Forskel mellem versioner af "Vejle Cykle-Forretning"
Totte (diskussion | bidrag) |
Totte (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 75: | Linje 75: | ||
| − | Ved siden af cykelforretningen begyndte Hansen Koed også at sælge forsikringen. Det gik imidlertid ikke så godt. I januar 1898 blev assuranceagent Knud Pagh Hansen Koed erklæret konkurs ved Nørvang og Tørrild Herreders Skifteret. Året efter flyttede familien Hansen Koed til Svanholmsvej 6b, Frederiksberg. | + | Ved siden af cykelforretningen begyndte Hansen Koed også at sælge forsikringen. Det gik imidlertid ikke så godt. I januar 1898 blev assuranceagent Knud Pagh Hansen Koed erklæret konkurs ved Nørvang og Tørrild Herreders Skifteret. Året efter flyttede familien Hansen Koed til Svanholmsvej 6b, Frederiksberg. Cykelhandler Jørgen Thomsen overtog Vejle Cycle-Forretning på Nørrebrogade 8. |
På H.C. Ørstedsvej 40 på Frederiksberg blev Hansen Koed nu eneste ansvarlige indehaver af Manson Cycle co. | På H.C. Ørstedsvej 40 på Frederiksberg blev Hansen Koed nu eneste ansvarlige indehaver af Manson Cycle co. | ||
Versionen fra 11. jun 2021, 04:17
Cyklens indtog
Den tyske kammerjunker og professor i mekanik, Baron Karl von Drais (1785-1851), opfandt i 1817 en løbemaskine/sparkecykel bestående af to tæt bag hinanden anbragte hjul, der var forbundet med et sæde, og med et styr. Der var ingen pedaler, så man sparkede sig frem med fødderne. Året efter demonstrerede han sin løbemaskine/sparkecykel i Paris (Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 14.07.1818). I Frankrig blev draisinen kendt som velocipede d.v.s. ”hurtig fod” (ikke at forveksle med skinnekøretøjet af samme navne, som vi i dag kalder dræsine). Den vakte stor støjhej, og der gik kun kort tid, inden den også blev introduceret i København:
”Kiøbenhavn. Commerceraad Markstrand har nu begyndt at forfærdige Draisiner af en hensigtsmæssig Indretning. Adskillige ere allerede afsatte, og ikke Faa øve sig nu hjemme at løbe derpaa; thi de ere et Slags Landskøiter, saa kunne de ikke bruges med Nytte uden foregaaende Øvelse. Frygt for, at Synets Nyhed skal gjøre al for megen Opsigt, synes hidtil at afholde de Fleste fra at giøre offentlig Forsøg dermed. Men én skal dog være den første, paa Efterfølgere vil det ikke mangle, og naar man først er bleven lidt vant til Synet, vil man kunne løbe paa sin Draisine, uden at et eneste Menneske vil lægge Mærke dertil, eller finde noget Paafaldende deri. I Tydskland skulle Draisinerne allerede være meget almindelige”. - Den Vest-Siællandske Avis [...] (29.08.1818)
”Man ikke alene trak hen med disse Dresiner i Philosophgangen og op paa Volden – thi jevn Vei udkræves for dem – men man foretog hele Smaareiser paa Chausseerne f. Ex. til Lyngby, Roeskilde Kro osv.” erindrede en anonym i Viborg Stiftstidende (18.02.1868).
Draisinen fik i første omgang kun kort levetid. Rundt i Europa bl.a. i Aalborg (Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 13.03.1834) fortsatte man med at eksperimentere med løbecyklerne, men først i 1860’erne fik de deres andet store internationale gennembrud startende i bl.a. Paris og New York. Tusinder af velocipeder kørte i 1868 rundt i Paris, hvor der nogle steder var asfaltbelagte gader. De skabte en del trafikkaos, og det blev lovpligtig at udstyre dem med lys om aftenen. Danske aviser skrev talrige artikler om velocipederne i Paris i 1868, og Industri-Tidende (Nr. 4, 5. Bind) bragte et billede af den ”tohjulede Ilvogn”). I New York og Frankrig fandt velocipederne praktisk brug, idet postbudene kørte rundt på dem. Der blev desuden afholdt velocipedevæddeløb i Bordeaux, hvor sågar fire kvinder skulle have deltaget.
