Forskel mellem versioner af "Kirstine Sophie Ulrich"
Totte (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Samuel (1813-88) og Ludvig (1823-74) var sønner af købmand i Assens og medlem af det mosaiske trossamfund Jonas Wulff Seligmann (f. 1780 i Altona – d. 1847). Brødrene S...') |
Totte (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Samuel (1813-88) og Ludvig (1823-74) var sønner af købmand i Assens og medlem af det mosaiske trossamfund Jonas Wulff Seligmann (f. 1780 i Altona – d. 1847). Brødrene Seligmann rejste til Vejle, hvor de hurtigt blev prominente samfundsborgere. Samuel blev købmand og siden direktør for Veile Bank (grundlagt 1854 som Veile Laane- og Discontokasse), mens lillebroderen Ludvig blev garvermester. Samuel blev gift med Mette Marie f. Lorentzen og Ludvig blev gift med Marie f. Møller (1833-1912). Den ene af disse Marie’er blev medstifter af Veile Asyl. Begge Marie’er fik flere børn herunder hver en pige, de navngav Kirstine Sophie Seligmann. Den ene af disse Kirstine Sophie Seligmann (1863-1940) kender de fleste vejlensere i dag, fordi hendes privatskole stadig drives, mens hendes kusine Kirstine Sophie Seligmann (1860-1926) meget ufortjent er gået i glemmebogen. Hun blev gift med cand.pharm. C.F. Ulrich, der i 1886 åbnede Svaneapotheket i Vestergade 1. Ægteparret Ulrich var sammen aktive inden for den grundvigianske valgmenighed, Velgørenhedsforeningen og Dagmar-Asylet (tidl. Veile Asyl) m.m., og de var altid blandt byens største bidragsydere til velgørende formål. Familien havde også rigelig råd til at holde både kokkepige, stuepige og barnepige. Ved første øjekast kunne man let forledes til at tro, at familien levede en sorgløs og problemfri tilværelse, men overklassen havde bestemt også sit at slås med. | Samuel (1813-88) og Ludvig (1823-74) var sønner af købmand i Assens og medlem af det mosaiske trossamfund Jonas Wulff Seligmann (f. 1780 i Altona – d. 1847). Brødrene Seligmann rejste til Vejle, hvor de hurtigt blev prominente samfundsborgere. Samuel blev købmand og siden direktør for Veile Bank (grundlagt 1854 som Veile Laane- og Discontokasse), mens lillebroderen Ludvig blev garvermester. Samuel blev gift med Mette Marie f. Lorentzen og Ludvig blev gift med Marie f. Møller (1833-1912). Den ene af disse Marie’er blev medstifter af Veile Asyl. Begge Marie’er fik flere børn herunder hver en pige, de navngav Kirstine Sophie Seligmann. Den ene af disse Kirstine Sophie Seligmann (1863-1940) kender de fleste vejlensere i dag, fordi hendes privatskole stadig drives, mens hendes kusine Kirstine Sophie Seligmann (1860-1926) meget ufortjent er gået i glemmebogen. Hun blev gift med cand.pharm. C.F. Ulrich, der i 1886 åbnede Svaneapotheket i Vestergade 1. Ægteparret Ulrich var sammen aktive inden for den grundvigianske valgmenighed, Velgørenhedsforeningen og Dagmar-Asylet (tidl. Veile Asyl) m.m., og de var altid blandt byens største bidragsydere til velgørende formål. Familien havde også rigelig råd til at holde både kokkepige, stuepige og barnepige. Ved første øjekast kunne man let forledes til at tro, at familien levede en sorgløs og problemfri tilværelse, men overklassen havde bestemt også sit at slås med. | ||
− | Fru Ulrich oplevede mange familiesorger. Hendes broder, læge Hans Henrik Lorentzen Seligmann, (1846-90) kastede skam over familien, da han i vinteren 1879/80 gjorde tjenestepigen Nicoline Severine Jørgensen gravid. Hun fødte i august deres uægte søn, Henrik Emil Jørgensen, på den Kgl. Fødselsstiftelse i København. I 1890 begik Hans Henrik Lorentzen Seligmann selvmord ved | + | Fru Ulrich oplevede mange familiesorger. Hendes broder, læge Hans Henrik Lorentzen Seligmann, (1846-90) kastede skam over familien, da han i vinteren 1879/80 gjorde tjenestepigen Nicoline Severine Jørgensen gravid. Hun fødte i august deres uægte søn, Henrik Emil Jørgensen, på den Kgl. Fødselsstiftelse i København. I 1890 begik Hans Henrik Lorentzen Seligmann selvmord ved forgiftning p.g.a. livslede. Selvmord var hyppige dengang – således var der fire andre mænd, der begik selvmord i Vejle dette år – men det må alligevel have været en skandale for den prominente familie. |
