Europas svigerfar på besøg i Skyttehuset 1869

Den 20. september 1869 besøgte den danske kongefamilie Vejle. Med på rejsen var foruden naturligvis kongeparret, kong Christian 9. og dronning Louise, også prinsesse Thyra og prins Valdemar og ikke mindst det nygifte kronprinsepar, kronprins Frederik (8.) og kronprinsesse Louise (Lovisa). Det særlige ved dette meget korte kongebesøg, var, at festlighederne for de kongelige denne efterårsdag fandt sted i den dengang splinternye, ottekantede dansepavillon. Denne dansesal er i dag det eneste tilbage af det kendte etablissement i Vejle kaldet Skyttehuset.

Vejret

Vejle Amts Avis berettede mandag den 20. september 1869 i en lille notits om en orkan, der havde hærget dagen forinden. Stormen havde bl.a. væltet et hus ved Sønderbro, og i Horsens havde den ligefrem forårsaget et dødsfald. Dagbladet måtte noget mistrøstigt konstatere, at ”Det daarlige Veir idag med Regn og Blæs gjør ogsaa nogen Afbræk i de i det Frie trufne Foranstaltninger til at feire vor Konges Nærværelse i Sydjylland”. Besøget blev dog gennemført på trods af det uvejr, der havde været umiddelbart op til selve dagen. For om tirsdagen den 21. september kunne avisen glædeligt beskrive den meteorologiske situation den 20. om eftermiddagen. ”Det stadige Ønske om, at Ankomsten maatte skee i nogenlunde godt Veir gik i Opfyldelse, thi efter Middag begyndte det at klare op, og ingen mørk Sky eller nedskyllende Regn forstyrrede den Glæde, det var for Byens og Omegnens Beboere at see ikke alene vor Konge og Dronning, men ogsaa det nygifte fyrstelige Par samt Prindsesse Thyra og Prinds Valdemar i vor Midte og at kunne føre dem hen paa et af de smukkeste Steder ved Veile Fjord”. Vejret, den faktor, som er absolut sværest at tage i ed ved større arrangementer i Danmark, viste sig således tillige fra sin bedste side.

Dansk eller tysk

Den 21. september bragte Vejle Amts Avis på forsiden en hyldestsang til det danske kongepar i anledning af besøget. Titlen på sangen var ”Hilsen til Kongen og Dronningen”, og den var skrevet på melodien ”Kong Christian stod ved højen Mast”. Under titlen blev det oplyst, at denne sang var blevet afsunget i aftes i Skyttesalonen af Vejles Haanderværkersangforening. Det fremgår ikke helt klart, om denne sang rent faktisk blev sunget, mens kongefamilien var tilstede. Men det er bestemt sandsynligt, for i reportagen fra besøget i avisen bliver det meddelt, at sangforeningen sang et par sange i Skyttesalonen. Sangen var på tre vers. Det første lød:

                    Hvad samler os til festlig Fryd
                    I Hallen her?
               Hvad tolker høit Musikkens Lyd
               Og trindt omkring den Glands og Pryd,
                Hvad kalder os til festlig Fryd
                I Hallen her?
             Ved Veile – Fjordens Bølger blaae
             Kong Christian og Hans Dronning staae
                      Saa faur. 

Andet vers var betydelig mere politisk ladet end 1. vers, der mere udtrykte den almindelige glæde ved det kongelige besøg.

                Klart straaler Kronens blanke Guld
                Til Folket ned;
           Men tung den er og byrdefuld,
           Naar Folket ei er Kongen huld,
           Naar ei det seer paa Kronens Guld
                 Med Kjærlighed.
           Men glæd dig, du, mit Fødeland!
             Dit Folk, det elsker Christian,
                   Dit Folk!