Den danske interesse for løbecyklerne fik samme år Tewes & Co, Harburg, til at annoncere i Berlingske Tidende (30.10.1868). Firmaet tilbød at eksportere større partier af såvel tohjulede og trehjulede velocipeder til Danmark. Det var meget dyrt at importere en velocipede, og da interessen var enorm, førte det naturligvis til, at man også begyndte at fremstille dem herhjemme. En af de første var fremstillet efter fransk model af vognfabrikant Vilh. Hansen, Studiestræde 12, i København, og den blev offentlig forevist første gang i Industriforeningen i dec. 1868. Den 27. dec. kunne Vilh. Hansen indrykke en annonce i Dags-Telegraphen, hvor han tilbød at levere tohjulede velocipeder til 40 a 45 rigsdaler og trehjulede – som kunne forandres til tohjulede – for 50 a 55 rigsdaler. Sjællandske postbude gjorde i 1869 forsøg med løbecykler, ligesom Tivoli introducerede dem blandt forlystelserne. Vejle-aviserne fulgte spændt med i udviklingen på Sjælland, og Vejle Amts Folkeblad (06.03.1869) kunne bl.a. berette, at en velocipederytter havde formået at køre fra København til Helsingør på 3-4 timer. Senere samme måned kunne VAF (18.03.1869) berette en sjov historie om et sjællandsk postbud, der ikke havde formået at lære at bruge sit nye køretøj, så han nu måtte bære rundt både på posten og velocipeden. Af andre tildragelser fra velocipedens anden genkomst herhjemme kan nævnes: vædderidt i Alhambras Have, Otto Vedels Volocipede-Rideskole på Vester Farismagsvej, Kbh., samt de mange trafikuheld/styrt med brækkede knogler til følge. Velocipederne spredte sig snart til resten af Danmark.
Tyskeren Philipp Moritz Fischer (1812-90) opfandt allerede i 1853 den pedaltrukne cykel. Der gik flere årtier inden den udkonkurrerede løbecyklen. Endnu i 1882 fandtes der velocipeder i Vejle (VAF 30.11.1882 auktion på Brandts Hotel), og i 1883 brækkede en vejlensisk dreng benet under øvelse på en velocipede. Bicykler og Tricykler var imidlertid nu ved at erstatte løbecyklerne. Livsfarlige løbskkørsel var et ikke usædvanligt syn på Vejles brolagte gader, nu truede de nye bi- og tricyklisterne med at skræmme endnu flere heste. Vejle Amtsråd følte det nødvendigt at gribe ind. På amtsrådsmødet den 25. maj 1883 behandlede medlemmerne et forslag fra herredsfoged Monrad, om hvorvidt bi- og tricykleryttere skulle være pligtige til at holde aldeles stille i passende afstand, når de mødte hestevogne og ridende. Samtidig skulle de ringe uafbrudt med ringeklokker, så de vejfarende blev denne fare bevidst. På stærkt befærdede offentlige veje såsom Grejsdalsvej skulle cyklerne (også kaldet velocipederne) helt forbydes. Fire af de seks stemmeberettigede gik i første omgang ind for forbuddet mod cyklister på offentlig vej, men så ombestemte to af dem sig.
De pedaltrukne cykler var naturligvis en kraftig forbedring i.f.t. løbecyklerne. Det demonstrerede Hr. Leonce i sommeren 1885 i Tivoli, hvor han ”kjører op og ned ad en smal Træbro, der i en Spiral slynger sig op om en 80 Fod høj Mast” (VAF 09.07.1885). Den 30. maj 1886 vedtog Vejle Amtsråd et tillæg til Politivedtægten: ”Ingen maa paa offentlig Vej paa Bicykle eller paa Velocipede ride forbi en foran kjørende Vogn, forinden han har forvisset sig om, at Kusken paa denne er bekejndt med hans Nærværelse. Kommer nogen paa offentlig Vej ridende paa Bicykle eller Velocipede imod en Vogn, skal han standse og saavidt muligt bringe Bicyklen eller Velocipeden til Side, naar han ved Ord eller Tegn opfordres dertil af Kusken paa den mødende Vogn, eller han selv bliver opmærksom paa, at Hestene for Vognen ere tilbøjelige til at blive sky”.
