 15. dec 2020, 15:18
Området foran rådhuset har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger det centrale torv plads til mange forskellige aktiviteter i det vejlensiske bybillede.
Indholdsfortegnelse
Torvets historie
Torvets historie indtil 1900
Fra 1320’erne til Reformationen var området en del af Dominikanerklostrets store kompleks. Da munkene havde forladt Vejle i 1530 blev en af bygningerne omdannet til rådhus. En del af det nedlagte klosters kirkegård blev til byens centrale torv med tingsted og Kag - en pæl til offentlig afstraffelse af personer der havde ført et uskikkeligt levned. I torvets sydøstlige hjørne var bybrønden placeret.
I 1868 blev der anlagt et springvand på torvet som en hyldets til kammerherre Lüttichau, på hvis jorder man havde fundet kilderne til Vejles første vandværk. Dets noget bastante udformning - efterligning af et klippeparti - dominerede torvet foran det ret beskedne rådhus, der i 1780 havde afløst den faldefærdige klosterbygning. Da byens nuværende rådhus blev bygget i 1878 betød det samtidig en omlægning af torvet og fjernelse af springvandet.
Torvet i det 20. århundrede
Herefter henlå torvet uden nogen særlig anlægsplan, men med den stigende bilisme i første halvdel af 1900-tallet blev det en meget anvendt parkeringsplads. Det var imidlertid i Byrådets øjne ikke nogen tilfredsstillende udvikling og i 1942 blev der arbejdet intenst med en plan for regulering af Rådhustorvet. Det var arkitekt Steen Møller, der sammen med den islandske billedhugger Sigurdjón Olafsson stod bag, og arkitekten udtalte i den anledning, at pladsen foran Rådhuset er præget af uorden, idet den dels anvendes til parkering, dels er lidet karakteristisk i sin linieføring og sine materialevirkninger. En flisebelagt plads og Sigurjòn Olafssòns skulpturer på Rådhustorvet skulle gøre det til en fredet og rolig plet midt i byen.
Besættelsen 1940-45 og Efterkrigstidens materialemangel kom i første omgang på tværs af planerne og siden vakte den islandske billedhugger Sigurdjón Olafssons to statuer en voldsom debat. De var blevet færdiggjort i 1944, men kom ud for en længere opmagasinering hos Falck, indtil Byrådet i midten af 1950’erne fandt på den løsning at opstille dem på prøve. Det viste sig dog, at vejlenserne hurtigt vænende sig til synet.
Siden er Rådhustorvet blevet en del af gågadeforløbet, og det er ofte et livligt indslag i bybilledet når demonstrationer, musik eller anden underholdning udfolder sig og rådhuset.
Renovering i 2020
I 2015 begyndte planlægningen af en større renovering af Rådhustorvet. Selve renoveringen byggede på et ønske om at skabe en plads til endnu flere mennesker på byens vigtigste torv, og et ønske om at skabe samme udtryk, som torvet havde tilbage i 30'erne; en stor, åben plads uden trapper og niveauforskelle. Derfor kommer det nye torv til at være en jævn, hældende flade belagt med brosten, som strækker sig fra facade til facade. Det er desuden besluttet, at vandkunst skal pryde den midterste del af torvet. Renoveringsarbejdet forløb fra midten af 2019 til udgang af 2020, og inkluderede også renovering af belægningen i dele af Kirkegade. Gravearbejdet gav Vejlemuseernes arkæologer rig mulighed for at interessante fund, som er kan være med til at afdække torvets historie.
