Forskel mellem versioner af "Gæstgiverske Anne Marie Bertelsen"

Versionen fra 15. sep 2021, 11:23

Boelsmand Jørgen Nielsen og hustru Petrine Jørgine Marie f. Fogh, Voldby Mark, Kauslunde Sogn på Fyn, fik i august 1833 pigen Anne Marie Jørgensen. I maj 1836 drog Petrine Jørgine sit sidste åndedrag. Jørgen Nielsen tog sig kort efter en ny hustru, Anne Sophie f. Johansdatter, med hvem han fik mindst to piger.

I Folketællingen 1855 tjente den giftemodne Anne Marie Jørgensen på Lundgaard i Vejen Sogn. Der skulle gå mange år endnu, inden hun blev gift og kravlede op ad den sociale rangstige. I Folketællingen 1860 var hun tjenestepige i Veerst Sogn hos et ældre ægtepar på aftægt med en niårig plejedatter. På et tidspunkt herefter mødte hun den fire et halvt år yngre Niels Peter Bertelsen. Niels Peter Bertelsen var tredje ældste barn af kroejer i Højrup i Herslev Sogn, Bertel Nielsen, og hustru Ingeborg f. Jensen. Niels Peter Bertelsen blev gift i 1866 med Anne Marie Jørgensen. De boede i Rugsted indtil 1867, hvor de flyttede til Vejle. Den 21. december samme år blev de forældre til Bertel Jørgen Sophus Bertelsen – opkaldt efter farfaren og morfaren. Niels Peter Bertelsen gik i sin faders fodspor og åbnede et gæstgiveri.

Napoleonskrigene med Statsbankerotten og det smertelige tab af Norge samt besættelserne under De Slesvigske Krige havde ikke kunnet sætte en stopper for den rivende udvikling, der var begyndt i Vejle Købstad i anden halvdel af 1700-tallet. Udnævnelsen til amtshovedsæde, nybyggerier, de første fabrikker, Vejle Havn (åbnet 1826), befolkningstilvæksten, nye skoler m.v. betød, at fjordbyen var ved at vokse sig til en af provinsens større købstæder. Turismen var også begyndt at blomstre, og med åbningen af jernbanen Fredericia-Aarhus i 1868 blev Vejle og omegn for alvor et turistmekka. Der var store penge at tjene som gæstgiver i Vejle. Til gengæld var konkurrencen benhård, og den skulle kun blive hårdere.

Niels Peter Bertelsen havde kendt til restaurationsbranchen siden barnsben, men dette forhindrede ikke, at han i april 1869 blev offentlig erklæret fallit (Horsens Avis m.fl. 17.04.1869). Dette var bestemt ikke en uvant skæbne for Vejles selvstændige erhvervsdrivende. Ægteparret Bertelsen var lige blevet forældre til deres andet barn, Ingeborg Petrine Jørgine Sophie Bertelsen (ligesom storebroderen opkaldt efter bedsteforældrene). For både kommunen og forældrene var det bedst, hvis familien kunne forsørge sig selv, og det lykkedes da også Niels Peter Bertelsen at komme på fode igen.

I Folketællingen 1870 boede familien Bertelsen i kælderen i Søndergade matr.nr. 142. Ejendommen var ejet af Creditforeningen. I kælderen boede desuden en kolportør. Her drev Niels Peter Bertelsen et gæstgiveri. Til at gå til hånde i formentlig både gæstgiveriet og husholdningen havde ægteparret ansat den 18 år gamle Ane Justine Andersen (f. i Nørre Snede Sogn). Det var nok begrænset, hvor meget Anne Marie Bertelsen kunne hjælpe med forretningen, for hun havde travlt med at være gravid og føde børn – Anna Hansine Johanne (f. 1871), Peter Bertelsen (f. 1873) og Ingeborg Petrine Jørgine Sofie Bertelsen (f. 1874) – samt sørge over datteren Ingeborgs død den 21. august 1872.

Niels Peter Bertelsen fik i november 1874 råd til at overtage Jørgen Marcussens gæstgiveri i den pænt store ejendom i Søndergade 12 (matr.nr. 83). Bag forhuset med det stejlt skrånende tag var en brostensbelagt gårdsplads. En smal vognport førte ind til gårdspladsen, hvorfra der var adgang til en lav toetagers sidebygning og et noget højere toetagers baghus.

Anne Marie Bertelsen blev få måneder senere gravid med ægteparrets sjette barn og fremtiden tegnede lys, lige indtil katastrofen indtraf den 9. maj 1875. Gæstgiver Niels Peter Bertelsen måtte forlade denne verden i alt for ung en alder: ”Igaar afgik ved Døden min kjære Mand, mine Børns altopoffrende Fader, Gjæstgiver Niels Peter Bertelsen, 37 Aar gl. Dette Sorgens Budskab bringes herved deeltagende Slægt og Venner af hans efterladte Enke. Veile, den 10de Mai 1875. Ane Marie Bertelsen, født Jørgensen” (VAA 11.05.1875).

Den 3. januar 1876 fødte Anne Marie Bertelsen en søn, som blev opkaldt efter faderen. Med et spædbarn og fire små børn at forsørge befandt hun sig i en vanskelig situation. Bortadoption af børnene og fattiggården truede ude i nærmeste fremtid, hvis hun ikke kunne forsørge sig selv og sine børn. Mange i hendes situation valgte at indgå et ægteskab med den første den bedste mand, der meldte sig. Madam Bertelsen valgte derimod at leve i enkestand resten af sit liv og overtage styrelsen af gæstgiveriet.

Der er ikke forsket eller skrevet meget om Vejles selvstændige forretningsdrivende kvinder i 1800-tallet. Der var mange kvinder, der startede privatskoler i Vejle Købstad. Ligeledes var der mange kvinder, der underviste i bl.a. musik, dans og svømning. Mange kvinder åbnede også små bagerier/konditorier, beskedne spisesteder/pensionater/restaurationer og forskellige mindre butikker. De er stort set alle gået i glemmebogen. I lokallitteraturen er det mændene bag byens store købmandsgårde, hoteller, gæstgiverier, fabrikker, møller, apoteker etc., som optager næsten al pladsen. Det hændte, at en kvinde kom til at stå i spidsen for en af fjordbyens betydningsfulde forretninger. Det skete i de tilfælde, hvor manden døde før hustruen. Skoleloven i 1814 sikrede alle børn en basal undervisning. Borgerskabets piger gik ofte i privatskole, til dans, musik og andre stereotypiske kvindelige sysler. De fik ikke lov til at komme i lære som grossister, møllere, apotekere etc., men ved ægteskabets indgåelse fik de nogen gange lov til i en eller anden form at tage del i drivningen af mandens forretning. De havde også ofte erfaring inden for filantropisk arbejde. Hvis de var vokset op med en gæstgiver eller hotelejer som fader, så havde de med stor sandsynlighed også fra barnsben skullet hjælpe til. Der kunne være flere årsager til, at en enke valgte at drive mandens virksomhed videre såsom: 1. hun havde inden mandens død taget del i drivningen af forretningen, og hun havde derfor tiltro til, at hun kunne stå på egne ben; 2. kvinden ønskede ikke at tage en ny mand, og hun skulle derfor forsørge sig selv og sine evt. børn (umiddelbart virker det ikke til at ejendomsbesiddende kvinder havde vanskeligheder ved at finde sig en mand, især hvis hun var villig til at gå på kompromiser mht. mandens alder, udseende og baggrund); 3. et ønske om at bevare forretningen i familien, hvorfor hun valgte at drive den videre, indtil sønnen eller en svigersøn kunne overtage; 4. kvinden og myndighederne så det som passende enkeforsørgelse – hvis det var en kompleks forretning såsom et apotek eller en mølle, så måtte kvinden ansætte en uddannet bestyrer. Der er ingen tvivl om, at hustruerne tog meget aktiv del i drivningen af de større restaurationer, gæstgiverier og hoteller i Vejle Købstad i 1800-tallet. Ofte var det hustruernes opgave at stå for køkkenet.