I april 1890 stiftede 20 mand Vejle Cykle-Klub med læderhandler Meilvang som første formand. En af fjordbyens første – hvis ikke den første? - cykelhandler var Knud Michael Knudsen (f. 30.07.1862 i Vejle), Agentur i Cycler, matr. 550 Horsensvej. Han havde i nov. 1887 overtaget sin faders Mikkel Knudsens detailhandel på Horsensvej. Fra forretningen forhandlede han flere forskellige Singer-cykler fra England: bicyclette (185 kr.), tricycle (250 kr.), tandem d.v.s. tricyle for to personer (300 kr.) og børnecykler (VAF 08.08.1890). Tandemmen anbefalede han som køretøj til to unge damer. Han tilbød førstegangskøbere gratis undervisning på hans øvecykel, og han solgte desuden reservedele og brugte cykler.
Vejle Cykle-Forretning
Knud Pagh Hansen blev født i Lille Velling, Smidstrup Sogn, 16. januar 1861. Han var tredje ældste barn af hjulmand, tømrer og husmand Hans Frederiksen og hustru Susanne f. Knudsen. Familien tog efternavnet Koed.
I Folketællingen 1880 var familien flyttet til Søndermarken matr. 228 i Vejle. Hans Frederiksens stillingsbetegnelse var nu håndværkermester (snedker), mens den endnu hjemmeboende, 24-årige datter Bodil Marie Hansen Koed arbejdede som lærerinde. Knud Pagh Hansen Koed boede ikke længere hjemme. Han opholdt sig og tjente som handelslærling hos købmand Johan Frederik Bjerregaard i Vejle. Efter endt læretid blev han handelsbestyrer hos købmand Carl Christian Forup – fader til kunstmaleren af samme navn.
Blot 23 år gammel søgte Knud Pagh Hansen Koed om at overtage C.C. Forups købmandsforretning. Myndighedsalderen var dengang 25 år, og derfor skulle han søge myndighedsbevilling hos Vejle Byråd. Byrådet behandlede ansøgningen d. 20 februar 1884:
”1. Andragende om Byraadets Myndighedsbevilling fra følgende: 1. Handelskommis Eskild Madsen, født den 3. Juni 1860, 2. Handelsbestyrer Peter Hansen Petersen, født 15. August 1859 og 3. Handelsbestyrer Knud Pagh Hansen Koed, født 16. Januar 1861. Formanden gav en Del Oplysninger om Ansøgerne, hvoraf det fremgik, at de alle tre agter at fortsætte tidligere drevne Handelsforretninger her i Byen. P.H. Petersen skal overtage sin Faderes Forretning. Eskild Madsen en Isenkramforretning, han tidl. har drevet sammen med en Broder, og Hansen Koed har overtaget C.C. Forups Kolonial- og Produktforretning. - Thorkilsen var tilbøjelig til at mene, at man principielt burde sige Nej til dem alle tre, skjønt det i Virkeligheden ikke vil spille nogen Rolle, fordi de alligevel under Formynderskab vil drive de paatænkte Forretninger. Et Samtykke vil ikke medføre en Forøgelse af Handelsforretningerne her i Byen. - Formanden, der i det væsentligste kunde slutte sig til Thorkilsen, mindede om, at der er en ikke ubetydelig Aldersforskjel mellem de tre Ansøgere, navnlig forekom det ham, at Hansen Koed var for ung til at erholde Myndighedsbevilling. - Neuhaus maatte særlig anbefale P.H. Petersen. - Jakobsen maatte minde Medlemmerne om, at de fleste ældre handlende her i Byen har grumme ondt ved at redde sig. Det vilde ingen Skade være til, om der blev færrere Handelsforretninger. - Kristiansen kunde slutte sig til Jakobsen, han var principielt imod at give unge, umyndige Mænd, der vil begynde paa egen Haand, Myndighedsbevilling. - Møhl maatte ogsaa principielt modsætte sig Myndighedsbevillinger. Det kan let føre til, at selv 18 Aars Gutter kommer og forlanger at