Sparekassen Sydjylland

Fra VejleWiki
Version fra 16. dec 2010, 11:45 af Dbn (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Fra 1969 deltog Sparekassen Vejle i forhandlinger angående sammenslutning af alle de jyske egnssparekasser. Dermed ville de bedre kunne konkurrere med de store sparekasser i København og hovedbankerne. Denne store plan blev imidlertid ikke til noget, men 30. april 1973 stadfæstede Handelsministeriet vedtægterne for Sparekassen Sydjylland. Med denne sammenslutning af seks sydjyske sparekasser ophørte Sparekassen Vejles virksomhed. Pengeinstituttets tætte forbindelse med Vejle by og omegn var til ende.

Efter flere følgende fusioner er Vejles Byes og Amts Sparekasse for almuen blevet til Danske Bank. I Kirkegade 21 har det landsdækkende pengeinstitut nu sin hovedafdeling i Vejle (2008).

Det omfattende byggeri i Kirkegade, der foregik i fem etaper, begyndte i 1960 med nedrivningen af nr. 17 og 19. Det stod færdigt i april 1975 og ændrede bybilledet markant.

Litteratur

Wamberg, A.M.: Sparekassen Sydjylland.