Sagt med andre ord var der ikke noget usædvanligt i, at madam Bertelsen valgte at drive sin afdøde mands gæstgiveri videre. Selvom hun nærmest konstant var enten gravid eller med et spædbarn på armen i al den tid, manden havde drevet gæstgiveriet, så havde hun sikkert lært en del om at drive gæstgiveri. Det må dog alligevel have krævet meget mod for en boelsmandsdatter og tidligere tjenestepige at kaste sig ud i rollen som gæstgiverske i en pulserende købstad som Vejle. Hun viste sig som født til rollen, og hun udvidede snart forretningen til også at arrangere skovballer og andre udendørs folkefester.

Der havde været kvindelige gæstgiversker og arrangører af udendørs folkefester i fjordbyen før madam Bertelsen, og hun var ikke ene kvinde om at udfordre den klare overvægt af mænd indenfor faget. En af hendes samtidige var Johanne Jensen (f. ca. 1833 i Haderslev Amt), Højen Kro. Den 15. januar 1875 var hendes mand, Asmus Jørgen Jensen (f. ca. 1831 i Erritsø), død af astma og lungebetændelse. Hun satte kort efter hans død Højen Kro til salg, men der gik nogle år, inden hun fandt en køber. Imens arrangerede hun flere baller på kroen, skovballer i J. Lomholdts Skov, Hjulbæk, og 6. juli-fester (årsdagen for Slaget ved Fredericia 6. juli 1849 var i mange årtier en af de største festdage i Vejle Amt). En anden samtidig gæstgiverske var Marie Jørgensen. Hun åbnede i 1885 en restauration i Skovgade matr.nr. 594 (VAA 20.06.1885). I Vejle var madam Bertelsen imidlertid den mest prominente gæstgiverske i de sidste årtier af århundredet. Indtil nu er hun blevet fuldstændig ignoreret i lokallitteraturen.

Marie Bertelsens anslåede skatteindtægt blev i 1882, 1886 og 1890 opgivet til henholdsvis 1.600, 1.800 og 2.000 kr. Den lå ikke i den høje ende blandt byens restauratører og gæstgivere, men det var stadig en ganske fornuftig indtægt. En del af hendes indtægt kom fra husleje, idet hun udlejede værelser i Søndergade 12. En overgang havde hun også P. Larsens Ølhandel som lejer af kælderen under forhuset. Der er ikke desværre ikke bevaret arkivalier fra madam Bertelsens gæstgiveri, men man kan forestille sig, at hendes arrangerede skovballer og øvrige udendørs folkefester bidrog en hel del til indtægten. Udendørs folkefester i årets varme måneder var uhyre populære. Amatører og erfarne restauratører lå i skarp konkurrence om at arrangere skovballer og skiveskydninger. Dertil kom talløse udendørs koncerter, politiske møder og fra de sidste årtier af 1800-tallet talløse religiøse forsamlinger og afholdsmøder. Der var kun begrænsede måder at skille sig ud på, nemlig via serveringen, talerne og forlystelserne (musik, kanonsalutter, ballonopstigninger, fyrværkeri, karruseller o.s.v.). Madam Bertelsen blev den så vidt vides første, der begyndte at annoncere for sankthansbål i Vejle-aviserne. Naturligvis havde der så langt kildematerialet rækker tilbage været afholdt sankthansfester i Vejle og omegn, men med tanke på hvor kostbart og essentiel en del af økonomien træ var indtil slutningen af 1800-tallet, så er det uvist, om man brændte sankthansbål tidligere. Hendes udendørs folkefester henvendte sig primært til landbefolkningen og arbejderne i Vejle – men det var hun bestemt ikke ene om.

Madam Bertelsens gæstgiveri henvendte sig til samme målgruppe nemlig landbefolkningen og arbejderne. Arbejderbevægelsen buldrede frem i Vejle. Madam Bertelsen havde samme beskedne baggrund som sin målgruppe, og derfor var det sikkert et godt match. Det er muligt, at hendes popularitet blandt arbejderne og deres fagforeninger udelukkede hende fra at mængdes med det bedre borgerskabs kvinder. Til gengæld var hun sikret en stabil indkomst via de mange fagforeningsmøder m.v. Nedenfor findes en kronologisk oversigt over madam Bertelsens udendørs folkefester og arrangementer på gæstgiveriet.

Den 10. februar 1883 kl. 21.30 lød brandsignalerne i fjordbyen. Der var udbrudt brand i baghuset i madam Bertelsens baggård mellem Søndergade og Fjælegade. ”I Huset fandtes en Del Korn, Halm og Hø, hvorfor Ilden udbredte sig meget hurtig og foer over i det tilstødende Baghus, tilhørende Vognmand Niels Thomsen, næsten i samme Øjeblik, hvoraf man kan slutte, at det adskillende Murværk ikke har været meget solidt. Det gamle »Knas« brændte godt, og Slukningsarbejdet blev da navnlig anvendt paa at redde de tilstødende Bygninger. Baghusene nedbrændte fuldstændigt, lige som ogsaa til Dels to Sidehuse i de tilsvarende Gaarde. Madam Bertelsen, lider et ikke ubetydeligt Tab, navnlig derved, at hendes Bohave i Forhuset blev en Del ramponeret ved den hurtige Transport ud paa Gaden, det fik. Om Ildens Opkomst vides intet, formodentlig er den opstaaet ved Uforsigtighed” (VAF 12.02.1883).

Madam Bertelsen blev ikke ruineret af branden. Tre et halvt år senere hærgede en ildebrand en ejendom på Gl. Havn, der husede otte arbejderfamilier. Der blev iværksat en større indsamling, hvor madam Bertelsen bl.a. donerede en pakke linned m.m. til de brandlidte (VAF 15.10 og 21.10.1886). Selvom madam Bertelsen således havde overskud til at hjælpe andre, så var hun langt fra velhavende. Derfor måtte hun som så mange andre tigge kommunen om hjælp til betaling for uddannelse af hendes søn Niels Peter Bertelsen:

”Til Byraadet! Veile. Undertegnede Marie Bertelsen, Enke efter for flere Aar siden afdøde Gjæstgiver P. Bertelsen her af Veile, tillader mig herved ærbødigst at fremsende Nærværende for at ansøge om at min Søn Niels Peter Bertelsen der fortiden gaar i Borgerskolens 7de Klasse maa vorde tildeelt en af de Fripladser i Veile Borgerskoles Realafdeling, som ifølge Bekjentgjørelse i Veile Amts Avis bliver ledig efter Konfirmation, hvilket ville være en stor Hjælp for mig, idet min Forretning ikke er saa indbringende som tidligere, og det skulde gjøre mig ondt for Barnet, der saavidt jeg ved vistnok har gjort god Fremgang i Skolen, om jeg ikke skulde kunne evne vedblivende at lade ham søge Veile Borgerskole. I Forventning af at det ærede Byraad gunstigst vil tage foranførte i Betragtning og tildele min Søn en Friplads undertegnes Med største Høiagtelse Veile d 15 April [1886] Marie Bertelsen Søndergade No 83” (Vejle Byrådssager 78/1886).