blive myndige. -ﾵ Thorkilsen bemærkede til Neuhaus og Kristiansen, at der bliver ikke færrere Forretninger her i Byen, fordi de tre her foreliggende Ansøgninger nægtedes. - Møhl og Thorkilsen fandt det dog mindre heldigt at sige Nej i dette Tilfælde, da Raadet tidligere har været rundhaandet i Retning af at give sit Samtykke. - Jakobsen talte atter om Handelsforretningernes foruroligende Mængde her i Byen, indtil Formanden atter mindede om, at det er gamle Forretninger, de tre Ansøgere har overtaget. - ﾵ Kristiansen: Det er ikke til deres Held, at de faa Myndighedsbevilling. - Møhl troede heller ikke, at det er gavnligt, at de blive myndige. Der er Forskjel paa, om de drive Forretningen i eget Navn eller i en Formynders. De unge have godt af at staa under en Overmyndighed. Den, der hæfter for Bedriften, vil nok vide at se lidt efter. - Thorkilsen troede ikke, at det Eftersyn, en Formynder øver, har noget at betyde. Det er jo heller ikke givet, at Formynderen er handelskyndig. -ﾵ Efter at man var kommet til Klarhed over, hvem de tre Ansøgere er i Slægt med her i Byen, troede Formanden det gavnligt at høre en Udtalelse af de Handelsmænd, der sidde i Byraadet. Da N. Fr. Petersen var fraværende og Thorkilsen og Kristiansen tav, tog Bjerregaard Ordet for at minde om, at den ene af Ansøgerne ikke er Kjøbmand, men Isenkræmmer. Han troede ikke, at Kjøbmændene havde imod, at Eskild Madsen fortsætter i eget Navn en Isenkramforretning. Efter at Medlemmerne paany havde udtalt sig imod at støtte Myndighedsbevillinger, vedtoges det enstemmig at anbefale Eskild Madsens og Peter Hansen Petersens Andragender, hvorimod K.P. Hansen Koeds ikke opnaaede Flertal” - gengivet i Vejle Amts Folkeblad (20.02.1884).
Byrådets afvisning hindrede ikke Hansen Koed i at overtage C.C. Forups købmandsforretning. Ni dage efter byrådsmødet indrykkede Forup og Hansen Koed en stor annonce i avisen:
”At jeg har overdraget den af mig i flere Aar drevne Kolonial- og Produktforretning til Hr. K.P. Hansen Koed af Vejle, undlader jeg ikke herved at meddele, og idet jeg bringer mine Kunder min bedste Tak for den mig viste Tillid og Velvilje, beder jeg dem overføre samme paa min Efterfølger. Vejle i Febr. 1884 Ærb. C.C. Forup.
I Henhold til ovenstaaende tillader jeg at anbefale mig med alt til Faget henhørende, saavel til Hr. Forups tidl. Kunder som til enhver, der i Fremtiden vil forunde mig sin Handel, og skal reel og billig Behandling stedse være mit Formaal. Ærb. K.P. Hansen Koed.
NB. I Anledning af, at Byraadet nægtede at anbefale min Begjæring om Myndighedsbevilling, meddeles det, at jeg desuagtet har erholdt den fra Justitsministeriet”.
Annoncen sluttede med en oplistning af nogle af de mange varer, der var til salg i forretningen såsom hør, markfrø, foderstoffer (foderbyg, foderhavre, sædehavre) og kolonialvarer.
I marts 1888 solgte Hansen Koed sin Kolonial- og Produktforretning i Nørrebrogade til Mogens Kastberg-Andersen (f. 1862 i Billund Kro – d. 1915).
Hansen Koed blev første gang gift med Else Kristine f. Svejstrup fra Sandvad. I Folketællingen 1890 boede de Horsensvej matr. 567. Senest det følgende år begyndte Hansen Koed at sælge cykler fra tre forskellige engelske fabrikanter. Han blev dermed en konkurrent til Horsensvejens anden cykelhandler, K.M. Knudsen, Agentur i Cycler. Begge mænd solgte desuden reservedele og brugte cykler.
