Handskemyten
Kong Christian 2. var på besøg i Vejle i januar 1523. Han indlogerede sig som gæst i borgmester Niels Jonsens hus på hjørnet af Rådhustorvet og Kirkegade. Ved denne lejlighed skulle kongen ifølge den traditionelle overlevering have modtaget et opsigelsesbrev fra de jyske rigsråder. I dette brev opsagde de kongen huldskab og troskab, dvs. de reelt afsatte som landets leder. Landsdommer og rigsråd Mogens Munk (død 1558) skulle angiveligt have overbragt dokumentet skjult i en handske. Denne begivenhed i Vejle er i den danske historieskrivning blevet set som det indledende skridt, der senere på året førte til kongens afgang til fordel for farbroren, hertug Frederik (1.) af Gottorp. Ved at overlevere brevet på denne måde, kunne Munk nå at flygte inden Christian 2. fik læst det. Den ovenfor skitserede beretning er imidlertid en myte, en ret så veletableret myte endda i Danmarkshistorien.
Rødderne til denne ”Handskemyte” går tilbage til den danske historiker Hans Jensen Svaning (1500-1584), der omkring 1580 skrev på sin danmarkshistorie, ”Historia Danica”. Knap hundrede år senere udkom historien om handsken for første gang på tryk i Frankfurt 1658. Den næste historiker, der omtaler begivenheden og historien om handsken, er kansler Arild Huitfeldt (1546-1609) ca. år 1600.
I Vejle har denne historie udfoldet sig i bybilledet. På Residensgården, Kirkegade 1 er der to mindetavler på facaden ud mod Kirkegade. De to mindetavler stammer fra den i 1858 nedbrudte bygning på stedet. De to plader er til minde om sadelmager Carstensen og hustru. Carstensen ejede huset fra 1782. I 1885 lod ejendommens daværende ejer, købmand Emil Andersen, indsætte en marmorplade under de to mindetavler med indskriften: ”På dette sted, i borgmester Niels Joensens Huus, boede kong Christian d. Anden i januar 1523”. Senere tog købmanden marmorpladen ned igen, og tilføjede som indskrift: ”og modtog her, ved Mogens Munk, den jydske adels opsigelsesbrev”. Denne har givet huset dets navn Residensgården.
1800-tallet var ellers paradoksalt nok det århundrede, hvor der for alvor blev sat spørgsmålstegn ved handskehistorien som beskrevet hos Svaning og Huitfeldt. Overlærer Hans Behrmann (1769-1836) fandt et hidtil upåagtet dokument frem fra gemmerne. Det indeholdt kongens skrivelse til Københavns indbyggere, oplæst ved Christian 2.s tilbagekomst til hovedstaden i februar 1523. Heri nægtede kongen at have modtaget noget opsigelsesbrev fra de jyske rigsråder. Handskemyten skal muligvis ses som en forklaring på det forhold, at den ene part (adelen, rigsrådet) påstod at have opsagt kongen huldskab og troskab, mens den anden part (kongen) påstod, at det aldrig var sket. Mytens ophavsmand er højst sandsynlig at finde blandt kongemagtens tilhængere. Svaning skrev for kongen og kongemagten i Frederik 2.s regeringstid, og det gjaldt om at kompromittere Mogens Munk og adelen.
At sandhedsværdien af handskehistorien fra Vejle er blevet voldsomt miskrediteret i den nyere historieskrivning, har dog ikke afholdt mange efterfølgende historikere i fortsat at gengive den i deres værker. Blandt andet er den at finde i Vejles Historie (1997) bd. 1, s. 102.
I 1992 blev pladerne restaureret, og de to øverste plader blev opsat igen. Den tredje plade til minde om kong Christian 2.s historiske besøg i Vejle blev ikke sat op igen. Man var da kommet til den konklusion, at den ikke var historisk korrekt. Man argumenterede nu for, at kongen ikke fik den jyske adels opsigelsesbrev af Mogens Munk ved Vejle-besøget. Noget som man strengt taget kun har kongens egne ord for. Så spørgsmålet må i den sidst ende være, om man tillægger borgerkongen troværdighed som vidne til begivenheden den 22. januar 1523 i Vejle.
Litteratur
- Vejle Amts Årbog 2001
- Vejles Historie, bd. 1 - Fra vadested til by indtil 1786, 1997