Desværre for mor og søn var Niels Peter Bertelsen ikke blandt de tolv, som blev fundet egnede til at få en friplads. Det skyldtes formentlig, at skoleinspektør ved Vejle Borgerskole og inspektør for det samlede skolevæsen i Vejle Kommune, Hans Schou (1820-92), i sin vurdering af drengen skrev: ”Niels Peter Bertelsen f. 3/1 76 Søn af Gjæstgiver Bertelsens Enke meget godt begavet, mindre flittig og noget urolig”.

I juni 1887 blev der to ledige kommunale fripladser i Vejle Latin- og Realskole. Madam Bertelsen var en af syv, der skrev en ansøgning til Vejle Skolekommission på vegne af sønnen Niels Peter:

”Til Skolekommissionen! Veile Underdanigst Ansøgning. Undertegnede Enke Marie Bertelsen, tillader mig herved at fremsende Nærværende for om muligt at udbede mig en Friplads i Veile Latinskole til min Søn Peter Bertelsen 14 Aar gammel der i flere Aar har søgt fornævnte Skole, og da min Søn saavidt mig bekjendt skal have gode Anlæg, og inderlig Lyst til at fortsætte Undervisningen, men mine Evner desværre ikke strækker til at udrede hvad dertil fordres, idet min Indtægt langt fra er saa Indbringende som tidligere saa er det jeg fordrister mig til at fremsende nærværende Ansøgning, haabende at der gunstigst maa blive taget Hensyn til Samme. Med største Højagtelse Veile d. 12te Juli 1887. Enke Marie Bertelsen Søndergade 83”. Rektor H.A. Krarup vurderede at alle syv drenge var flinke og værdige til fripladserne. Peter Bertelsen havde det tredje højeste karaktergennemsnit af de syv (Vejle Byrådssager 39/1887).

Den idyllisk beliggende fjordby var i 1800-tallet et støj- og stankinferno. Rendestenene og åerne flød med alskens affald og i baggårdene var der møddinger. Fabrikkerne larmede om kap med menneskene, dyrene, togene, fabrikkerne og hestevognskørslen over brostenene. På ugens for mange eneste fridag, Søndag, var der støj fra forlystelserne i og udenfor byen: skiveskydninger, kanonsalutter, koncerter m.v. Det var bestemt ikke usædvanligt at fester først sluttede langt ud på natten. Politivedtægten forsøgte flere gange at fastsætte regler for forlystelseslivet. I 1889 var madam Bertelsen en af flere restauratører i byen, der søgte om at få forlænget åbningstid til kl. 23:

”Til Veile Byraad. Undertegnede Gæstgiver Bertelsens Enke andrager herved det ærede Byraad om i henhold til Politivedtægten 5. Bestemmelse at erholde Tilladelse til at holde min Beværtning aaben hver Aften til Kl. 11 imod at svare 100 Kr. dog med den Bemærkning som en særlig Begunstigelse at erholde Tilladelse til at holde aaben de Aftener jeg har Dans til Kl. 12 uden større Udgift end de 100 Kr. Vejle den 16. December 1889 Marie Bertelsen” (Vejle Byrådssager No.103/1889). Hun fik tilladelsen (det er nævnt i gæstgiver Mikkel Marius Nielsens ansøgning 1889-n).

I Folketællingen 1890 boede kun de to yngste af madam Bertelsens sønner, Peter og Niels Peter, hjemme. Dertil kom tjenestepigen Sophie Margrethe Rasmussen (f. i Vissenbjerg Sogn). Det kan ikke udelukkes, at madam Bertelsen havde en eller flere tjenere ansatte, som ikke boede hos familien, men det vides ikke.

I 1891 flyttede Johannes Bertelsen til Vejle fra Viborg for at blive bestyrer hos madam Bertelsen. Han var født i 1871 i Horsens som søn af arbejdsmand Anders Bertelsen og hustru Karen f. Hansen. Anders Bertelsen var lillebror til madam Bertelsens afdøde mand Niels Peter Bertelsen. Madam Bertelsen trak sig på ingen måde tilbage.

Efter konfirmationen havde Ingeborg Petrine Jørgine Sofie Bertelsen været ude at tjene hos bl.a. Clara E.J. Friis i Havnegade. Hun flyttede tilbage til moderen og bestyrer Johannes Bertelsen i Søndergade 12 engang før år 1900.

Den danske afholdsbevægelse opstod ikke i Vejle i 1878-79, som det urigtigt er blevet hævdet i talrige lokalhistoriske skrifter og avisartikler. Afholdssagen optog mange foreninger, loger, trosretninger, privatpersoner, politikere m.fl. meget stærkt, da overdreven druk vitterlig var et stort samfundsproblem. Fra slutningen af 1800-tallet og frem blev der hvert år arrangeret ca. ligeså mange afholdsmøder som der blev arrangeret forlystelser. Samtidig blev der desuden arrangeret ca. ligeså mange religiøse møder, hvor Kong Alkohol også ofte blev set som en fjende. Det kunne se ud som om, at madam Bertelsen omkring århundredskiftet enten frivilligt eller tvunget skiftede til afholdsrestauration. I hvert fald begyndte der at finde afholdsmøder sted i Søndergade 12, hvilket næppe var tænkeligt, hvis der fortsat var alkoholservering. Måske skyldtes skiftet, at madam Bertelsen var blevet medlem af Vejle Metodistkirke? Metodistkirken var bannerfører i kampen mod alkoholen. Den forsøgte også at hjælpe arbejderklassen ved f.eks. at arrangere børnebespisning (gæstgiver Bertelsen gav 20 pd. boghvedegryn til formålet VAF 18.02.1901) og gå ind i børneforsorgen.

I starten af april 1904 solgte madam Bertelsen Søndergade 12 til sine to døtre, Ingeborg Petrine Jørgine Sofie Bertelsen og Anna Hansine Johanne Bertelsen: ”Fru Ane Marie Bertelsen har afstaaet den hende tilhørende Ejendom i Søndergade til sine to Døtre for godt 18,000 Kr. og Aftægt” (VAF 14.04.1904). Samtidig blev der udstedt tre panteobligationen af hver 1.200 kr. med panteret i Søndergade 12 til madam Bertelsens tre sønner. Den 22. april samme måned blev bestyrer Johannes Bertelsen og Ingeborg Petrine Jørgine Sofie Bertelsen viet i Sct. Nicolaj Kirke i Vejle.

Madam Bertelsen og hendes to døtre blev ikke boende i Søndergade 12. Søstrene lejede i en lang årrække ejendommen ud til flere familier. I Folketællingerne 1906 drev Peter Christensen (f. 1843) gæstgiveri i Søndergade 12, og i Folketællingen 1911 blev gæstgiveriet i sidebygningen til Søndergade 12 drevet af Eskild Christian Pedersen (f. 186? i Brande). I Folketællingen 1916 var der ikke længere gæstgiveri i ejendommen.

Anna Hansine Johanne Bertelsen blev gift med patruljebetjent Hans Marinus Hansen (f. 1869). I Skattemandtalslisten 1910 boede de med deres fire børn og madam Bertelsen på Kirkegårdsvej 35, 2. sal, i Vejle.

Johannes Bertelsen og Ingeborg Petrine Jørgine Sofie Bertelsen overtog i 1904 forpagtningen af Teaterhotellet på Vejle Banegård. I Skattemandtalslisten 1918-30 drev ægteparret restauration i Vedelsgade 59.