I starten kaldte Hansen Koed sin cykelhandel for Cycle-Lageret, men han ændrede det kort efter til Vejle Cycle-Forretning. I Vejle Vejviser 1894-95 betalte Hansen Koed for at få Vejle Cykle-Forretning nævnt på bunden af hver side. Reklamen var nødvendigt, for der var flere der nu havde indset potentialet i cykelforhandlingen såsom D.C. Petersen & Søn, Vestergade 480.
Vejle Amts Folkeblad (09.10.1895) kunne meddele at Knud Pagh Hansen Koed havde løst borgerskab i Vejle som maskinfabrikant. Der var muligvis tale om, at han havde opnået ret til selv at fabrikere cykler for en af hans engelske samarbejdspartnere? I april 1896 var han medindkalder til stiftelsen af en ny cykelklub i Vejle. Han kunne i 1897 glæde sig over, at der blev stiftet en ny cykelklub i Vejle, Vejle Cykleklub, hvis første bestyrelse bestod af blomsterhandler Worsaae, kontorist Stockholm, cykelhandler Thomsen, boghandlermedhjælper Heide og urmager Kallerup.
Cykelhandler Jørgen Thomsen var ansat hos Hansen Koed, hvis Vejle Cycle-Forretning nu var beliggende på Nørrebrogade 8. I 1897 blev der stjålet en revolver og en pistol, som lå i butikken. Hvorfor Hansen Koed havde skydevåben til at ligge i sin butik berettede VAF (05.01.1897) desværre ikke.
Ved siden af cykelforretningen begyndte Hansen Koed også at sælge forsikringen. Det gik imidlertid ikke så godt. I januar 1898 blev assuranceagent Knud Pagh Hansen Koed erklæret konkurs ved Nørvang og Tørrild Herreders Skifteret. Året efter flyttede familien Hansen Koed til Svanholmsvej 6b, Frederiksberg. Cykelhandler Jørgen Thomsen overtog Vejle Cycle-Forretning på Nørrebrogade 8. På H.C. Ørstedsvej 40 på Frederiksberg blev Hansen Koed nu eneste ansvarlige indehaver af Manson Cycle co.
Hansen Koed blev gift yderligere tre gange: i aug. 1912 til Gerda Buddig i Matthæus Kirken, i dec. 1916 til Martha Pedersen og 1925 til Charlotta Palsson. Han døde juli 1931 og blev begravet fra Bispebjerg Krematorium.
Litteratur og kilder
Porskær-Poulsen, Poul: En stærk bryder og en hurtig cykelrytter - sportens gennembrud i Vejle, Idrætshistorisk Årbog, 2002
Folketællingen 1860 Smidstrup - Hans Frederiksens husstand.
Folketællingen 1880 Vejle - Købm. Johan Fr. Bjerregaards husstand.
Folketællingen 1880 Vejle – Håndværkermester Hans Frederiksens husstand.
Folketællingen 1901 Frederiksberg – Cykelforhandler Knud Pagh Hansen Koed.
FT 1890 Vejle, Horsensvej matr. 567 - Købmand Knud Karl Hansen-Koed (f. i Lille Vinding Smidstrup) gift med Else Kristine f. Svejstrup (f. i Sandvad).
Adresseavisen (28.01.1898 – Hansen Koed fallit) Berlingske Tidende (25.02.1902 & 22.12.1904 – Manson Cykle-Co.), Fredericia Social-Demokrat (01.04-12.04.1899 – J. Thomsen), Jylland Posten (28.04.1890 – Vejle Cykle-Klub), Social-Demokraten (30.06.1925 - Hansen Koed gift, 23.07.1931 - Hansen Koed død), Vejle Amts Folkeblad (20.02.1884 – amtsrådsmøde, 26.11.1887 – Mikkel Knudsen, 04.03.1891 & 06.04.1891 & 16.05.1891 & 20.05.1891 Hansen Koed, 24.04-27.04.1896 - ny cykelklub, 05.04.1899 – Vejle Cykle-Forretning, 01.03.1915 Mogens Kastberg-Andersen, 06.12.1916 - Hansen Koed gift), Aarhus Stiftstidende (10.08.1912 - Hansen Koed gift).