Barnedøden ramte både rig som fattig. I 1888 havde ægteparret Ulrich mistet en to uger gl. søn. De fik i 1889-1900 fem andre børn. Fru Ulrich havde kærlighed og overskud til at tage sig af mere end sin egen store børneflok. I Folketællingen 1890 boede fru Ulrichs faderløse nevø, Rolf H.L.S. Gunst (f. 1886), hos ægteparret. Året efter blev hun medlem af Tilsynet med Plejebørn. Udover at føre tilsyn med fjordbyens dårligst stillede børn, så hjalp hun også med at finde plejehjem (se f.eks. annonce i Vejle Amts Folkeblad 10.10.1904). Hendes store engagement indenfor byens børneforsorg gjorde hende til en oplagt kandidat, da byens to Værgeråd skulle oprettes. Hun blev et meget aktivt medlem af Vejle Værgeråds nordre Kreds. | Barnedøden ramte både rig som fattig. I 1888 havde ægteparret Ulrich mistet en to uger gl. søn. De fik i 1889-1900 fem andre børn. Fru Ulrich havde kærlighed og overskud til at tage sig af mere end sin egen store børneflok. I Folketællingen 1890 boede fru Ulrichs faderløse nevø, Rolf H.L.S. Gunst (f. 1886), hos ægteparret. Året efter blev hun medlem af Tilsynet med Plejebørn. Udover at føre tilsyn med fjordbyens dårligst stillede børn, så hjalp hun også med at finde plejehjem (se f.eks. annonce i Vejle Amts Folkeblad 10.10.1904). Hendes store engagement indenfor byens børneforsorg gjorde hende til en oplagt kandidat, da byens to Værgeråd skulle oprettes. Hun blev et meget aktivt medlem af Vejle Værgeråds nordre Kreds. | ||
− | I 1906 døde apoteker Ulrich. Fru Ulrich fik – sikkert som en del af hendes enkeforsørgelse – tilladelse til at overtage Svaneapoteket. Året efter døde hendes seksårige datter Ellen Marie Ulrich. Ingen kunne have bebrejdet fru Ulrich, hvis hun havde ønsket at træde tilbage fra Vejle Værgeråds nordre Kreds, men hun valgte at fortsætte. Hun var altid parat til at melde sig frivilligt, når | + | I 1906 døde apoteker Ulrich. Fru Ulrich fik – sikkert som en del af hendes enkeforsørgelse – tilladelse til at overtage Svaneapoteket. Året efter døde hendes seksårige datter Ellen Marie Ulrich. Ingen kunne have bebrejdet fru Ulrich, hvis hun havde ønsket at træde tilbage fra Vejle Værgeråds nordre Kreds, men hun valgte at fortsætte. Hun var altid parat til at melde sig frivilligt, når et hjem og en familie skulle undersøges af værgerådet. Det siger ikke så lidt om hendes glødende engagement, for man vidste aldrig med sikkerhed i hvilken forfatning hjemmet og familien var i. Druk, vold, overgreb, utøj, sult, fattigdom, fortvivlelse, selvmordsforsøg var noget af det fru Ulrich hurtigt måtte bearbejde efter disse besøg, inden hun vendte hjem til hendes egen familie. Alligevel havde hun overskud nok til at tage imod endnu et plejebarn, Ellen Kirstine Bytofte (f. 12.04.1900 i Davinde Sogn på Fyn). |