Madam Bertelsen døde 78 år gammel i 1911. ”Vor ejegode Moder, Maria Bertelsen, Enke efter afdøde Gæstgiver N.P. Bertelsen, døde i Dag 78 Aar gl. Vejle, den 22 Septbr. 1911. Paa fraværende brødres og egne Vegne: Ingeborg Petrine Bertelsen. Anna Hansen, f. Bertelsen. Johannes Bertelsen. Marinus Hansen. Begravelsen foregaar Onsdag den 27. Septbr. Kl. 1 fra Sct. Pouls Kirke [d.v.s. Vejle Metodistkirke]” (VAF 22.09.1911).

Den 01. nov. 1896 bosatte madam Bertelsens yngste søn, Niels Peter Bertelsen, sig i Ny Stormgade 71, 2. sal, i København som retouchør. Senere fulgte han efter sine to storebrødre over Atlanten til Amerika. Den ældste af brødrene, Bertel Jørgen Sophus Bertelsen, skal være blevet dyrlæge. Han blev gift med Jettchen U. Den mellemste broder, Peter Bertelsen, skal være blevet købmand. Endelig skal Niels Peter Bertelsen være blevet fotograf. Under 2. Verdenskrig efterlyste Jettchen U. det pantebrev hendes nu afdøde mand havde haft i Søndergade 12. Man kan på internettet finde flere avisartikler og slægtsforskning vedr. brødrene og deres liv i Amerika. Det er ikke forsøgt at verificere, om alle historierne passer (se: VAF 08.01.1921 ”Vejlenseren, der blev Leder af den amerikanske Stats Oplysningsarbejde ang. Landbruget”; VAF 06.08.1940 ”Indkaldelse til mortifikation”; bclocalnews.com ”Nelson, BC forced Nelson, Wash. to pick new name” 28.07.2016; ancestry.com Peter Bertelsen Nelson, 1873-1947).

Oversigt over et udvalg af baller, møder og øvrige annoncerede begivenheder i gæstgiveriet Søndergade 12

17.09.1876 ”Høstfest vil blive afholdt ved Veile Nørreskov førstk. Søndag. Dandseteltet ”Kollerup” staaer til Afbenyttelse. Der musiceres af Veile Musikcorps fra Kl. 4. Ærb. M. Bertelsen”. VAA (14.09.1876).

”Dands afholdes Søndagen den 24de Juni, St. Hansdag, ved Veile Nørreskov. Musiken af Mehder. Ærb. Marie Berthelsen”. VAA (19.06.1877). NB. musikdirektør i Vejle Hans Johan Hugo Mehder (f. ca. 1829 i Eckernförde). Måneden før havde han sluttet overenskomst med Vejle Musikkorps, så det kom under hans ledelse, ligesom det havde været under ledelse af Vejles forrige musikdirektør.

”Entree-Bal afholdes i Sandbanken førstk. Søndag den 14de Juli i det nye Dandsetelt. Begyndelsen skeer Kl. 6 Eftermiddag. Musiken af Mehders Musikkorps”. VAA (10.07.1878). NB. arrangøren oplyste ikke sit navn. Det kan måske have været Marie Bertelsen?

”Entree-Bal afholdes Søndag den 25de August paa den sædvanlige Plads ved Nørreskoven. Ærb. Marie Bertelsen”. VAA (22.08.1878).

”Dands. Høstfest vil blive afholdt Søndag den 15de dennes i Vilstrup Skov fra Kl. 4 Eftermiddag. Beværtning af Marie Bertelsen”. VAA (11.09.1878). NB. Vilstrup Skov ved Nederbro husede rigtig mange skovballer i årenes løb.

”Skovbal afholdes i Vilstrup Skov ved Nederbroen Søndagen d. 8. Juni i det ny Dansetelt fra Vejle. Konsert fra Kl. 4. Musiken af Mehder. Ærbd. Marie Bertelsen”. VAF (04.06.1879).

”Dands afholdes Søndagen den 20de Juli i Frederiksgade i Dandsetelte fra Veile. Der musiceres fra Kl. 5 til 6 om Eftermiddagen og derefter Dands. M. Bertelsen”. VAF (17.07.1879). NB. ikke bekræftet om det var Frederiksgave syd for Give, samt om det var Marie Bertelsen.

”St. Hans-Aften. Stor Fest vil blive afholdt paa Pilkebakken. Skoven vil blive oplyst med couleurte Lamper og Blus. Musiken begynder Kl. 4; om Aftenen Dands. Ærb. Marie Berthelsen”. VAA (18.06.1881).

”Dands St. Hans-Aften vil Dandseteltet blive opstillet udenfor Sønderbro ved Siden af Granskoven. St. Hans Blus blive afbrændte. Maria Berthelsen”. VAA (20.06.1882)

”Stor Fest vil blive afholdt St. Hans-Aften i Sandgraven ved Veien til Lille Grundet. Skoven vil blive oplyst med couleurte Lamper. Ærb. Maria Bertelsen”. VAA (20.06.1883).

26.10.1883 Entrébal i den nye sal. Gæstgiver Bertelsens enke. VAF (18.10.1883).

27.11.1883 ”Foreningen »Enigheden« afholder extraordinær Generalforsamling førstk. Tirsdag Aften Kl. 7 i Foreningens Lokale hos Madam Bertelsen i Søndergade. Da Sager af Vigtighed skal forhandles, bedes samtlige Medlemmer at give Møde. Bestyrelsen”. VAF (23.11.1883). NB. Foreningen »Enigheden« bestod af Vejle Købstads restauratører og gæstgivere. De havde organiseret sig i en tid, hvor afholdsbevægelsen buldrede frem. Den 8. december 1882 havde foreningen skrevet en længere anmodning til Vejle Byråd vedr. endnu en påtænkt, kraftig forhøjelse af brændevinsafgiften. Den sidste forhøjelse var sket for seks år siden. ”Tager man nu i Betragtning, - hvilket vi ikke betvivle at det ærede Byraad velvillig vil – at, de saakaldte Maaneds og Efteraars-Markeder ere flyttede udenfor Byen, hvilket jovist maa indrømmes er et stort Næringstab for mange af os, at, Krammarkeder for Fremtiden ophører, at, en stor Deel af os ere ældre Folk, uvant til andet forefaldende Arbejde, har i mange Aar svaret en ikke ubetydelig Skat til Kommunen, og tildeels har en større Børneflok at forsørge. - at, der er bleven en Deel flere af den Slags Næringsdrivende end forhen, og flere lignende indtrufne Næringsformindskelser, forekommer det os, at der kan være god Grund at andrage om at Brændeviinsafgivten for de kommende 3 Aar maa fastsættes i Lighed med de foregaaende […]”. Vejle Byrådssager 32/1882. Selvom Foreningen »Enigheden« fik det til at lyde som om, at byens gæstgiverier, værtshuse og hoteller havde mistet al søgning på markedsdagene i Vejle, så stemte dette ikke. Entréballer – d.v.s. baller hvor man skulle betale entré for at få adgang – var fortsat en af hotelejerne og gæstgivernes store indtægtskilder. Madam Bertelsen begyndte vistnok først i 1880’erne at annoncere for entréballer på markedsdagene.

14.12.1883 Arbejderforeningen for Veile og Omegn af 1872’s festkomites møde hos gæstgiver Bertelsens enke. VAF (13.12.1883).

”Entrée-Bal Fastelavnssøndag i min nye Sal. Ballet begynder Kl. 6½ Aften. Marie Bertelsen”. VAA (21.01.1884).

