Alfred Steber – Tysk underofficer begravet i Vejle

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Alfred Steber blev født den 20. marts 1923 i Geltendorf i den tyske delstat Bayern. Han var uddannet Finanz-Inspektor og gift, inden han søgte ind i den tyske hær for at blive uddannet til officer i et infanteriregiment.

Han blev i 1943 hårdt såret i krigen og blev overført til et tysk lazaret i Vejle. Her døde den 13. juni 1945. Han blev begravet på Nordre Kirkegårds tyske gravplads.

Alfred Stebers gravsten på Nordre Kirkegård. Foto: Torben Bank Sørensen

Volksbund Deutsche Kriegsgräbefürsorge er en humanitær organisation, der på vegne af den tyske forbundsregering har til opgaven at registrere, bevare og pleje de tyske krigsdødes grave af i udlandet. Efter anden verdenskrig i 1945 blev der anlagt begravelsespladser i ca. 30 byer i Danmark for tyske soldater og flygtninge, som døde her i landet. En sådan begravelsesplads er der også på Nordre Kirkegård i Vejle, og her er 11 soldater og 111 flygtninge, heraf mange børn, begravet.

Den afdøde blev, efter en katolsk tradition, mindet af de pårørende ved at uddele et lille minde, ofte kaldet Totensettel eller Sterbekarte.

På Alfred Stebers Sterbekarte er et foto af ham i uniform og en tekst, der oversat lyder:


”Erindring til bøn

til vores kære, håbefulde, u-

forglemmelige søn, bror og ægtefælle

Fahnenjunker, underofficer i et infanteriregiment

Alfred Steber

Finansinspektør

født 20. marts 1923 i Geltendorf

død 13. juni 1945

i Vejle/Danmark som følge af

de alvorlige sår han fik i 1943.”

Endvidere er der på forsiden en bøn af St. Hieronymus samt på bagsiden et citat fra Lukasevangeliet og et billede af Jomfru Maria.


Alfred Stebers Sterbekarte. Privat samling.




Kilder [opdateres senere]

Hjemmesider (aktive 25.6.2022):

Vejle Nordre Kirkegård

Tyske flygtninge/soldater begravet i Vejle

Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge

Tysk wikipedia: Totensettel

Gravsten på Nordre Kirkegaard


Research: Henrik N. Olsen

.