Forskel mellem versioner af "Tårnuret på Sct. Nicolai kirke"
Totte (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Tårnuret på Sct. Nicolai kirke hører til de mest synlige og mest markante ure i Vejle. Man skal dog ikke forlade sig på det, hvis man skal nå toget eller bussen fra Vej...') |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 18. jan 2024, 10:41
Tårnuret på Sct. Nicolai kirke hører til de mest synlige og mest markante ure i Vejle. Man skal dog ikke forlade sig på det, hvis man skal nå toget eller bussen fra Vejle Trafikcenter, for det går ikke altid helt præcist; men i betragtning af, at det er fremstillet og opsat i 1889, er det et ganske imponerende ur.
Indholdsfortegnelse
Det gamle tårn
Sct. Nicolai kirke er en middelalderkirke, formentlig opført i perioden 1240-1280. Den var oprindeligt kullet, det vil sige uden tårn. Man må derfor formode, at kirkeklokken var ophængt i en klokkestabel på den kirkegård, der omgav kirken indtil 1825. Men da det fra slutningen af 1300-tallet begyndte at blive moderne at forsyne kirkerne med tårne, fik Sct. Nicolai kirke i Vejle også tilføjet et kirketårn vistnok i begyndelsen af 1400-tallet. Det var opført i fire etager, den nederste etage fungerede som våbenhus, og klokkerne var ophængt i den næstøverste etage.
Af kirkens regnskaber fremgår det, at det gamle tårn i tidens løb havde flere forskellige tårnure, blandt andet fik kirken et gammelt ubrugeligt ur foræret i 1711, da man opgav at reparere mere på et meget gammelt ur. Det gamle tårn blev revet ned i 1887, det var også blevet ubrugeligt.
Tårnurfabrikant Julius Bertram Larsen
Det nuværende kirketårn i nygotisk stil blev opført i 1887-1888 efter tegninger af arkitekt Ludvig Adolph Petersen. I 1889 skænkede justitsråd og apoteker på Løveapoteket, H. E. Friis, tårnuret til kirken. Det var en meget fornem gave, for det var fremstillet af tårnurfabrikant Julius Bertram Larsen (1854-1935). Han var ekspert i tårnure. Han voksede op i Køge som søn af tårnurfabrikant Johannes Bertram Larsen. Julius Bertram Larsen blev udlært hos sin far, og efter faderens død førte han forretningen videre, men kom i 1880 til København. Udover at interessere sig for opbygning af nye tårnure, nærede han også en særlig interesse for bevaring og istandsættelse af fine gamle ure, ikke mindst tårnure. Denne interesse førte ham flere gange udenlands på studierejser. Efterhånden blev han ekspert på området og fik derfor tildelt flere store opgaver som for eksempel fremstillingen af tårnurene på domkirkerne i Aarhus, Odense og København samt Holmens kirke i København.
Urmager Carl Berg
Den lokale urmager Carl Frederik Andreas Berg varetog opsætningen af uret og førte også tilsyn med det i den første tid.
Carl Frederik Andreas Berg blev født i Odense 9. november 1842. I 1867 åbnede han forretningen Carl Berg Urmager i et mindre hus i Nørregade, i 1869 erhvervede han titel af instrumentmager, og i 1878 kunne han tillige kalder sig guldsmed. I perioden 1880-1882 flyttede han forretningen til adressen Nørregade 9. Forretningen kom senere til at hedde Optiker Carl Berg & Søn. Carl Berg døde 10. juni 1930 i Vejle, men forretningen blev ført videre helt frem til 1986. Navnet blev ændret til Carl Berg & Søns eftf. Forretningens sidste indehaver, fra 1971 til 1986 var urmagermester Jørgen Christian Madsen.
I dag er det klokkefirmaet Thubalka, der står for tilsynet med Sct. Nicolai kirkes smukke gamle tårnur. Det er et gammelt Vejle-firma, der har specialiseret sig i kirkeklokker, klokkespil – og tårnure.
Kilder
- Arkiv.dk Urmager Carl Berg & Søn.
- Birgitte Arffmann: Kirkerne i Vadestedet side 64.
- Kirkerne i Vejle. Nationalmuseet 2005 side 99-101 og 108-109 samt 157.
- Vejle Amts Historiske Årbog 1943 side 39 (guldsmed Carl Frederik Andreas Berg) .