”Entrée-Bal Torsdagen d. 20de Marts (Markedsdagen) afholdes stort Bal i min nye Sal. Musiken af Brødrene Skou fra Ferup. Gjæstgiver Bertelsens Enke, Søndergade”. VAA (15.03.1884). NB. musikant Laurits Thulesen Skov (f. 1834) grundlagde i 1860 en telt- og musikforretning, som han navngav »Ferup« efter sin barndomsby i Lejrskov Sogn. Lillebroderen Jens Peter Thulesen Skov (f. ca. 1845) var i mange år hans kompagnon. Der var rigtig mange teltudlejnings- og musikantkonkurrenter, derfor gjaldt det om at skille sig ud og være villig til at påtage sig arbejde langt udenfor Laurits Th. Skovs hjem i Vranderup, Seest Sogn, der var firmaets officielle forretningskontor. Den 11. maj 1885 indrykkede de følgende annonce i bl.a. Vejle Amts Avis: ”Teltet »Ferup« er bygget efter et nyt Princip, hvorved Stormens Magt over Teltet brydes, og hvorved man selv i Regnveir er fuldstændig Herre over Ventilationen, idet Tagseilet i Teltets Omkreds er construeret som 12 sideviis sammenbyggede Smaatelte med lodrette Gavle, hvorigjennem man fra Teltets Læsider ved Gavlseilenes Oprulning kan indlade frisk Luft efter Ønske uden at generes af Regnveir. Teltet har glimrende bestaaet sin Prøve mod Storm og Regn og er i Udstyrelse, Hensigtsmæssighed og Soliditet langt forud for vore tidligere Telte. Bestilling paa ovennævnte nye Telt, paa Musik eller paa vort Spisetelt bedes os velvilligst tilstillet saa betids som muligt, selv om man kun tilnærmelsesviis kan angive Tiden for Afbenyttelsen. Ærbødigst Brødrene Skov [...]”. Først i 1914 – året inden sit guldbryllup med Ane Margrethe f. Nielsen – besluttede Laurits Th. Skovs at nedlægge forretningen p.g.a. alderdom. Han døde som enkemand i 1923 på Seest Alderdomshjem. Brødrene Skov var i mange år Marie Bertelsens foretrukne musikanter og teltleverandører til skovballer. De blev bl.a. også hyret af Johanne Jensen, Højen Kro.

22.04.1884 Foreningen »Enighedens« generalforsamling. VAF (21.04.1884).

06.05.1884 Entrébal markedsdagen. Musik af Brødrene Skov, Ferup. VAA (03.05.1884).

”Dands vil blive afholdt i morgen Søndag d. 29. Juni i Sandbakken ved Lille Grundet Vei. Musiken af Veile Musikcorps. Marie Bertelsen”. VAA (28.06.1884).

”Høstbal vil blive afholdt i min nye Sal, Søndag d. 28. September. Begyndelsen skeer Kl. 6½ Musiken af Veile Musikcorps. Ærb. Maria Bertelsen”. VAA (24.09.1884). ”Dandsen hos Maria Bertelsen er p.G.a. indtrufne Omstændigheder udsat indtil videre”. VAA (27.09.1884).

”Entree-Bal afholdes 4. October (Markedsdagen) i min nye Sal. Musiken af Brødrene Skou, Ferup. Ærb. Marie Berthelsen, Søndergade”. VAA (30.09.1884) & VAF (01.10.1884).

”Entree-Bal. Den 12. Marts, Markedsdagen, vil der som sædvanlig blive Bal i Slaen. Musiken af Brødrene Skou, Ferup. Gjæstgiver Berthelsens Enke, Søndergade, Veile”. VAA (06.03.1885).

05.05.1885 Dans markedsdagen. Musik af brødrene Skov, Ferup. VAA (30.04.1885).

”Concert og Dands afholdes førstk. Søndag d. 14. Juni i Sandbakken sønden for Byen. Concerten begynder Kl. 5, af Veile Musik. N.P. Bertelsens Enke”. VAA (12.06.1885).

”Høstbal afholdes Søndag den 13. September i min store Sal. Musiken af Hr. Jørgensen. Marie Bertelsen”. VAA (09.09.1885). NB. formentlig musikdirektør Chr. Jørgensen, der i sommersæsonen bl.a. afholdt abonnementkoncerter i Skyttehushaven.

03.10.1885 Entrébal markedsdagen ”i min store Sal. Musiken af Brødrene Skov. Maria Bertelsen”. VAA & VAF (30.09-02.10.1885).

”Stort Entree-Bal Søndag d. 6 December. Musiken af Brødrene Schou. Marie Bertelsen, Søndergade, Veile”. VAA (02.12.1885).

24.01.1886 Entrébal. VAA (19.01.1886).

Entrébal markedsdagen 18. Marts ”i min store Sal. Dandsen begynder Kl. 3. Musiken af Brødrene Skov, Ferup. Maria Bertelsen”. NB. P.g.a. vejrforholdene blev markedsdagen og entréballet udsat til 1. april. VAA (12.03-25.03.1886) & VAF (31.03.1886). Marie Bertelsen afholdt desuden et entrébal 28. marts. Ugen før havde selveste Edvard Grieg og fru Nina Grieg givet koncert i Vejle Theater med opførelse af bl.a. numre fra Peer Gynt.

”Dands Markedsdagen 4. Mai i min store Sal. Musiken af Brødrene Skov. Maria Bertelsen”. VAA (29.04.1886).

01.06.1886 Foreningen »Enighedens« generalforsamling hos ”Hr. Gjæstgiver Bertelsens Enke”. VAA (31.05.1886).

”Stor Fest St. Hansaften i det nye Dansetelt »Vennelyst« i Sandgraven ved Fredericiavej med St. Hans-Blus. Maria Bertelsen”. VAA (17.06-18.06.1886).

26.09.1886 Høstbal i Marie Bertelsens store sal. Musikken af musikdirektør Jørgensen. VAA (21.09.1886).

02.10.1886 Entrébal markedsdagen. Musik af brødrene Skou. VAA (25.09.1886).

07.11.1886 Entrébal ”i min nye Sal” Maria Berthelsen, Søndergade. VAA (02.11.1886).

19.01.1890 Dans. VAA (15.01.1890).

09.03 og 2. påskedag 1890 Entrébal. VAA (05.03 og 01.04.1890).

13.03. & 06.05.1890 Bal markedsdagen. Musikken af brødrene Skov, Ferup. VAA (10.03. & 03.05.1890).

03.08.1890 Entrébal. VAA (30.07.1890).

”100 Gæs kommer til Veile Lørdag den 16. August hos Madam Bertelsen, Vejle”. VAF (11.08.1890).

”Entré-Bal den 7. Septbr. Ærb. Maria Bertelsen”. VAF (02.09.1890). NB. sådanne ultrakorte annoncer var bestemt ikke unormale i Vejle-aviserne. De har muligvis kun fænget stampublikummet, da der ugentligt blev bragt langt mere lokkende annoncer for folkeforlystelser i og udenfor Vejle.

”Entré-Bal Søndag den 14. dennes. Dansen begynder Kl. 8. Maria Bertelsen”. VAF (11.09.1890).

04.10.1890 Bal på markedsdagen. Musik af brødrene Skov, Ferup. VAA (27.09.1890).

16.11.1890 Entrébal. VAA (13.11.1890).

08.03.1891 Socialdemokratisk Forening for Vejle By og Omegns generalforsamling ”i Madam Bertelsens Sal. Dagsorden: 1. Love vedtages, 2. Betyrelse vælges. Nye Medlemmer indtegnes. Udvalget”. VAF (04.03.1891).

