Lene Silfverberg

Fra VejleWiki
Version fra 16. dec 2010, 10:42 af Dbn (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

F. Blauenfeldt i 1883, død i 1922 i København.

Lene Silfverberg (var afholdsagitator og optaget af socialt arbejde i både Vejle, Aarhus og København.

Hun var født 1838 i Vejle og etablerede i begyndelsen af 1860’erne sammen med sin søster Frøknerne Blauenfeldts Institut. Hun førte skolen videre til 1877. Samme år blev hun ansat ved Vejle Kommunale Skolevæsen. Samtidig var hun aktiv inden for Indre Mission.

Det skulle dog blive afholdssagen, der kom til at betyde mest for hendes virke. Den 22. maj 1880 stiftede hun landets blot anden IOGT-loge i Vejle, og hun var denne loges udfarende kraft i arbejdet for at få byens arbejder- og håndværkerbefolkning til at lade flasken stå.

I 1886 blev Lene Blauenfeldt gift med Emil Silfverberg, og dermed blev hendes aktiviteter forlagt til Aarhus. Her var hun med til at oprette Det Hvide Baand, der skulle skabe forbindelse mellem kvindesagen og afholdssagen, og sammen med ægtefællen stiftede hun 1890 Det Blaa Baand, hvis afholdsløfte var noget mildere end IOGTs. Dette bundede bl.a. i Emil Silfverbergs eget alkoholproblem. I 1895 tog Lene Silfverberg initiativ til skilsmisse, der blev en realitet i 1898.

I mellemtiden var Lene flyttet til København, og også her var hun med i afholdsarbejdet på mange forskellige måder. Det skulle imidlertid blive hendes engagement i Københavnske Kvinders Kaffevogne, der skaffede hende et navn uden for afholdskreds. Med udskænkning af billig kaffe på gader og stræder tog organisationen dermed kampen op mod drikfældigheden.

Litteratur

Sidsel Eriksen: Søster Silfverbergs sorger