Windfeld-Hansens villa
Fra VejleWiki
Version fra 21. jun 2012, 09:55 af KarinC (diskussion | bidrag)
En af Vejles absolut mest markante ejendomme, villa beliggende på Havnegade 41 ud mod Havnepladsen.
Opført i 1898-99, tegnet af arkitekt Kyhnel fra Aarhus til privat bolig for konsul Marius Windfeld-Hansen.
Familien Windfeld-Hansen beboede villaen indtil 1948. Fra 1949 til 1962 fungerede huset som pensionat under navnet Assels, drevet af Ingeborg Christensen. Pensionatet sad de første par år til leje i ejendommen, men I. Christensen købte i 1951 ejendommen.
I 1962 blev huset købt af direktør Otto Schachner fra Vejle Trælast og Kulkompagni. Familien Schachner solgte villaen i 1983 og herefter har bygningen fungeret som kontorbygning for forskellige firmaer.