I 1910 solgte fru Ulrich Svaneapoteket til apoteker Sofus von Eggers for 77.000 kr., hvilket var 29.500 kr. mere, end ejendommen sidst var blevet handlet for. Familien flyttede kortvarigt til Nørrebrogade 30. Dernæst flyttede familien til Grejsdalsvej 8. Det var et enormt tab for Vejles svagest stillede børn, da fru Ulrich i slutningen af 1915 udtrådte af Vejle Værgeråds nordre Kreds og flyttede til København, hvor sønnen Georg Ulrich (f. 1893) skulle få sig en fremragende karriere, der bl.a. talte en bestyrelsespost for Dronning Karoline Amalies Asyl og Asylskole. Fru Ulrich blev begravet i Vejle i 1926, men i nekrologerne i Vejle-aviserne stod der intet om denne fremragende kvindes virke for børneforsorgen. | I 1910 solgte fru Ulrich Svaneapoteket til apoteker Sofus von Eggers for 77.000 kr., hvilket var 29.500 kr. mere, end ejendommen sidst var blevet handlet for. Familien flyttede kortvarigt til Nørrebrogade 30. Dernæst flyttede familien til Grejsdalsvej 8. Det var et enormt tab for Vejles svagest stillede børn, da fru Ulrich i slutningen af 1915 udtrådte af Vejle Værgeråds nordre Kreds og flyttede til København, hvor sønnen Georg Ulrich (f. 1893) skulle få sig en fremragende karriere, der bl.a. talte en bestyrelsespost for Dronning Karoline Amalies Asyl og Asylskole. Fru Ulrich blev begravet i Vejle i 1926, men i nekrologerne i Vejle-aviserne stod der intet om denne fremragende kvindes virke for børneforsorgen. |
Versionen fra 18. maj 2023, 16:01
Samuel (1813-88) og Ludvig (1823-74) var sønner af købmand i Assens og medlem af det mosaiske trossamfund Jonas Wulff Seligmann (f. 1780 i Altona – d. 1847). Brødrene Seligmann rejste til Vejle, hvor de hurtigt blev prominente samfundsborgere. Samuel blev købmand og siden direktør for Veile Bank (grundlagt 1854 som Veile Laane- og Discontokasse), mens lillebroderen Ludvig blev garvermester. Samuel blev gift med Mette Marie f. Lorentzen og Ludvig blev gift med Marie f. Møller (1833-1912). Den ene af disse Marie’er blev medstifter af Veile Asyl. Begge Marie’er fik flere børn herunder hver en pige, de navngav Kirstine Sophie Seligmann. Den ene af disse Kirstine Sophie Seligmann (1863-1940) kender de fleste vejlensere i dag, fordi hendes privatskole stadig drives, mens hendes kusine Kirstine Sophie Seligmann (1860-1926) meget ufortjent er gået i glemmebogen. Hun blev gift med cand.pharm. C.F. Ulrich, der i 1886 åbnede Svaneapotheket i Vestergade 1. Ægteparret Ulrich var sammen aktive inden for den grundvigianske valgmenighed, Velgørenhedsforeningen og Dagmar-Asylet (tidl. Veile Asyl) m.m., og de var altid blandt byens største bidragsydere til velgørende formål. Familien havde også rigelig råd til at holde både kokkepige, stuepige og barnepige. Ved første øjekast kunne man let forledes til at tro, at familien levede en sorgløs og problemfri tilværelse, men overklassen havde bestemt også sit at slås med.
Fru Ulrich oplevede mange familiesorger. Hendes broder, læge Hans Henrik Lorentzen Seligmann, (1846-90) kastede skam over familien, da han i vinteren 1879/80 gjorde tjenestepigen Nicoline Severine Jørgensen gravid. Hun fødte i august deres uægte søn, Henrik Emil Jørgensen, på den Kgl. Fødselsstiftelse i København. I 1890 begik Hans Henrik Lorentzen Seligmann selvmord ved forgiftning p.g.a. livslede. Selvmord var hyppige dengang – således var der fire andre mænd, der begik selvmord i Vejle dette år – men det må alligevel have været en skandale for den prominente familie.
Barnedøden ramte både rig som fattig. I 1888 havde ægteparret Ulrich mistet en to uger gl. søn. De fik i 1889-1900 fem andre børn. Fru Ulrich havde kærlighed og overskud til at tage sig af mere end sin egen store børneflok. I Folketællingen 1890 boede fru Ulrichs faderløse nevø, Rolf H.L.S. Gunst (f. 1886), hos ægteparret. Året efter blev hun medlem af Tilsynet med Plejebørn. Udover at føre tilsyn med fjordbyens dårligst stillede børn, så hjalp hun også med at finde plejehjem (se f.eks. annonce i Vejle Amts Folkeblad 10.10.1904). Hendes store engagement indenfor byens børneforsorg gjorde hende til en oplagt kandidat, da byens to Værgeråd skulle oprettes. Hun blev et meget aktivt medlem af Vejle Værgeråds nordre Kreds.