03.05.1891 Socialdemokratisk Forening for Vejle By og Omegns medlemsmøde med foredrag i madam Berthelsens sal. VAF (30.04.1891).

14.06.1891 I.f.m. et stort arbejdermøde i Vejle afholdt flere faggrupper i hele Vejle Amt fagmøder i fjordbyen. De blev afholdt på flere af byens restaurationer, afholdsgæstgiverier, svendeforeningens lokale, Goodtemplarhjemmet m.v. i Vejle By. Murerne og tømrerne holdt deres møder i madam Bertelsens sal. VAF (11.06.1891).

23.07.1891 ”Generalforsamling afholdes i socialdemokratisk Arbejderforening førstk. Torsdag Aften Kl. 8 i Madam Bertelsens Sal. A.P. Andersen, Formand”. VAF (22.07.1891).

”Markedsbal. Lørdag den 3. Oktober fra Kl. 3 Eftmd. Ferup Musik. Maria Bertelsen”. VAF (29.09.1891).

”Entré-Bal afh. førstk. Søndag den 6. Decbr. Kl. 7. Maria Bertelsen”. VAF (02.12.1891).

01.01.1892 Entrébal. VAF (29.12.1891).

”De samvirkende Fag- og Arbejderforeninger for Vejle og Omegn afholder Generalforsamling Fredag den 5. Februar Kl. 8 Aften i Madam Bertelsens Sal i Søndergade, hvortil alle Fagforenings Medlemmer, bør at give Møde. Bestyrelsen af samtlige Fagforeninger i Vejle”. VAF (03.02.1892).

”Offentligt Protestmøde afholder socialdemokratisk Ungdomsforening i Anledning af Angrebene paa vor Formand, Søndag den 7de dennes, Aften Kl. 8, i Bertelsens Sal, Søndergade. Socialdemokrater mød talrigt Bestyrelsen”. VAA (05.02.1892). NB. Socialdemokratisk Ungdomsforening i Vejles formand, kurvemagerlærling J. Chr. Jensen, havde nogle dage før talt ved et møde i Kolding for at danne en socialdemokratisk ungdomsforening her. Debattonen var dengang meget hård mellem de politiske fløje. Koldingposten bragte derfor et meget nedsættende referat fra mødet: ”Kurvemagerlærling Jensen, der saae ud til at kunne være omkring 15 Aar [aflirede] en Udenadsramse, omhandlende Alt mellem Himmel og Jord. [Avisens udsendte og flere andre måtte] forlade Localet, de kunde ikke fordøie den vamlende Kost”. Højreavisen Vejle Amts Avis (02.02.1892) gengav med fryd Koldingpostens referat.

11.02, 13.03., 24.04, 15.05, 18.05.1892 Arbejdsmændenes Fagforenings møder, generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling i madam Bertelsens sal. VAF (09.02.1892, 19.04.1892, 14.05-17.05.1892) & VAA (10.03.1892). NB. ved mødet 13. marts talte redaktøren af Randers Arbeiderblad.

24.03.1892 Bal markedsdagen. Musik af brødrene Skov. VAA (19.03.1892).

”Offentlig Oplæsning af de berømte Historier i jydsk Mundart »Tæielownssjow« m.m. Mandag den 4. April, Aften Kl. 7½ i M. Bertelsens Sal i Søndergade. Ved Indgangen 15 Øre, Børn 10 Øre. Ærb. Aug. B. Andersen”. VAA (02.04.1892). NB. J. Jacobsen: Tæjelownssjow, Øjebliksbilleder i Jydsk Mundart, Jydsk-Forlags Forretning, 1892. Bog om jysk lune og vid.

20.04.1892 ”Telegrammer om Udfaldet af Valgene vil blive opslaaet Valgdagen efter Haanden som de indløbe. Maria Bertelsen”. VAF (19.04.1892). NB. flere af Vejles restaurationer offentliggjorde løbende valgtelegrammer på valgdagen. Traditionen varerede i mange år. Ved folketingsvalget 20.04.1892 var valgdeltagelsen 63,8% blandt landets udvalgte skare af mandlige vælgere. Socialdemokratiet fik 8,9% af stemmerne, Højre 34,8%, Folketingets Venstre 28,1% og Moderate Venstre 28,1%.

03.05.1892 Entrébal markedsdagen. Ferup Musik. Marie Bertelsen. VAA (26.04.1892).

”Paa Majestæternes Guldbryllupsdag vil der paa den gamle Markedsplads (Sandbakken ved Nørreskoven) fra Kl. 6 Eftermiddag forefindes Danse- og Beværtningstelte samt Karussel. Maria Berthelsen”. VAA (19.05.1892) & VAF (24.05.1892). ”Paa den gamle Markedsplads var der opført et Dandsetelt, flere Beværtningstelte og en Karousel, og her holdtes under livlig Tilslutning fra Byens brede Lag Fest til ud paa Natten”. VAA (27.05.1892). VAA bragte et særnummer om guldbrudeparret og skrev lange spalter om de mange festligheder i og uden for Vejle i flere numre af avisen. Kongehusets mærkedage blev højtideligholdt gennem hele 1800-tallet, men guldbryllupsdagen var noget helt specielt. Det var en af de største festdage i hele 1800-tallet. Selvom alle samfundslag deltog, så kunne man ikke karakterisere det som en folkefest. Vejlenserne festede nemlig som sædvanlig ikke i samlet flok. Det gamle skel havde stået mellem borgerskabet og almuen. Nu var det meget mere kompliceret, idet ens sociale cirkler nu afgjordes af ens arbejde, politiske ståsted, trosretning (der var talrige religiøse bevægelser), økonomi, syn på alkohol m.v. Ofte omgikkes man folk der lignede en selv, men der kunne være undtagelser. Ledende socialdemokrater kunne f.eks. godt være selvstændige erhvervsdrivende og have tjenestefolk ansat. Maria Berthelsen var med til at arrangere arbejdernes fest på guldbryllupsdagen på den gl. markedsplads (siden 2021 klimaparken Tommy Troelsens Park). Der var også lukkede fester i de konservative klubber, i Skyttehuset, Håndværkerforeningen, Afholdsforeningerne m.fl.

”St. Hans Fest afholdes førstk. Torsdag Aften paa den nye Markedsplads. St. Hans-Blus vil blive afbrændt. Maria Berthelsen”. VAA (20.06-25.06.1892) &VAF (22.06.1892). NB. dårligt vejr betød at festen blev udsat til weekenden.

”Arbejdsmændenes Fagforening. Faneindvielsesfest afholdes i Arbejdsmændenes Fagforening, Søndag den 3. Juli, Eftmd. Kl. 4 i Madam Bertelsens Sal. En fremmed Taler kommer til Stede, alle Medlemmer bedes møde, efter Talerne Dans for Medlemmer med Damer, for god Musik vil der blive sørget. Bestyrelsen”. VAA (30.06.1892) & VAF (29.06.1892).

”Markedsdans afholdes Torsdagen d. 9., Markedsdagen hos Maria Bertelsen. Ferup Musik”. VAF (08.03.1893).

”Markeds-Bal afholdes Tirsdagen d. 2den Maj, Markedsdagen Eftermiddag Kl. 3. Ferup Musik. Maria Bertelsen.”. VAF (26.04.1893).

”Til Skytte- og Jubilæumsfesten ved Højen Skjel Lørdag og Søndag Formiddag serveres med skaaret Smørrebrød samt koldt Bord. Maria Bertelsen”. VAF (29.06.1893).

