Vejle Bomuldsspinderi
Fra VejleWiki
Version fra 14. apr 2021, 09:04 af WikiSysop (diskussion | bidrag)
Vejles første bomuldsspinderi, etableret ved Havnegade i 1892 af Marius Hansen (senere Marius Windfeld-Hansen). Den 1. januar 1901 blev Vejle Bomuldsspinderi fusioneret med Vejle Bomuldsvarefabrikker ved Vardevej og Odense Bomuldsspinderi. Navnet på fusionen blev A/S Vejle Bomuldsspinderier. Direktør blev Marius Windfeld-Hansen, der imidlertid forlod denne post allerede 1902 for at etablere sit eget spinderi Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi. Ved sammenslutningen beskæftigede de to afdelinger i Vejle ca. 500 arbejdere, der årligt producerede 4 mio. pund garn. I 1906 besluttede at opføre et nyt moderne spinderi i Valby (indviet 1907), mens spinderiet i Odense blev nedlagt. Samtidig blev navnet ændret til De Danske Bomuldsspinderier
Litteratur
- Asbjørn Hellum: Da Vejle blev Danmarks tekstilby. I "Bomuldsbyen", Vejle 1989
- Vejles historie, bind 3: Vejles industri. Vejle 1996