I 1906 døde apoteker Ulrich. Fru Ulrich fik – sikkert som en del af hendes enkeforsørgelse – tilladelse til at overtage Svaneapoteket. Året efter døde hendes seksårige datter Ellen Marie Ulrich. Ingen kunne have bebrejdet fru Ulrich, hvis hun havde ønsket at træde tilbage fra Vejle Værgeråds nordre Kreds, men hun valgte at fortsætte. Hun var altid parat til at melde sig frivilligt, når et hjem og en familie skulle undersøges af værgerådet. Det siger ikke så lidt om hendes glødende engagement, for man vidste aldrig med sikkerhed i hvilken forfatning hjemmet og familien var i. Druk, vold, overgreb, utøj, sult, fattigdom, fortvivlelse, selvmordsforsøg var noget af det fru Ulrich hurtigt måtte bearbejde efter disse besøg, inden hun vendte hjem til hendes egen familie. Alligevel havde hun overskud nok til at tage imod endnu et plejebarn, Ellen Kirstine Bytofte (f. 12.04.1900 i Davinde Sogn på Fyn).
I 1910 solgte fru Ulrich Svaneapoteket til apoteker Sofus von Eggers for 77.000 kr., hvilket var 29.500 kr. mere, end ejendommen sidst var blevet handlet for. Familien flyttede kortvarigt til Nørrebrogade 30. Dernæst flyttede familien til Grejsdalsvej 8. Det var et enormt tab for Vejles svagest stillede børn, da fru Ulrich i slutningen af 1915 udtrådte af Vejle Værgeråds nordre Kreds og flyttede til København, hvor sønnen Georg Ulrich (f. 1893) skulle få sig en fremragende karriere, der bl.a. talte en bestyrelsespost for Dronning Karoline Amalies Asyl og Asylskole. Fru Ulrich blev begravet i Vejle i 1926, men i nekrologerne i Vejle-aviserne stod der intet om denne fremragende kvindes virke for børneforsorgen.
Kilder
- Folketællingen 1890 – Vestergade matr. 492.
- Folketællingen 1911 Nørrebrogade 30, 1. sal i Vejle boede enke Kirstine Marie Ulrich med tre af hendes børn Aase (f. 1891), Georg (f. 1893) og Karen (f. 1897) samt hendes plejebarn Ellen Kirstine Bytofte (f. 12.04.1900 i Davinde Sogn på Fyn) samt en kokkepige og en stuepige.
- Folketællingen 1901 Davinde Sogn - Ellen Kirstine Bytofte (f. 12.04.1900 i Davinde Sogn på Fyn) og hendes tre storesøskende bor hjemme hos sforældrene, gårdejer og landmand R.M. Bytofte og hustru Trine Hansine Hansen (?).
- Vejle Skattemandtal 1910 - Ellen Kirstine Bytofte bor i Nørrebrogade 30 i Vejle.
- Vejle Sogns Kirkebog – født 1880 Henrik Emil Jørgensen.
- Vejle Sogns Kirkebog - død udøbt dreng 10.10.1888 søn af apoteker Ulrich – død 2 uger gl. pludselig.
- Vejle Sct. Nicolai Sogns Kirkebog - død på Vejle Sygehus 14.01.1907 Ellen Marie Ulrich (6 år). Datter af afdøde apoteker Ulrich og hustru, Vestergade 1. Valgmeninghedspræst Hansen fra Balle forrettede begravelsen.
- Vejle Amts Folkeblad (15.08.1910)
- VAF (16.08.1915 annonce: en flink pige, der har lyst til at komme til Kbh. kan få plads 1. nov. hos Fru Ulrich, Grejsdalsvej 8).
- VAF (26.10.1915 I det lukkede byrådsmøde valgte byrådet til medlem af Værgeraadet for nordre Kreds Fru Lunding og som suppleant jordemoder Fru Høyer i stedet for Fru Ulrich, der er flyttet til Kbh, og Fru Jørgensen, som er flyttet til søndre Kreds).
- Dagbladet (24.07.1926 vor kære moder Kirstine Marie Ulrich født Seligmann, enke efter apoteker Ulrich i Vejle, døde 21. juli. Begraves Sct. Nicolaj Kirke i Vejle 26. juli).
- Vejle Amts Årbog 1963.
- Kraks Blå Bog 1937 – Georg Ulrich.