30.09.1893 Markedsbal lørdag. Ferup Musik. Maria Bertelsen. VAF (27.09.1893).

”Socialdemokraterne holder Møde i Madam Bertelsens Sal, Søndergade, Fredag Aften. Hr. P. Sabroe taler”. VAF (30.01.1895). NB. Socialdemokraten, redaktøren og børnesagsforkæmperen Rasmus Peter Sabro (1867-1913).

03.01.1896 ”Bygningsforetagende. Samtlige Fagforeningers Bestyrelser under Fællesorganisationen her i Byen holdt i Aftes i Madam Bertelsens Sal et forberedende Møde angaaende Opførelsen af en Bygning, der skal kunne afgive Plads til alle de under Fællesorganisationen organiserede Foreningers Forsamlinger og Møder osv. Fællesorganisationens Afdelinger har hidtil holdt deres Møder i Madam Bertelsens Sal, men da denne er alt for lille, er det Meningen at opføre en ny tidssvarende Bygning. Fællesorganisationen tæller ca. 800 Medlemmmer, hvoraf Arbejdsmændenes Fagforening alene har de 300. Det er Meningen, at Bygningen skal rejses paa Aktier a 10 Kr. pr. Stk. Udvalg angaaende Sagen vil blive nedsat i nær Fremtid”. VAF (04.01.1896). NB. Fællesorganisationen var blevet stiftet i højskolehjemmet 1892 af byens 12 fagforeninger og det i marts 1891 oprettede Socialdemokratiet i Vejle. I 1897 købte arbejderbevægelsen Nørrebrogade 5 til deres møder, fester og øvrige foreningsaktiviteter.

29.01.1896 Socialdemokratiet i Vejles møde i madam Bertelsens sal. En propfuld sal hørte bl.a. journalist Jørgensen, København, tale om Socialdemokratiets historie. Dernæst var der en livlig diskussion om militærbevillingerne på finansloven. VAF (30.01.1896).

12.07.1896 Fagmøderne i Vejle. Denne gang holdt snedkerne og skomagerne deres møder hos gæstgiver Bertelsen, Søndergade. Randers Arbejderblad (07.07.1896).

04.11.1896 Træskomagerforeningen for Vejle og Omegns generalforsamling. VAF (29.10.1896).

25.03.1897 Markedsbal. VAF (23.03.1897).

02.05, 30.05 og 27.06.1897 Møllersvendenes Fagforening for Vejle og Omegns møder og ekstraordinær generalforsamling. VAF (28.04.1897, 26.05.1897, 21.06.1897).

03.11.1897 Træskomagerforeningen for Vejle og Omegns generalforsamling med forhandling om oprettelse af et Træskomagerforbund for Danmark. VAF (03.05.1897).

”Markedsbal afholdes den 17. Marts Eftm. Kl. 5. Maria Bertelsen”. VAF (16.03.1898).

”Det sædvanlige Efteraarsfolkemarked i Vejle vil med Øvrighedens Tilladelse blive afholdt Fredag den 28 dennes. - Paa Markedet vil forefindes de sædvanlige Forlystelser, saasom Karusseller og Optræden af forskellige Kunstnere m.m. Endvidere vil blive afholdt Dans i Hotel Royals Sal, i Teaterhotellets Sal og hos Madam Bertelsen i Søndergade”. VAF (19.10.1898). NB. en højst usædvanlig annonce. På markedsdagen var der altid gøgl på markedspladsen (ofte arrangeret af en udenbys impresario) samt baller i byens restaurationer. Men dette var første gang, at der blev bragt en fællesannonce for markedsdagen.

02.05.1899 Markedsbal. VAF (27.04.1899).

28.08.1899 Møde for landbagere hos gæstgiver Bertelsen for at forhandle om byttesystemet. VAF (22.08.1899).

April 1900 Erhvervs- og bierhvervsfiskerne ved Vejle Fjord mødtes i Bertelsens sal og siden på Vejle Rådhus for at vedtage en fredningszone i inderfjorden vest for Skyttehusbroen. VAF (17.04.1900).

31.06.1900 Fagmøderne i Vejle. Smede og maskinarbejderne holdt møde i Bertelsens sal. Horsens Social-Demokrat (30.06.1900).

19.11.1900 ”Vejle Atletklub afholdt i Aftes sin aarlige Generalforsamling i dens nye Lokale hos Gæstgiver Bertelsen i Søndergade. Der vedtoges nogle nye Love, og det vedtoges at deltage i den Konkurrence i Fredericia den 2. Decbr. […] Til Formand genvalgtes Slagter C. Laursen samt til Lærer Sukkerkoger Carl Nielsen […] Klubben, hvis Medlemstal er blevet betydeligt forøget, fortsætter med Øvelserne i Hr. Bertelsens Lokale i Vinter de sædvanlige Øvelsesdage Tirsdag og Torsdag”. VAF (20.11.1900). NB. Vejle Atletklub var stiftet 28.11.1897. Såfremt artiklen skal tolkes således, at klubben holdt træningsaftener i Søndergade 12, så må der allerede efter få uger have været en slem svedlugt i lokalet. Det var ikke usædvanligt, at forsamlingshuse m.v. lagde lokaler til gymnastikøvelser. Det er ikke undersøgt, hvorfor de ikke kunne benytte gymnastiksalen i Vejle.

”Vejle Afholdsforening holder fremtidig offentligt Møde hver Søndag Aften Kl. 8 i Bertelsens Sal i Søndergade, da Vejle gl. Afholdsforening har vedtaget selv at tage sin Sal i Vestergade i Brug om Søndagen”. VAF (13.02.1901). ”Vejle-Fredericia-Koldings Afholdskreds. Skrædder Bernth fra Kolding, der i denne Tid taler i Afholdsforeningerne i Kredsen, kommer til Vejle Afholdsforening i Bertelsens Sal i Søndergade paa Lørdag Aften”. VAF (13.02.1901).

26.04.1903 Landpostbudenes-Centralforenings generalforsamling. VAF (22.04.1903).

”Danseskolen i Gæstgiver Bertelsens Sal i Søndergade begynder Fredag d. 8. Januar Aften Kl. 9. J. Sørensen”. VAF (07.01.1904).

Litteratur og kilder

Teglbjærg, Tore: Vejle-egnens helligkilder og Nørreskovens forlystelsesliv.

Folketællingen 1840 Herslev Sogn – Kromand Bertel Nielsens familie.

Folketællingen 1840 Kauslund Sogn, Voldby – Boelsmand Jørgen Nielsen (f. 1798) og hustru Anne Sophie Hansdatter (f. 1804). Tre børn: Anne Marie Jørgensen (7 år), Petrine Jørgensen (3 år) og Nielsine Jørgensen (1 år).

Folketællingen 1850 Lejrskov Sogn, Ferup By – Thule Lauridsens familie inkl. sønnerne L. Th. Skov og J.P.T. Skov.

Folketællingen 1850 Herslev Sogn, Høirup, en Kro – Gæstgiver Bertel Nielsen og hustru Mette Olesen. 8 børn hvoraf Niels Peter Bertelsen (f. 1837) er tredje ældst. 2 tjenestefolk.

Folketællingen 1855 Vejen Sogn, Vejen Mark – Gdr. Niels Hansens husstand inkl. tjenestepige Anne Marie Jørgensen (f. 1833 i Kauslunde, Fyn).

Folketællingen 1860 Veerst Sogn Aftægtsmand Niels Hansens husstand inkl. tjenestepige Anna Marie Jørgensen (f. 1833 i Kauslunde).

