Thomas Nielsen
Fra VejleWiki
Version fra 15. dec 2010, 15:51 af Dbn (diskussion | bidrag)
Født i 1838, død i 1895.
Thomas Nielsen var født i Lem ved Ringkøbing. I 1860 tog han lærereksamen fra seminariet i Jelling, og derefter var han en kort tid lærer i Øster Bording ved Silkeborg. Han kom også til at redigere Silkeborg Avis, men i 1862 blev han degn i Birk ved Hammerum.
1865 blev Thomas Nielsen den første redaktør for venstreavisen Vejle Amts Folkeblad, dog kun i kort tid. Fra 1869 medudgiver af Vejle Amts Folkeblad, og dette år begyndte han også Herning Folkeblad. Fra 1882 ejer af Vejle Amts Folkeblad.
Fra 1870 til 1887 Vejlekredsens repræsentant i Folketinget - derefter i Landstinget indtil sin død i 1895.