Vejles Haanderværkersangforening berører her i andet vers af deres sang den kritik, der var meget udbredt i kong Christian 9.s første regeringsår. Den kritik gik først og fremmest på kongens nationale sindelag. Kongen var som prins Christian af Glücksborg blevet dansk tronfølger i 1853 efter et indviklet magtspil om arvefølgen efter den barnløse Frederik 7. Hans arvekrav på tronen kunne ikke betvivles. Allerede i 1850’erne blev der dog sat spørgsmålstegn ved valget af Christian til tronarving, idet hans tre ældre brødre havde kæmpet i den slesvig-holstenske hær under Treårskrigen eller den 1. slesvigske krig fra 1848-50. Christian havde som officer i Hestgarden stået urokkeligt på den danske side. At denne krig reelt var en borgerkrig er prins Christians egen familiehistorie et godt eksempel på. Christian blev udråbt som tyskvenlig, og Orla Lehmann skulle eftersigende have udtalt, at hvis tyskerne skulle have alt det tyske, skulle de frem for alt have kongehuset. Udover det nationale problem stod han også i et politisk modsætningsforhold til de nationalliberale, hvilket viste sig ved kong Christian 9.s vægring ved at underskrive den såkaldte Novemberforfatning i 1863. Kongen mente, at hertugdømmerne skulle forblive samlet under den danske krone, og Novemberforfatningen ville knytte hertugdømmet Slesvig tættere til kongeriget Danmark. Den lunkne holdning overfor kong Christian var senest blevet demonstreret ved kongeparrets sølvbryllup i 1867 i København. Vejles Haanderværkersangforening synes dog i 1869 med deres sang at ville lægge låg på denne diskussion. Folket havde så sandelig ikke været kong Christian huld, men folket elsker Christian nu.

Ny jernbane og skyttehus

Klokken klart over seks om aftenen den 20. september 1869 gjorde kongetoget holdt ved Skyttehuset på Vejle-Horsens banen. Denne jernbane var blevet indviet i året forinden, i 1868. Vejle Amts Avis mente at vide, at den kongelige jernbanevogn var den samme, som kong Frederik 7. havde fået i gave af den berømte, engelske civilingeniør og jernbanekonstruktør Sir Morton Peto. Den kongelige familie blev modtaget på perronen af amtmanden, borgmesteren og herredsfogeden. Den konstituerede amtmand Schou holdt en tale, hvori han mindede forsamlingen om, ”at det er et inderligt og fast Baand, som forener Kongehuset med Folket”.

Vejle Amts Avis gjorde følgelig meget ud at beskrive udsmykningen af byens nye stolthed, Skyttehusets ottekantede dansepavillon, der var blevet taget i brug i 1868. Ifølge dagbladet var der ”gjort Saameget som man med Billighed kunde forlange”. Avisen fortsatte ”hvad vi Alle vide, Salonen jo aldeles ny, bygget i en tiltalende Stiil og i det hele taget saa net udstyret, at man ret vel kan byde fornemme Gjæster ind paa den blotte og bare Salon, men Kongen er Landets første Mand, og det er ikke hver Dag, at han og hans høie Slægt gjør os den Ære at træde ind i vort Skyttehuus”. Danske, svenske, norske, russiske, engelske og græske flag vajede ned fra loftet inde i pavillonen. Denne gestus kan beskrives som et varsel om tilnavnet ”Europas svigerfar”, som kong Christian 9. for alvor skulle antage i 1870’erne og 1880’erne med sommerferierne på Fredensborg Slot, hvor børn, svigerbørn og børnebørn fra de dominerende konge- og fyrstehuse i Europa deltog. Navnetrækkene C.L. og F.L. efter kongeparret og kronprinseparret var broderet på en af væggene. Udenfor Skyttehuset var ved modtagelsen af de kongelige opstillet i rækker: Vejle Våbenbrødreselskab, Vejle Amts Skytteforenings 30. kreds, Vejle Musikkorps og Hånderværkersangforeningen. Ved indgangen stod nogle unge damer, der overrakte de kongelige buketter. Indenfor i Skyttehuset hilste de kongelige, ifølge Vejle Amts Avis den 21. september, på alle stænder: embedsmændene, borgerne, amtsrådsmedlemmer, byrådsmedlemmer, præster, sogneråder og sognefogeder.