Folketællingen 1870 Vejle Købstad, Søndergade 142 ejet af Creditforeningen, opsl. 329-330 – Forhus, kælder værtshusholder Niels Peder Bertelsen (31 år f. i Herslev Sogn, Vejle Amt) gift med Ane Marie f. Jørgensen (36 år f. i Kauslunde). To børn: Berthel Jørgen Sophus Bertelsen (2 år f. i Vejle) og Ingeborg Petrine Jørgine Sophie Bertelsen (under 1 år f. i Vejle). Tyende Ane Justine Andersen (18 år f. i Nørre Snede Sogn).

Folketællingen 1880 Seest Sogn – Musikant Laurits Thulesen Skov og Ane Margrethe Nielsen.

Folketællingen 1880 Vejle, Søndergade matr.nr. 83 – Anne Marie Bertelsens familie samt fire andre.

Folketællingen 1890 Vejle, Havnegade - Calra E.J. Friis familie og husstand.

Folketællingen 1901 Vejle, Søndergade 12, ejet af gæstgiver Bertelsens enke, opsl. 71-72 – Gæstgiverske, enke siden 1875 Maria Bertelsen (f. 13.08.1833 i Kauslunde, flyttet til Vejle 1867 fra Rugsted, gift 1 gang i 1866, 5 levende børn, 1 dødt barn). 2 hjemmeboende børn: Anna Bertelsen (f. 15.03.1871 i Vejle, ugift) og Petrine Bertelsen (f. 23.07.1874 i Vejle, ugift). Bestyrer og ansat af gæstgiversken Johannes Bertelsen (f. 12.04.1871 i Horsens, tilflyttet Vejle 1891 fra Viborg, ugift). Tjenestepige ansat af gæstgiversken Maria Rasmussen (f. 11.08.1883 i Harlev, tilflyttet Vejle i 1890, ugift).

Folketællingen 1906, 1911, 1916, 1921 Vejle, Søndergade 12, ejet af søstrene Bertelsen.

Folketællingen 1906 Vejle, Jernbanepladsen 4, Teaterhotellet – Johannes og Ingeborg Bertelsen.

Herslev Sogns Kirkebog Født 05.02.1838 Niels Peter Bertelsen. Søn af kromand i Høirup Bertel Nielsen og Ingeborg f. Jensen.

Horsens Vor Frelsers Sogns Kirkebog Født 12.04.1871 Johannes Bertelsen. Søn af arbejdsmand Anders Bertelsen og hustru Karen f. Hansen, 30 år.

Kauslunde Sogns Kirkebog Født 13.08.1833 Anne Marie Jørgensen. Datter af boelsmand Jørgen Nielsen og hustru Petrine Jørgine Marie Fogh pr. Voldby Mark. Død 19.05.1836 Petrine Jørgine Marie Fogh (25 år født i Odense), boelsmand Jørgen Nielsens hustru på Voldby Mark.

Seest Sogns Kirkebog Død 23.07.1923 fhv. musiker Laurits Thulesen Skov.

Vejle Sogns Kirkebog Født 21.12.1867 Bertel Jørgen Sophus Bertelsen. Søn af værtshusholder Niels Peter Bertelsen og hustru Ane Marie f. Jørgensen, Vejle.

Født 25.02.1869 Ingeborg Petrine Jørgine Sophie Bertelsen. Datter af værtshusholder Niels Peter Bertelsen og hustru Ane Marie f. Jørgensen, Vejle.

Født 16.03.1871 Anna Hansine Johanne Bertelsen. Datter af værtshusholder Niels Peter Bertelsen og hustru Ane Marie f. Jørgensen, Vejle.

Død 21.08.1872 Petrine Georgine Sofie Bertelsen. Datter af værtshusholder N.P. Bertelsen, Vejle.

Født 17.03.1873 Peter Bertelsen. Søn af værtshusholder Niels Peter Bertelsen og hustru Ane Marie f. Jørgensen, Vejle.

Født 23.07.1874 Ingeborg Petrine Jørgine Sofie Bertelsen.

Død 09.05.1875 gæstgiver Niels Peter Bertelsen. Gift. 37 år.

Født 03.01.1876 Niels Peter Bertelsen. Søn af afg. gæstgiver Niels Peter Bertelsen og hustru Ane Marie f. Jørgensen, Vejle”.

Viet 22.04.1904 Johannes Bertelsen og Ingeborg Petrine Jørgine Sofie Bertelsen.

Vejle Vor Frelser Sogns Kirkebog Død 22.09.1911 Ane Marie Bertelsen f. Jørgensen. Begravelsen forrettet af pastor Gaarde ved metodistkirken. Begravet Østre Kirkegård.

Kolding Social-Demokrat (06.04.1914 Laurits Th. Skov, 15.04.1915 Laurits Th. Skov), VAA (25.02.1886 ”Ferup Musik. Forretningen fortsættes af Brødrene J.P. Skov og L. Th. Skov under sædvanlig Adresse”), VAF (01.12.1882 Skatteligningen, 02.12.1886 Skatteligningen, 08.12.1890 Skatteligningen, 20.07.1895 P. Larsens Ølhandel).

Københavns Stadsarkiv - politiets registerblade retouchør Niels Peter Bertelsen.

Vejle Stadsarkiv – matrikeloversigt Søndergade 12; Vejle Skattemandtal 1910 Kirkegårdsvej 35, 2. sal – patruljebetjent Hans M. Hansens familie; Vejle Skattemandtal 1918 Vedelsgade 59 – restauratør Johannes Bertelsen og Ingeborg P.J.S. Bertelsen.

Vejle Skattemandtal 1900 Søndergade 12 - Bestyrer Johannes Bertelsen (f. 12.04.1871), gæstgiver Maria Bertelsen, Anna Bertelsen, Ingeborg Bertelsen og tjenestepige Thora Maren Rasmussen.

Vejle Skattemandtal 1925 Vedelsgade 25, stuen – Gæstgiver Johannes Bertelsen (f. 12.04.1871 i Horsens), husmoder Ingeborg Petrine Bertelsen (f. 23.07.1874 i Vejle), husassistent for restauratør Bertelsen Else Marie Thomsen (f. 14.09.1904 i Haderslev).

Vejle Skattemandtal 1930 Vedelsgade 59 – Gæstgiver Johannes Bertelsen (f. 12.04.1871 i Horsens), husmoder Ingeborg P. Bertelsen (f. 23.07.1873 i Vejle), husassistent for restauratør Bertelsen Ragnhild Jørgensen (f. 1910 i Bredsten).

Vedr. Asmus Jørgen Jensens enke, Johanne Jensen, Højen Kro, og hendes virke som gæstgiverske se: VAA 18.09.1876, 18.10.1876, 07.02.1877, 20.02.1877, 14.05.1877, 03.07.1877, 28.08.1877, 21.11.1877, 12.04.1878, 20.06.1878, 22.10.1878; VAF 26.06.1876, 30.06.1877, 22.06.1878; Jyllands-Posten 20.03.1875; Højen Sogns Kirkebog – død 11.01.1875 Kromand i Højen Kro, Asmus Jørgen Jensen 44 år, gift, død af astma og lungebetændelse; Folketællingen 1870 Højen Sogn, Høje Kro opsl. 35 - gæstgiver Asmus Jørgen Jensen 39 år f. i Erritsø gift med Johanne Jensen 37 år f. i Haderslev Amt, 3 børn. I Folketællingen 1880 Højen Sogn, Højen Kro opsl. 20 er ejeren gæstgiver Carl Christensen Klos